Svigerforældre...

Uhh, du skal sige fra... Og så skal du tage en seriøs snak med kæresten. Han skal se det som du oplever, så han forstår hvor du står, og hvad du føler i den situation.

jeg har utrolig mange eksempler på det samme herhjemme, men har ikke lyst til at ligge det ud her. Så hvis du vil vide mere må du skrive privat.

men for søren, sig fra både for dig selv, og dit barns skyld, min datter, og hendes fætter og kusine ved lige hvordan de skal snører mandens mor. Jeg har heldigvis en mand som fik øjnene op ret hurtigt efter vi blev forældre, og sagde godt og grundigt fra, og støtter mig 100% når der er noget

jeg elsker mine svigerforældre. De er så søde, kærlige og Hjælpsomme. 

svigermor Kahn godt komme til at overtage lidt for meget nogen gange, men hun mener det godt og vil bare gerne hjælpe. Min kæreste er god til at sige noget hvis det er for meget. 

Men når situationerne opstår så synes jeg du eller din kæreste skal sige noget. 

Miin'Baby'Mus skriver:

Du kunne jo godt sige at det ved du godt men at det styrker hans sprog at du snakker med ham  Det gør jeg her når der er noget.

 

Men har nu også godt nok fået kæresten til at være efter hans mormor fordi hun konstant tog vores datter ud af armene på mig, specielt når hun ved ked af det - som om jeg ikke selv kan trøste min datter og hun har aldrig rørt hende siden medindre jeg faktisk spørger kærestens mormor og hun vil holde vores datter.

 

De kære svigerfamilie medlemmere skal nok forstå det hvis man bare siger det rent ud i en pæn tone, jeg var selv bange for at sige noget, men det gik faktisk rigtig godt og de er glade for at jeg siger det i stedet for 

synes også at jeg engang imellem svarer pænt igen, men det er begyndt at gå mig så meget på, at jeg kan mærke at hvis jeg siger noger, så springer jeg i luften, og så vælter alt skraldet bare ud i hovedet på hende. 

men jeg vil tage en snak med hende, når jeg er faldet ned, og tidspunktet passer 

Kloster skriver:

Husk nu, du selv bliver farmor... Kan jo endda være, du "kun" bliver farmor... Tænk en tanke her

Venlig hilsen Kloster - Mor til 3 drenge og derved "kun" bliver farmor.

Det ved jeg skam godt, og gud hvor vil jeg ikke være som min svigermor.... Hvem har dog behov for at være sådan en belastning?

Anonym skriver:

Hej tøser..

De svigerforældre... Hvordan har i det med jeres?

Mit bærer er ved at være fyldt til renden.. Synes hele tiden min svigermor kommer med en masse stikpiller til mig! så som:

Hun holdte på et tidspunkt min søn, hvor at jeg så snakker til ham, og så siger hun "du må ikke snakke med ham, når han er hos farmor".

vi sidder og spiser aftensmad, og jeg siger til min søn "skal du have mere mad", han kan ikke snakke, men jeg spørger ham, fordi han skal lærer og forstå om han skal have mere, og så siger hun "selvfølgelig skal han det", det ved jeg godt, men lad mig dog gøre det på min måde!!

hun skal hele tiden bekræftes i at det er "farmors dreng". 

Hvis jeg siger at han er en lille basse, så misforstår hun mig, og siger "nej han er da ikke", og siger det i et tonefald så det lyder som om at jeg er idiot.

hele tiden er det sådanne kommentare der kommer fra hende, og har sagt til min kæreste at han snart må gøre noget, ellers bliver jeg bussemanden.. 

 

Undskyld dette udbrud, men er jeg helt galt på den, hvis jeg bliver irriteret over disse stikpiller????

Du skal bare ud med det og sige det til hende selv. Den første gang er den sværeste men når du har fået det sagt så bliver du lettet og får nemmere ved at sige noget en anden gang 

Du kunne også spørge hende: hvem er det lige som er moderen? undskyld tror du du bestemmer over mit barn eller hvad jeg siger ? 

har haft mine ture og de har fået besked, for de skal slet ikke blande sig når det ikke er deres barn medmindre man har spurgt til noget 

LevisMor skriver:

Du skal bare ud med det og sige det til hende selv. Den første gang er den sværeste men når du har fået det sagt så bliver du lettet og får nemmere ved at sige noget en anden gang 

Du kunne også spørge hende: hvem er det lige som er moderen? undskyld tror du du bestemmer over mit barn eller hvad jeg siger ? 

har haft mine ture og de har fået besked, for de skal slet ikke blande sig når det ikke er deres barn medmindre man har spurgt til noget 

Ja, det er bare ikke let at komme ud med det hehe 

Men det er jo nok det eneste der er at gøre.

Har det lidt stramt over at folk brokker sig over deres børns bedsteforældre  

jeg ELSKER min svigerfar, han er så god og kærlig med børnene!

og han hjælper altid når vi har brug for det, ja han blander sig, men det gør mine forældre også.. Sådan er det bare med de kære bedsteforældre "de ved bedst"

har det meget stramt med at folk brokker sig over bedsteforældre som er omsorgsfulde, og bare vil barnet det bedste.. 

