baby012 skriver:
Og jeg elsker det !
Når barnet kommer id af maven, føler man en enorm lykke, forskrækkelse, og bliver i det hele taget overvældet af følelser for det her "produkt" man har skapt helt alene i 9 måneder. som nu kommer ud på ens mave, og man ser det for første gang 
barnet kommer til brystet, og man er nu forbundet igen 
Amningen er svær de kommende dage, man er rædselslagen for at barnet ikke får nok næring, mælken løber langsomt til, og man har ondt a h til .. Men man kæmper alligevel, for man har en overbevisning om at det er det eneste rigtige for en selv, og for barnet, dette er hvad kvinden fik bryster for at gøre..
Mælken er nu løbet til, og man kan være rolig, velvidende at barnet får mad nok.. Man føler sig forbundet med barnet igen, og er forundret over at på trods af at man ikke er et mere, så har man i en kort stund barnet hos sig, stadig forbundet, stadig lige inder hjertet, og alt er trygt ogkærligheden til barnet bliver kun større 
Man er lykkelig over at man stadig formår at give sit barn næring, at morens og barnets krop, stadig er forbundet..
man gruer når folk nævner overfor en, at nu må amningen komme tilen ende, eller nogen er af den overbevisning at flasken ville være bedre for både barnet og moren..
Da jeg kiggede på min seks måneder famle datter, måtte jeg indse at amning ikke længere var nok for hende, og at vi måtte igang med grød og flaske.. Av..
nu er min søn her, og jeg nyder stadig at amme , regner med at jeg kan til han er seks måneder 
det var lidt om hvordan jeg oplever at fuldamme...
Vilmeget gerne høre fra andre, hvordan oplever/oplevede du amning ? Hvad fik dig til at vælge som du gjorde?
Hvor længe fortsatte/fortsætter du?
Der er ingen i min omgangskreds som ammede i mere end to måneder top. Men tænker lidt, at jeg ikke kan være den eneste som har valgt amning, frem for flaske ?
Ammede også min datter fuldtid og ELSKEDE det. De første seks uger var det forfærdeligt lige når hun blev lagt til og hun var kommet i gang. Dutterne var bare så ømme!! Men tanken om at hun skulle have flaske strejfede mig slet ikke, for følte det bedste for mit barn var brystet. Og sådan er man jo forskellig
Men den nærhed ðet gav var bare det hele værd. Og er ikke i tvivl om at de næste børn også skal være brystbørn
jeg stoppede helt med at amme da hun var 9-10 mdr, da hun spiste godt og synes egentlig det begyndte at føles akavet der fordi hun blev så bevidst om det der. Og det er jeg fuldt ud tilfreds med. og hun virkede heller ikke til at savne det derefter, så tror det var det rigtige valg for os begge.