Orker det bare ikke mere (langt)

Silas&Mille skriver:

Hvad FA**** er det da for en dagpleje I har.

Vi har vores børn ved hver sin dagplejer og der er ALDRIG problemer hvis den ene er syg og den anden kommer afsted. 

Jeg har gået hjemme al den tid vores søn og datter indtil videre har gået i dagpleje, men har ALDRIG hørt noget til det fra vores dagplejere da de kan se hvor godt børnene har det og hvor glade de er for at komme og lege med de andre børn. Har dagplejerne så haft brug for en ekstra fridag har vi selvfølgelig holdt barnet, nogle gange begge børn, hjemme for det havde vi jo mulighed for.
Sidste sommer holdt vores søn kun en uges sommerferie fra dagplejen, simpelthen fordi vi ikke anede hvordan vores situation ville være på det tidspunkt, da jeg gik hjemme og var jobsøgende og kæresten arbejdede, men havde ikke sikkerhed for flere ugers ferie i den periode.
Det samme har vi gjort i år, da vi nu begge er jobsøgende og ikke kan vide hvordan vores situation er i den periode i år, hvis vi når at komme i arbejde, kan vi jo ikke være sikre på at kunne få ferie i samme periode som børnene skal holde ferie. 
Og herken sidste år eller i år har vores dagplejere sagt noget til det, da de kender vores situation og sådan er det jo desværre bare lige nu.

Jeg kunne godt finde på at klage til dagpleje pædagogen over jeres dagplejers opførelse (hvis i vel at mærke har en kommunal dagpleje), det er slet ikke en acceptable måde at gøre tingene på fra hendes side.

Havde hun bare spurgt var det noget andet,

Hun var så sød i starten og har intet været før den yngste begyndte i dagplejen også

l.kjoeller skriver:

føler med dig. min mand arbejder også nat og ved godt det kan være hårdt og så lige til din dp. du betaler for hende så hun skal da værsgo at levere det arbejde du betaler for. man skal da ikke nødvendigvis holde dem hjemme fordi man har fri. kan godt gøre mig lidt vred hun ser sådan på det

Hvordan tackler i det med nat arbejdet ?

Yurie skriver:

Så hun er dømmende?? Hun skulle skamme sig. Jeg vil ikke have mine bærn hos en der dømmer andre på den måde.

Kan godt føle det lidt sådan

Du skal virkelig ringe og snakke med den tilsynsførende pædagog. Du SKAL tilbydes gæstedagpleje når hun har fri, eller er syg. Hun må IKKE afvise barnet i døren, medmindre det er synligt at barnet ikke kan deltage optimalt i dagens gøremål.

Hun er da manipulerende, og har udset dig til et godt offer for at hun kan få betalte fridage...

ring til pladsanvisningen og fortæl dem det hele, og FORLANG en ny plads til begge unger... Eller hvertfald til den yngste som ikke er så sensitiv....

jeg syntes du er en sej mor

Anonym skriver:

Troede jeg heller ikke, men det er selv følelsen jeg kan få, måske jeg bare ikke gider konstant mangle overskud og er så lige kulmineret i, jeg vressede af manden, han blev så gal han skred så har nu stået alene, igen, med ungerne

Ih hvor jeg dog føler med dig. Du lyder virkelig stresset.

Jeg synes du skal bede din dp mor om en samtale og fortælle hvilken følelse hun, højst sandsynligt, ubevidst er med til at give dig.

Jeg har også i en længere periode været enorm stresset og ikke særlig sjov at være sammen med.

Vi har så indført kærestedage (ca. en om måneden og ellers efter behov), hvor den lille bliver passet en hel dag og nat hos farmor/farfar.

Kan bedsteforældrene ikke tage dem bare én nat så du kan få sovet?

Har du nogle gode veninder der kan komme på visit og lege lidt med dem mens du lige ordner nogle huslige ting?

