Orker det bare ikke mere (langt)

Jeg orker det bare ikke, søger desperat hvordan vi bryder den onde cirkel vi er kommet ind i

Vores 2 børn, er begge under 3 år. De går begge i dagpleje.
Vi arbejder begge, min mand har natarbejde, og skal ofte til møder om aftenen. I hverdagene, afleverer min mand børnene, ca kl 8 når han er kommet fra arbejde, mens jeg henter dem kl 4 fra dagpleje. Min mand arbejder ofte søndag, og vender derfor ikke rundt i weekenden.

I hverdagene står han oftest op ved 5 tiden, og i weekenderne senere, da han lader mig sove længe da jeg er så slidt. Børnene sover ikke igennem, og sover sent, samt vågner tidligt, selv middagsluren sover de ikke særlig længe og ofte på skift. Så når jeg konstant både skal sent i seng og tidligt op, og nå daglige pligter som håber sig op, bliver det svært. Føler mig så presset. Den ene har været rigtig meget syg, og vores dagpleje har haft meget fri, hvor jeg jo så har børnene hjemme, og måtte bruge mine fridage, hvor jeg stort set er konstant alene med dem. Føler mig ofte som alenemor uden aflastnings weekenderne.

Har en af os fri, forventer dagplejen børnene bliver holdt hjemme, så vi når aldrig noget herhjemme, og er kritisk bagud med større projekter, som ikke kan laves når børnene er omkring os, har ikke mulighed for pasning ved bedsteforældrene, ud over et par timer engang imellem, som bliver brugt på daglige gøremål vi er bagud med, vi vil gerne lade børnene holde ferie, men de har generelt meget ferie og fridage, og ville derfor bruge en af vores ferieuge, på at komme lidt med, men nej, dagplejen vil ikke godkende at børnene kun har 2 af ugerne fri og en uges pasning. På trods af vi vil holde 2 ugers efterårsferie.
Pga fridage i forbindelse med påske, helligdage osv, har dagplejen haft lukket 14 dage ud af 30 (ikke medregnet weekend/helligdage) kan ikke blive ved at tage fri, og senest måtte jeg påtvinge mig en fridag, fordi de holdte lukket fredag i forbindelse kristihimmelfartsdag torsdag, og skulle jeg have pasning kunne jeg være heldig at få plads over 20 km væk

Jeg føler mig så presset, vi når intet, er konstant bagud med oprydning og rengøring, så træt og slidt og kan slet ikke se mig ud af en løsning. Alle de ting jeg havde glædet mig til, tage i zoo, sommerland osv med børnene sker bare aldrig, da min mand først er så sent oppe, og sjældent jeg selv har overskud, selv om vi af og til tager af sted, men er bare slet ikke det samme, ikke at dele med min mand, og have hænderne mere end fulde. Selv paradokset lider, da der aldrig er tid til at sidde sammen og snakke, eller have tid til sex, bare det at skulle på toilet i hverdagen er en udfordring.

Har nu ungerne hjemme på 4 dag, og må i morgen have ungerne hjemme, da den ene er blevet syg og har godt nok tvunget fridag, hvor jeg dog skulle ha været ude til et arrangement, må jeg jo så aflyse, da jeg ikke kan have børnene med, og dagplejen ikke vil have den ene hvis den anden er syg, for så har jeg jo alligevel "fri"

Føler mig så låst, hvad skal jeg gøre, hvordan kommer vi ind i en god rutine, fylder så meget med alt det rod og alle de ting jeg er bagud med

Håber mit rod gav mening, og tak hvis du fik læst så langt

Først et kram..

Men hvad fanden er det for eb dagpleje.. hun skal da overhovedet ingenting bestemme.. du betaler og sender dit barn i dp som du har lyst.. så afsted med det andet barn i morgen og i den ene af jeres 3 ferie uger

Hvordan mener din dagpleje hun kan tillade sig at bestemme det?!

Kære dig,

Nu får nu afleveret din kære en i dagpleje selvom den anden er syg. Det SKAL hun overhovedet ikke bestemme, og kan ikke bestemme. Færdig slut, sådan er døv. Dernæst Kao hun absolut glad forvente at de holder fri fordi I gør. Nu melder ud at I de næste x antal måneder kommer de trods i har fri.

Bliver der det mindste brok, så ringer du til dagplejekontoret og snakker med den tilsynsførende og fortæller hvordan landet ligger. Aldrig om en dagplejer skulle diktere mit liv.

Jeg har selv været dagplejer, og jeg fatter simpelthen ikke, hvordan nogle dagplejere kan få sig selv til at opføre sig.

Tænk på dig selv....

Anonym skriver:

Jeg orker det bare ikke, søger desperat hvordan vi bryder den onde cirkel vi er kommet ind i

Vores 2 børn, er begge under 3 år. De går begge i dagpleje.
Vi arbejder begge, min mand har natarbejde, og skal ofte til møder om aftenen. I hverdagene, afleverer min mand børnene, ca kl 8 når han er kommet fra arbejde, mens jeg henter dem kl 4 fra dagpleje. Min mand arbejder ofte søndag, og vender derfor ikke rundt i weekenden.

I hverdagene står han oftest op ved 5 tiden, og i weekenderne senere, da han lader mig sove længe da jeg er så slidt. Børnene sover ikke igennem, og sover sent, samt vågner tidligt, selv middagsluren sover de ikke særlig længe og ofte på skift. Så når jeg konstant både skal sent i seng og tidligt op, og nå daglige pligter som håber sig op, bliver det svært. Føler mig så presset. Den ene har været rigtig meget syg, og vores dagpleje har haft meget fri, hvor jeg jo så har børnene hjemme, og måtte bruge mine fridage, hvor jeg stort set er konstant alene med dem. Føler mig ofte som alenemor uden aflastnings weekenderne.

