Anonym skriver:
Jeg orker det bare ikke, søger desperat hvordan vi bryder den onde cirkel vi er kommet ind i 
Vores 2 børn, er begge under 3 år. De går begge i dagpleje.
Vi arbejder begge, min mand har natarbejde, og skal ofte til møder om aftenen. I hverdagene, afleverer min mand børnene, ca kl 8 når han er kommet fra arbejde, mens jeg henter dem kl 4 fra dagpleje. Min mand arbejder ofte søndag, og vender derfor ikke rundt i weekenden.
I hverdagene står han oftest op ved 5 tiden, og i weekenderne senere, da han lader mig sove længe da jeg er så slidt. Børnene sover ikke igennem, og sover sent, samt vågner tidligt, selv middagsluren sover de ikke særlig længe og ofte på skift. Så når jeg konstant både skal sent i seng og tidligt op, og nå daglige pligter som håber sig op, bliver det svært. Føler mig så presset. Den ene har været rigtig meget syg, og vores dagpleje har haft meget fri, hvor jeg jo så har børnene hjemme, og måtte bruge mine fridage, hvor jeg stort set er konstant alene med dem. Føler mig ofte som alenemor uden aflastnings weekenderne.
Har en af os fri, forventer dagplejen børnene bliver holdt hjemme, så vi når aldrig noget herhjemme, og er kritisk bagud med større projekter, som ikke kan laves når børnene er omkring os, har ikke mulighed for pasning ved bedsteforældrene, ud over et par timer engang imellem, som bliver brugt på daglige gøremål vi er bagud med, vi vil gerne lade børnene holde ferie, men de har generelt meget ferie og fridage, og ville derfor bruge en af vores ferieuge, på at komme lidt med, men nej, dagplejen vil ikke godkende at børnene kun har 2 af ugerne fri og en uges pasning. På trods af vi vil holde 2 ugers efterårsferie.
Pga fridage i forbindelse med påske, helligdage osv, har dagplejen haft lukket 14 dage ud af 30 (ikke medregnet weekend/helligdage) kan ikke blive ved at tage fri, og senest måtte jeg påtvinge mig en fridag, fordi de holdte lukket fredag i forbindelse kristihimmelfartsdag torsdag, og skulle jeg have pasning kunne jeg være heldig at få plads over 20 km væk
Jeg føler mig så presset, vi når intet, er konstant bagud med oprydning og rengøring, så træt og slidt og kan slet ikke se mig ud af en løsning. Alle de ting jeg havde glædet mig til, tage i zoo, sommerland osv med børnene sker bare aldrig, da min mand først er så sent oppe, og sjældent jeg selv har overskud, selv om vi af og til tager af sted, men er bare slet ikke det samme, ikke at dele med min mand, og have hænderne mere end fulde. Selv paradokset lider, da der aldrig er tid til at sidde sammen og snakke, eller have tid til sex, bare det at skulle på toilet i hverdagen er en udfordring.
Har nu ungerne hjemme på 4 dag, og må i morgen have ungerne hjemme, da den ene er blevet syg og har godt nok tvunget fridag, hvor jeg dog skulle ha været ude til et arrangement, må jeg jo så aflyse, da jeg ikke kan have børnene med, og dagplejen ikke vil have den ene hvis den anden er syg, for så har jeg jo alligevel "fri"
Føler mig så låst, hvad skal jeg gøre, hvordan kommer vi ind i en god rutine, fylder så meget med alt det rod og alle de ting jeg er bagud med
Håber mit rod gav mening, og tak hvis du fik læst så langt
