Er utroskab blevet hverdag?

Jeg tror slet ikke, at utroskab er blevet mere hverdag, end det altid har været.

Til gengæld er det et rigtig svært emne at tale om, når man selv står i det. Familie og venner skal jo ikke have noget at vide, for det føles pinligt for begge parter. Derfor virker det så oplagt at kunne skrive åbent om det på et forum som dette, hvor man så belejligt kan gemme sig bag anonymitet. Ingen ved hvem du er og kan bestemme over, om du skal blive sammen med den utro eller ej, på samme måde som familie eller venner føler, de har ret til. Eller også kan du få talt ud om dit fejltrin uden nogen kan dømme dig direkte.

Utroskab er dumt og gør ondt. Jeg har været begge parter.

Nå ja, det jo forfærdeligt at de lære at man ikke skal være sammen med andre end deres partner 

Du har ikke tænkt dig at fortælle det, nej. Men hvad hvis din partner gør en anden kvinde gravid ? Og der kommer en søskende ud af dette knald ? 

Så er i ko nødt til at fortælle det.. Bliver jeg gravid, bliver det med min mand, altså, helsøskende til mine børn, så vil der ikke blive stillet spørgsmål .. For selvfølgelig får mor og far børn sammen.. 

 

Jeg lever ikke selv i et åbent forhold. Det tror jeg slet ikke jeg har selvtillid til, men jeg kan da ikke se hvorfor et barn skulle tage skade af det. De fortæller nok ikke: "mor skal have sex med en anden mand end far i ny og næ og omvendt"

Og mon ikke manden beskytter sig.

Og hvis vi alle sammen levede efter "hvad hvis" så er der jo ingen af os der skulle gå ud foran en dør, for hvad hvis der sker et biluheld(som jo ikke er så få)  

 

-------har lige læst tråden og kan se at jeg har svaret i tråd med modestys svar. Så sorry for dobbeltindlæg.

Jeg stoler på min kæreste.

og hvis han en dag vil være mig utro ved jeg også med 100% sikkerhed at der er et eller andet problem i vores forhold,

men slet slet ikke noget jeg tænker på for håber vi har oplevet så meget lort sammen at der er rigeligt til mange mange år i fremtiden...

jeg elsker hver nat når vi går i seng sammen hvor morgen når vi står op sammen elsker bare han er der

 

mor:) skriver:

Jeg lever ikke selv i et åbent forhold. Det tror jeg slet ikke jeg har selvtillid til, men jeg kan da ikke se hvorfor et barn skulle tage skade af det. De fortæller nok ikke: "mor skal have sex med en anden mand end far i ny og næ og omvendt"

Og mon ikke manden beskytter sig.

Og hvis vi alle sammen levede efter "hvad hvis" så er der jo ingen af os der skulle gå ud foran en dør, for hvad hvis der sker et biluheld(som jo ikke er så få)  

 

-------har lige læst tråden og kan se at jeg har svaret i tråd med modestys svar. Så sorry for dobbeltindlæg.

Har en veninde der i en alder af 12 fandt ud af at hendes forældre havde sex med andre, og faktisk var "ligeglade" med at den anden havde andre.. Hun tjekkede hendes fars mobil, bum, der var det, sort på Hvidt.. 

Hun tilgav ikke sine forældre, og hun fortalte det til en veninde, som sagde det videre, og hun blev MOBBET! 

De måtte flytte... Hun stak a hjemmefra i en alder af 13 .. Den dag idag, er hun stadig mærket, hun finder sig i ALT.. For når "utroskab" var ok derhjemme, jamen så må man jo finde sig i hvad som helst..

DET, er grunden til at jeg frastøder forældre som har sex med andre.. Det fik KÆMPE konsekvenser for deres barn..

ja. Det lyder hårdt.. Og ja, jeg går nok over stregen, men jeg har bare set med egne øjne hvad det kan gøre ved det stakkels barn der står i det... 

