Jeg har valgt at amme mine børn

baby012 skriver:

Og jeg elsker det ! 

Når barnet kommer id af maven, føler man en enorm lykke, forskrækkelse, og bliver i det hele taget overvældet af følelser for det her "produkt" man har skapt helt alene i 9 måneder. som nu kommer ud på ens mave, og man ser det for første gang 

barnet kommer til brystet, og man er nu forbundet igen 

 

Amningen er svær de kommende dage, man er rædselslagen for at barnet ikke får nok næring, mælken løber langsomt til, og man har ondt a h til .. Men man kæmper alligevel, for man har en overbevisning om at det er det eneste rigtige for en selv, og for barnet, dette er hvad kvinden fik bryster for at gøre.. 

Mælken er nu løbet til, og man kan være rolig, velvidende at barnet får mad nok.. Man føler sig forbundet med barnet igen, og er forundret over at på trods af at man ikke er et mere, så har man i en kort stund barnet hos sig, stadig forbundet, stadig lige inder hjertet, og alt er trygt ogkærligheden til barnet bliver kun større 

Man er lykkelig over at man stadig formår at give sit barn næring, at morens og barnets krop, stadig er forbundet..

man gruer når folk nævner overfor en, at nu må amningen komme tilen ende, eller nogen er af den overbevisning at flasken ville være bedre for både barnet og moren.. 

Da jeg kiggede på min seks måneder famle datter, måtte jeg indse at amning ikke længere var nok for hende, og at vi måtte igang med grød og flaske.. Av..

nu er min søn her, og jeg nyder stadig at amme , regner med at jeg kan til han er seks måneder 

 

det var lidt om hvordan jeg oplever at fuldamme... 

Vilmeget gerne høre fra andre, hvordan oplever/oplevede du amning ? Hvad fik dig til at vælge som du gjorde?

Hvor længe fortsatte/fortsætter du? 

 

Der er ingen i min omgangskreds som ammede i mere end to måneder top. Men tænker lidt, at jeg ikke kan være den eneste som har valgt amning, frem for flaske ?  

Jeg valgte at amme, og ammer fortsat min søn. Han er knap 16 mdr.  Her var jeg faktisk meget i tvivl inden han blev ført, da jeg ikke følte det som noget der faldt naturligt for mig. Snakkede med  jordemoderen og en amme rådgiver, og det hjalp. Valgte at give det et forsøg når han kom ud, da min mand har haft astma og en del allergi, og vores søn derfor var lidt udsat. 

Jeg blev rigtig glad for det. Kunne slet ikke klare tanken om, at skulle afvise ham fra amning, når han kom ud. Så det blev en hel naturlig del for mig, og det har bare kørt rigtig godt. Han har forresten heller aldrig taget sut eller flaske. Så det var vist meget godt, at det blev til amning, til trods for min tvivl. 

Man skal vælge amning hvis man har lyst, og kan. Jeg kan ihvertfald kun anbefale det. 

baby012 skriver:

Og jeg elsker det ! 

Når barnet kommer id af maven, føler man en enorm lykke, forskrækkelse, og bliver i det hele taget overvældet af følelser for det her "produkt" man har skapt helt alene i 9 måneder. som nu kommer ud på ens mave, og man ser det for første gang 

barnet kommer til brystet, og man er nu forbundet igen 

 

Amningen er svær de kommende dage, man er rædselslagen for at barnet ikke får nok næring, mælken løber langsomt til, og man har ondt a h til .. Men man kæmper alligevel, for man har en overbevisning om at det er det eneste rigtige for en selv, og for barnet, dette er hvad kvinden fik bryster for at gøre.. 

Mælken er nu løbet til, og man kan være rolig, velvidende at barnet får mad nok.. Man føler sig forbundet med barnet igen, og er forundret over at på trods af at man ikke er et mere, så har man i en kort stund barnet hos sig, stadig forbundet, stadig lige inder hjertet, og alt er trygt ogkærligheden til barnet bliver kun større 

Man er lykkelig over at man stadig formår at give sit barn næring, at morens og barnets krop, stadig er forbundet..

man gruer når folk nævner overfor en, at nu må amningen komme tilen ende, eller nogen er af den overbevisning at flasken ville være bedre for både barnet og moren.. 

Da jeg kiggede på min seks måneder famle datter, måtte jeg indse at amning ikke længere var nok for hende, og at vi måtte igang med grød og flaske.. Av..

nu er min søn her, og jeg nyder stadig at amme , regner med at jeg kan til han er seks måneder 

 

det var lidt om hvordan jeg oplever at fuldamme... 