VIPpigen skriver:

Du skal virkelig ringe og snakke med den tilsynsførende pædagog. Du SKAL tilbydes gæstedagpleje når hun har fri, eller er syg. Hun må IKKE afvise barnet i døren, medmindre det er synligt at barnet ikke kan deltage optimalt i dagens gøremål.

Hun er da manipulerende, og har udset dig til et godt offer for at hun kan få betalte fridage...

ring til pladsanvisningen og fortæl dem det hele, og FORLANG en ny plads til begge unger... Eller hvertfald til den yngste som ikke er så sensitiv....

jeg syntes du er en sej mor

Tak

Vil prøve st snakke med manden om hvordan tackler det og hvad og hvordan vi vil fortælle det hvis vi ringer til pladsanvisningen

Anonym skriver:

Jeg orker det bare ikke, søger desperat hvordan vi bryder den onde cirkel vi er kommet ind i

Vores 2 børn, er begge under 3 år. De går begge i dagpleje.
Vi arbejder begge, min mand har natarbejde, og skal ofte til møder om aftenen. I hverdagene, afleverer min mand børnene, ca kl 8 når han er kommet fra arbejde, mens jeg henter dem kl 4 fra dagpleje. Min mand arbejder ofte søndag, og vender derfor ikke rundt i weekenden.

I hverdagene står han oftest op ved 5 tiden, og i weekenderne senere, da han lader mig sove længe da jeg er så slidt. Børnene sover ikke igennem, og sover sent, samt vågner tidligt, selv middagsluren sover de ikke særlig længe og ofte på skift. Så når jeg konstant både skal sent i seng og tidligt op, og nå daglige pligter som håber sig op, bliver det svært. Føler mig så presset. Den ene har været rigtig meget syg, og vores dagpleje har haft meget fri, hvor jeg jo så har børnene hjemme, og måtte bruge mine fridage, hvor jeg stort set er konstant alene med dem. Føler mig ofte som alenemor uden aflastnings weekenderne.

Har en af os fri, forventer dagplejen børnene bliver holdt hjemme, så vi når aldrig noget herhjemme, og er kritisk bagud med større projekter, som ikke kan laves når børnene er omkring os, har ikke mulighed for pasning ved bedsteforældrene, ud over et par timer engang imellem, som bliver brugt på daglige gøremål vi er bagud med, vi vil gerne lade børnene holde ferie, men de har generelt meget ferie og fridage, og ville derfor bruge en af vores ferieuge, på at komme lidt med, men nej, dagplejen vil ikke godkende at børnene kun har 2 af ugerne fri og en uges pasning. På trods af vi vil holde 2 ugers efterårsferie.
Pga fridage i forbindelse med påske, helligdage osv, har dagplejen haft lukket 14 dage ud af 30 (ikke medregnet weekend/helligdage) kan ikke blive ved at tage fri, og senest måtte jeg påtvinge mig en fridag, fordi de holdte lukket fredag i forbindelse kristihimmelfartsdag torsdag, og skulle jeg have pasning kunne jeg være heldig at få plads over 20 km væk

Jeg føler mig så presset, vi når intet, er konstant bagud med oprydning og rengøring, så træt og slidt og kan slet ikke se mig ud af en løsning. Alle de ting jeg havde glædet mig til, tage i zoo, sommerland osv med børnene sker bare aldrig, da min mand først er så sent oppe, og sjældent jeg selv har overskud, selv om vi af og til tager af sted, men er bare slet ikke det samme, ikke at dele med min mand, og have hænderne mere end fulde. Selv paradokset lider, da der aldrig er tid til at sidde sammen og snakke, eller have tid til sex, bare det at skulle på toilet i hverdagen er en udfordring.