Er ked a hvis/at det støder nogen.. Men hun er stadig en mær veninde, og det rammer bare hårdt når nogen er villig til at udsætte deres børn for den slags  

baby012 skriver:

Har en veninde der i en alder af 12 fandt ud af at hendes forældre havde sex med andre, og faktisk var "ligeglade" med at den anden havde andre.. Hun tjekkede hendes fars mobil, bum, der var det, sort på Hvidt.. 

Hun tilgav ikke sine forældre, og hun fortalte det til en veninde, som sagde det videre, og hun blev MOBBET! 

De måtte flytte... Hun stak a hjemmefra i en alder af 13 .. Den dag idag, er hun stadig mærket, hun finder sig i ALT.. For når "utroskab" var ok derhjemme, jamen så må man jo finde sig i hvad som helst..

DET, er grunden til at jeg frastøder forældre som har sex med andre.. Det fik KÆMPE konsekvenser for deres barn..

ja. Det lyder hårdt.. Og ja, jeg går nok over stregen, men jeg har bare set med egne øjne hvad det kan gøre ved det stakkels barn der står i det... 

Er ked a hvis/at det støder nogen.. Men hun er stadig en mær veninde, og det rammer bare hårdt når nogen er villig til at udsætte deres børn for den slags  

Du kan ikke kalde det utroskab, når begge parter er enige om, at leve i et åbent forhold, så er der jo (forhåbentligt) intet skjult. 

Det er rigtig synd for din veninde, at hun har det svært og er blevet mobbet, men at hun i dag finder sig i utroskab, kan man ikke sige om har noget med hendes forældre at gøre, de er jo netop IKKE hinanden utro, de lever bare i et åbent forhold, og det skal man have lov til om man har børn eller ej syntes jeg.

Din venindes forældre mener jeg ikke kan klandres, bare fordi de har valgt at leve i et åbent forhold. Det er ikke noget din veninde kan blande sig i efter min mening.

- Selv lever jeg ikke i et åbent forhold da jeg ikke tror jeg vil være god til at adskille sex og følelser. Men hatten af for dem der kan! 

 

 

 

 

 

 

modesty skriver:

Nej, det er nemlig dér humlen ligger. Det er så svært at være i en relation med en person som man elsker, men som har andre grænser. Jeg tog konsekvensen og gik fra min forrige kæreste, som ikke ville acceptere det. Det vil min nuværende mand heldigvis godt.

Men hvis min mand besluttede sig for at han lige pludselig ikke ville acceptere det længere (det kommer ikke til at ske, men hypotetisk), så ville jeg nok prøve at acceptere hans valg fordi jeg elsker ham meget højt og jeg ville kæmpe for forholdet. Men jeg kan simpelthen ikke sige med sikkerhed at jeg ville kunne leve under de forudsætninger. Jeg tror faktisk at det ville ende med et brud. Min mand og jeg har masser af andre problemer i vores liv (og sexliv), så det er bestemt ikke fordi jeg regner med at alt skal være perfekt. Jeg indgår masser af kompromis'er i mit forhold. Men lige dette her tror jeg ikke at jeg ville kunne leve uden.

Jeg må indrømme, at det også virkelig er svært for mig at blive ved med at være hos min mand.
Men det hænger nok sammen med at han INTET giver. Vi har nærmest ikke sex og det gør det "andet liv" virkelig fristende og nogen gange er jeg bange for at fejle og blive for fristet, men vil jo ikke såre min mand.

Men ved ikke om jeg skal tage snakken med ham igen? Om hvordan jeg har det?

Kanon med alle svarene! 

Jeg vil også lige komme med feedback til Modesty's indlæg omkring hvorfor mange ikke mener at flere partnere er ok 

Jeg har en følelse af af min mand er MIN, og kys, kram, sex osv deler han ikke med andre end mig, ligesom jeg omvendt også kun deler de ting med ham 
For os er det måden hvorpå vi viser hinanden at vi elsker hinanden, og for os er sex kun noget man dyrker med den person man elsker 

Jeg kunne aldrig finde på ellers at begrænse min mand, men lige på det område er vi begge, heldigvis, sort/hvid 

malle23 skriver:

Du kan ikke kalde det utroskab, når begge parter er enige om, at leve i et åbent forhold, så er der jo (forhåbentligt) intet skjult. 

