Dot D skriver:
Det kan jeg godt forstå, det er altså noget stort første gang, man skal rejse fra sit barn, og tror jeg er lige meget, om barnet er ni måneder eller tre år.
Så dine tanker og bekymringer er helt legale, det jeg mener, er bare, at du/I kan selv være mere til at gøre det til en succes-oplevelse, ved at I ser frem til det med viden om, at det nok skal gå.
Hvis i værste fald, der skulle ske noget, så kan fra de fleste steder komme forholdsvis hurtigt hjem igen. Men tænk det evt for dig som en opgave for dig, hvor du vokser i dit moderskab med de følelser det nu engang indeholder. For det giver dig jo bare endnu mere at give af, når I så er sammen igen efter de tre dage.
Jeres barn ser jer ikke løbet af dagen, når det er i dagpleje, og i den alder er det som regel godnattid forholdsvis tidligt, så tænk det som ikke så mange timer I ikke ses. Det kunne gøre det nemmere for dig, måske.
Din efteruddannelse har jo relvans for dit fremtidige arbejde, så giv dig selv den ro på forhånd, at det kan din mand og barnet godt klare sammen. Jeg må indrømme, at jeg tror, at det vil give et rigtigt godt resultat for jer alle
MEN, det er dig og kun dig, der kan mærke, om det kan lade sig gøre... Men prøv med de tanker jeg beskriver ovenfor, så tror jeg, du vil blive overrasket over, hvordan ens tanker vender - til posivt...