Mine børn kommer aldrig til at møde/have deres farmor hos sig og jeg kommer aldrig tal at have min svigermor til at give mig gode råd, til at hjælpe til, og hun kommer aldrig til at kunne yde omsorg overfor hendes børnebørn..

 Nyd nu at i har jeres svigerfOrældre.. Uanset hvad, då vil de børnene det bedste.. Man bliver nødt til både at tage ris og ros lidt til sig, og så kan man jo grine af det på vej hjem i bilen eller lign. 

Anonym skriver:

Hej tøser..

De svigerforældre... Hvordan har i det med jeres?

Mit bærer er ved at være fyldt til renden.. Synes hele tiden min svigermor kommer med en masse stikpiller til mig! så som:

Hun holdte på et tidspunkt min søn, hvor at jeg så snakker til ham, og så siger hun "du må ikke snakke med ham, når han er hos farmor".

vi sidder og spiser aftensmad, og jeg siger til min søn "skal du have mere mad", han kan ikke snakke, men jeg spørger ham, fordi han skal lærer og forstå om han skal have mere, og så siger hun "selvfølgelig skal han det", det ved jeg godt, men lad mig dog gøre det på min måde!!

hun skal hele tiden bekræftes i at det er "farmors dreng". 

Hvis jeg siger at han er en lille basse, så misforstår hun mig, og siger "nej han er da ikke", og siger det i et tonefald så det lyder som om at jeg er idiot.

hele tiden er det sådanne kommentare der kommer fra hende, og har sagt til min kæreste at han snart må gøre noget, ellers bliver jeg bussemanden.. 

 

Undskyld dette udbrud, men er jeg helt galt på den, hvis jeg bliver irriteret over disse stikpiller????

hvis jeg ikke viste bedre ville jeg tro det var mig der havde skrevet det indlæg!

jeg har besluttet mig for at det er nok nu... og at jeg siger fulstendig fra på alle de ting der går over mine grænser... føler mig simpelthend så trådt på af mine svigerforældre på så mange punkter... og jeg har fået nok... så derfor siger jeg nu fra... eller jeg øver mig på det... er normalt ikke bleg for at sige fra.. men det er bare så svært når det er svigerforældrende... 

baby012 skriver:

Har det lidt stramt over at folk brokker sig over deres børns bedsteforældre  

jeg ELSKER min svigerfar, han er så god og kærlig med børnene!

og han hjælper altid når vi har brug for det, ja han blander sig, men det gør mine forældre også.. Sådan er det bare med de kære bedsteforældre "de ved bedst"

har det meget stramt med at folk brokker sig over bedsteforældre som er omsorgsfulde, og bare vil barnet det bedste.. 

Mine børn kommer aldrig til at møde/have deres farmor hos sig og jeg kommer aldrig tal at have min svigermor til at give mig gode råd, til at hjælpe til, og hun kommer aldrig til at kunne yde omsorg overfor hendes børnebørn..

 Nyd nu at i har jeres svigerfOrældre.. Uanset hvad, då vil de børnene det bedste.. Man bliver nødt til både at tage ris og ros lidt til sig, og så kan man jo grine af det på vej hjem i bilen eller lign. 

kan godt forstå du sys det er svært at høre... men ikke alle svigerforældre har styr på hvad barnets bedste er... og er ikke så omsorgsfulde som man kunne ønske sig...

fx. har mine en ide om at små babyer skal havde lov til at skrige et par timer om dagen da det udvikler deres lunger... og ja jeg tager ikke pis på dig! jeg har fået så mange sure miner over at jeg trøstede min datter som spæd, fordi de mente jeg ikke ville hende det bedste!

der ud over har de store problemer med at forstå at elna har nogle behov der ikke svare til deres... fx. som at sove lure også selvom de er på besøg... og det er bare et par af de ting jeg må leve med... 

ville ønske vi havde en god kærlig og omsorgsfuld farmor som forstod elnas behov, og hørte efter når jeg fortalte hende at der er sket meget i børneopdragelse og omsorg siden hun fik børn...  men det har jeg desvære ik... men dermed ik sagt at jeg stopper med at kæmpe for det... jeg kæmper hver gang vi er sammen med dem for at få dem til at se hvad det er vi mener... men det er ikke lykkeds endnu... desværre 

LevisMor skriver:

Du skal bare ud med det og sige det til hende selv. Den første gang er den sværeste men når du har fået det sagt så bliver du lettet og får nemmere ved at sige noget en anden gang 

Du kunne også spørge hende: hvem er det lige som er moderen? undskyld tror du du bestemmer over mit barn eller hvad jeg siger ? 

har haft mine ture og de har fået besked, for de skal slet ikke blande sig når det ikke er deres barn medmindre man har spurgt til noget 

men fuck det er svært! har forsøgt i et par måneder nu... men det bliver overhørt hver gang!