Har nu ungerne hjemme på 4 dag, og må i morgen have ungerne hjemme, da den ene er blevet syg og har godt nok tvunget fridag, hvor jeg dog skulle ha været ude til et arrangement, må jeg jo så aflyse, da jeg ikke kan have børnene med, og dagplejen ikke vil have den ene hvis den anden er syg, for så har jeg jo alligevel "fri"

Føler mig så låst, hvad skal jeg gøre, hvordan kommer vi ind i en god rutine, fylder så meget med alt det rod og alle de ting jeg er bagud med

Håber mit rod gav mening, og tak hvis du fik læst så langt

Jeg ville gøre alt hvad jeg kunne for at skifte pasningsplads til dine guldklumper- Hun har overhovedet ikke ret til at diktere hvordan jeres hverdag skal være og hvis i vil holde en uges ferie sammen uden børn inden fælles ferie kan jeg da godt forstå det, der skal også være plads til jer selv, når i nu ikke ser hinanden særlig meget.
Noget helt andet,kan din mand ikke se at du/det ikke kan hænge sammen i længden?

mor:) skriver:

Ih hvor jeg dog føler med dig. Du lyder virkelig stresset.

Jeg synes du skal bede din dp mor om en samtale og fortælle hvilken følelse hun, højst sandsynligt, ubevidst er med til at give dig.

Jeg har også i en længere periode været enorm stresset og ikke særlig sjov at være sammen med.

Vi har så indført kærestedage (ca. en om måneden og ellers efter behov), hvor den lille bliver passet en hel dag og nat hos farmor/farfar.

Kan bedsteforældrene ikke tage dem bare én nat så du kan få sovet?

Har du nogle gode veninder der kan komme på visit og lege lidt med dem mens du lige ordner nogle huslige ting?

Tak, var en ide, vil prøve om vi kan få det til at lykkedes

Må tage en god snak med dagplejen og rode trådene ud

Anonym skriver:

Hvordan tackler i det med nat arbejdet ?

min mand arbejder heldigvis kun 4 dagsuge. det vil sige fra mandag aften til fredag morgen. han hjælper det han kan i de dage men står også først op kl 3-4 stykker om eftermiddagen. han er dog god til at vende rytmen i weekenden. natten til mandag går han først i seng kl 3 og sover så til kl 12. så er han frisk til arbejde. fredag morgen står han så op allerede kl 12 og går så bare tidligt i seng om aftenen. sådan får han vendt rytmen. og tror det er ultra vigtigt for at få en weekend op at køre. han kører ind i mellem den lille i dagpleje når nætterne har været slemme men for det meste sover hun ca 7-7 så der er vi heldige.

mor:) skriver:

Ih hvor jeg dog føler med dig. Du lyder virkelig stresset.

Jeg synes du skal bede din dp mor om en samtale og fortælle hvilken følelse hun, højst sandsynligt, ubevidst er med til at give dig.

Jeg har også i en længere periode været enorm stresset og ikke særlig sjov at være sammen med.

Vi har så indført kærestedage (ca. en om måneden og ellers efter behov), hvor den lille bliver passet en hel dag og nat hos farmor/farfar.

Kan bedsteforældrene ikke tage dem bare én nat så du kan få sovet?

Har du nogle gode veninder der kan komme på visit og lege lidt med dem mens du lige ordner nogle huslige ting?

Meget enig!

Tænker lidt hvis bedsterne ikke er helt tryg ved at passe, kunne en mulighed måske være, at din mand tog med derned. Så kunne farmor/farfar have en dejlig weekend med både søn og børnebørn, din mand har lidt aflastning i forhold til pasning og du har en weekend for dig selv, hvor du kan sove og få styr på huset......det kunne måske være en her og nu gulerod, for det løser selvfølgelig ikke problemet med dp og manglende kærestetid.

Men at få netværket på banen selvom de bor lidt langt væk, tror jeg virkelig vil være guld værd for både dig og dine børn. Har selv bedsteforældre som bor langt væk og arbejder, men vi prøver virkelig at imødekomme dem ved at tage derned ofte, så de får et forhold til vores pige. Vores kæresteaftner kan så være på cafe tæt på bedsterne, hvor vi har puttet vores pige, også passer de på hende mens min kæreste og jeg tager ud(vi har ikke prøvet det endnu, men det ligger i kortene). Det er med at være kreativ, når man bor lidt langt fra netværket.