Har en af os fri, forventer dagplejen børnene bliver holdt hjemme, så vi når aldrig noget herhjemme, og er kritisk bagud med større projekter, som ikke kan laves når børnene er omkring os, har ikke mulighed for pasning ved bedsteforældrene, ud over et par timer engang imellem, som bliver brugt på daglige gøremål vi er bagud med, vi vil gerne lade børnene holde ferie, men de har generelt meget ferie og fridage, og ville derfor bruge en af vores ferieuge, på at komme lidt med, men nej, dagplejen vil ikke godkende at børnene kun har 2 af ugerne fri og en uges pasning. På trods af vi vil holde 2 ugers efterårsferie.
Pga fridage i forbindelse med påske, helligdage osv, har dagplejen haft lukket 14 dage ud af 30 (ikke medregnet weekend/helligdage) kan ikke blive ved at tage fri, og senest måtte jeg påtvinge mig en fridag, fordi de holdte lukket fredag i forbindelse kristihimmelfartsdag torsdag, og skulle jeg have pasning kunne jeg være heldig at få plads over 20 km væk

Jeg føler mig så presset, vi når intet, er konstant bagud med oprydning og rengøring, så træt og slidt og kan slet ikke se mig ud af en løsning. Alle de ting jeg havde glædet mig til, tage i zoo, sommerland osv med børnene sker bare aldrig, da min mand først er så sent oppe, og sjældent jeg selv har overskud, selv om vi af og til tager af sted, men er bare slet ikke det samme, ikke at dele med min mand, og have hænderne mere end fulde. Selv paradokset lider, da der aldrig er tid til at sidde sammen og snakke, eller have tid til sex, bare det at skulle på toilet i hverdagen er en udfordring.

Har nu ungerne hjemme på 4 dag, og må i morgen have ungerne hjemme, da den ene er blevet syg og har godt nok tvunget fridag, hvor jeg dog skulle ha været ude til et arrangement, må jeg jo så aflyse, da jeg ikke kan have børnene med, og dagplejen ikke vil have den ene hvis den anden er syg, for så har jeg jo alligevel "fri"

Føler mig så låst, hvad skal jeg gøre, hvordan kommer vi ind i en god rutine, fylder så meget med alt det rod og alle de ting jeg er bagud med

Håber mit rod gav mening, og tak hvis du fik læst så langt

Lyder hårdt - forstår ikke helt, at din dagpleje kan afgøre, hvordan I skal holde ferie(så længe I overholder hendes planlagte ferier), om den ene skal i dp, når den anden er syg m.m.....desuden, ville I måske have råd til lidt rengøringshjælp, barnepasning eller lign? Det lyder i den grad tiltrængt.

Valle81 skriver:

Kære dig,

Nu får nu afleveret din kære en i dagpleje selvom den anden er syg. Det SKAL hun overhovedet ikke bestemme, og kan ikke bestemme. Færdig slut, sådan er døv. Dernæst Kao hun absolut glad forvente at de holder fri fordi I gør. Nu melder ud at I de næste x antal måneder kommer de trods i har fri.

Bliver der det mindste brok, så ringer du til dagplejekontoret og snakker med den tilsynsførende og fortæller hvordan landet ligger. Aldrig om en dagplejer skulle diktere mit liv.

Jeg har selv været dagplejer, og jeg fatter simpelthen ikke, hvordan nogle dagplejere kan få sig selv til at opføre sig.

Tænk på dig selv....

Mener du godt hun godt kan forvente barnet holder 3 uger fordi forældrene gør det eller??

Synes du skal skifte over til vuggestuen der har jeg aldrig oplevet problemer.

Aisha skriver:

Synes du skal skifte over til vuggestuen der har jeg aldrig oplevet problemer.

Jeg tror jeg I dette tilfælde også vil råde til dette:-) det virker absolut sren det rigtige valg:-)

Malunsesmutti skriver:

Hvordan mener din dagpleje hun kan tillade sig at bestemme det?!

De er åbenbart rigtig stride i vores kommune, der var kun 2 dagplejere som havde åbent fredag efter Kristihimmelfartsdag dag, så var meget få pladser, og især hvis jeg fik de to, og der var en åbent inde i byen og en ude på landet, og hvis jeg var heldig kunne jeg måske få plads, i den ude på landet, og skulle det passe med arbejde, børnenes søvn og kørselstid kunne det slet ikke passe sammen

Føler mig som verdens dårligste mor, og føler tit jeg er sur og gal og råber fordi min tålmodighed og overskud bliver brugt op, og føler mig så presset, sammenlagt fik jeg torsdag og fredag nat i alt knap 6 timers søvn, nåede knap 8 timer natten til i dag, fordi jeg fik lov at sove længe, og var så tiltrængt, men stadig træt, og står alene med to børn hvoraf den ene har været syg siden fredag med feber, og manden som tidligst står op kl 18 for han skal nå at have søvn inden han skal på arbejde i aften, hvor jeg igen står alene med aftensmad og nok også pustningen samt natteroderi

Maja88 skriver:

Mener du godt hun godt kan forvente barnet holder 3 uger fordi forældrene gør det eller??

Nej jeg mener absolut ikke man som dagplejer kan forvente at børnene holder fri fordi forældrene gør det. Hverken store eller små ferier, og slet ikke forvente at fordi den ene er syg, så holder begge fri.