Det er rigtig synd for din veninde, at hun har det svært og er blevet mobbet, men at hun i dag finder sig i utroskab, kan man ikke sige om har noget med hendes forældre at gøre, de er jo netop IKKE hinanden utro, de lever bare i et åbent forhold, og det skal man have lov til om man har børn eller ej syntes jeg.

Din venindes forældre mener jeg ikke kan klandres, bare fordi de har valgt at leve i et åbent forhold. Det er ikke noget din veninde kan blande sig i efter min mening.

- Selv lever jeg ikke i et åbent forhold da jeg ikke tror jeg vil være god til at adskille sex og følelser. Men hatten af for dem der kan! 

 

 

 

 

 

 

Det er jeg klar over, også derfor ordet er sat i "" .. Men hun så det som utroskab imellem hendes forældre.. Hendes psykolog er enig med hende i at det hele stanmer fra den gang. og det var jo aldrig sket hvis de ikke havde haft andre partnere.. 

Så jo, mener godt man kan give deres affære skylden .. 

Godformiddag 

Jeg har her den seneste tid bidt mærke i at utroskab fylder meget her i forummet. Hver eneste gang jeg læser en tråd om ovenstående får jeg gåsehud og krummer tæer - helt almindelige mennesker, i et helt almindeligt, måske også velfungerende forhold, bliver pludselig bombet af en samvittighedsfuld samtale om den ene parts sidespring... 
Jeg har selv en meget klar holdning til utroskab - alt N ikke ville gøre foran mig med en anden kvinde, er utroskab, og der er ikke nogen undskyldning, det er lige ud til højre og markat i panden "FORTID"!

Jeg stoler 110% på min søde mand, og synes selv vi har det rigtig godt, men når folk der tilsyneladende også har haft et normalt og dejligt forhold bliver splittet grundet utroskab, så kan jeg ikke lade være med at spekulere på, om det mon er blevet hverdag?  Om det er noget man bare gør hvis ikke alt lige kører på skinner?
Hvad er der blevet af loyalitet og troskab til den man elsker?  Og moral til at sige stop hvis ikke man længere vil forholdet, INDEN man trækker sin partner gennem et helvede af tillidsbrud? 

Stoler I på jeres partner, og går I i troen om at det nogensinde kunne ske for jer? 
(Jeg ville have oprettet en afstemning, men den ville ikke samarbejde )

Ja det tænker jeg også over selv engang imellem 

Har det ligesom dig mede at alt der ikke kan foregå foran mig er utroskab.. Jeg får det rigtig skidt og bliver rigtig sur hver gang jeg høre om at nu er der endnu en der har haft en utro partner.. 

Min eks var mig utro hvilket jeg fandt ud af på egen hånd og på trods af beviser nægtede han.. Jeg smed ham ud og har ikke haft kontakt med ham siden..

Desværre ødelagde det tillid generelt og ikke kun til min eks.. Der gik 1½ år og 9 måneders psykolog (min kæreste og jeg har snart været sammen i 2 år) før jeg turde lukke min forlovede ud af hjemmet til fester osv. uden jeg var græde færdig over at lade ham gå for var så bange for at han kom hjem og havde lavet noget.. Han har dog kun en gang brudt min tillid, en gang og det var ikke engang utroskab det var blot fordi jeg var så følsom dengang og tog lidt for let på ting.. SÅ teknisk set har min kæreste aldrig givet mig grund til at tro han ville være utro.. Men alligevel gik det ud over ham fordi jeg havde dårlige minder..

Utroskab er noget møg!  Og kan give alvorlige problemer i efterfølgende forhold..

modesty skriver:

Det er der vel en ekstremt minimal risiko for (jeg har personligt aldrig været ude for et kondom der sprang og det har min mand heller ikke. Har heller aldrig hørt en ven eller veninde fortælle om et sådant uheld. Det sker i meget, meget sjældne tilfælde), men så skal alle mennesker der ikke er klar til at få børn vel lade være med at have sex? 

Jeg tænker bare, ville du ikke havd det træls med hvis det skete, at din mand gjorde en gravid og hun nægtede abort?