Vilmeget gerne høre fra andre, hvordan oplever/oplevede du amning ? Hvad fik dig til at vælge som du gjorde?

Hvor længe fortsatte/fortsætter du? 

 

Der er ingen i min omgangskreds som ammede i mere end to måneder top. Men tænker lidt, at jeg ikke kan være den eneste som har valgt amning, frem for flaske ?  

Jeg havde til en HVER tid valgt amning frem for flasken! Jeg ammede min datter fuldt ud i 6 uger, men fordi hendes vægt stod stille og hun kun lige tog toppen af sulten, så måtte jeg ty til flasken. Først som supplering men efter flere forsøg (læs; rigtig mange), så måtte jeg opgive. Min datter er vel og mærke 98% flaskebarn. Ammer hende en gang i mellem, måske hver 2-3 dag, for hyggens skyld. Elsker at amme. Det er helt igennem fantastisk, både for mor og barn. Samt det er mere praktisk i længden..

 for amning

baby012 skriver:

Og jeg elsker det ! 

Når barnet kommer id af maven, føler man en enorm lykke, forskrækkelse, og bliver i det hele taget overvældet af følelser for det her "produkt" man har skapt helt alene i 9 måneder. som nu kommer ud på ens mave, og man ser det for første gang 

barnet kommer til brystet, og man er nu forbundet igen 

 

Amningen er svær de kommende dage, man er rædselslagen for at barnet ikke får nok næring, mælken løber langsomt til, og man har ondt a h til .. Men man kæmper alligevel, for man har en overbevisning om at det er det eneste rigtige for en selv, og for barnet, dette er hvad kvinden fik bryster for at gøre.. 

Mælken er nu løbet til, og man kan være rolig, velvidende at barnet får mad nok.. Man føler sig forbundet med barnet igen, og er forundret over at på trods af at man ikke er et mere, så har man i en kort stund barnet hos sig, stadig forbundet, stadig lige inder hjertet, og alt er trygt ogkærligheden til barnet bliver kun større 

Man er lykkelig over at man stadig formår at give sit barn næring, at morens og barnets krop, stadig er forbundet..

man gruer når folk nævner overfor en, at nu må amningen komme tilen ende, eller nogen er af den overbevisning at flasken ville være bedre for både barnet og moren.. 

Da jeg kiggede på min seks måneder famle datter, måtte jeg indse at amning ikke længere var nok for hende, og at vi måtte igang med grød og flaske.. Av..

nu er min søn her, og jeg nyder stadig at amme , regner med at jeg kan til han er seks måneder 

 

det var lidt om hvordan jeg oplever at fuldamme... 

Vilmeget gerne høre fra andre, hvordan oplever/oplevede du amning ? Hvad fik dig til at vælge som du gjorde?

Hvor længe fortsatte/fortsætter du? 

 

Der er ingen i min omgangskreds som ammede i mere end to måneder top. Men tænker lidt, at jeg ikke kan være den eneste som har valgt amning, frem for flaske ?  

Jeg ammede Tiger fuldtid til hun var 6 mdr, og ammer stadig

 

Kunne ikke forestille mig andet end at amme mit barn

christina92 skriver:

Jeg ammede Tiger fuldtid til hun var 6 mdr, og ammer stadig

 

Kunne ikke forestille mig andet end at amme mit barn

Ammede min søn fuldt ud til han var næsten 7 mdr gammel.. 

Ammer ham stadig, og nu er han 10 mdr..  næste gang jeg skal have barn vil jeg til hver en tid amme!

baby012 skriver:

Og jeg elsker det ! 

Når barnet kommer id af maven, føler man en enorm lykke, forskrækkelse, og bliver i det hele taget overvældet af følelser for det her "produkt" man har skapt helt alene i 9 måneder. som nu kommer ud på ens mave, og man ser det for første gang 

barnet kommer til brystet, og man er nu forbundet igen 

 

Amningen er svær de kommende dage, man er rædselslagen for at barnet ikke får nok næring, mælken løber langsomt til, og man har ondt a h til .. Men man kæmper alligevel, for man har en overbevisning om at det er det eneste rigtige for en selv, og for barnet, dette er hvad kvinden fik bryster for at gøre.. 

Mælken er nu løbet til, og man kan være rolig, velvidende at barnet får mad nok.. Man føler sig forbundet med barnet igen, og er forundret over at på trods af at man ikke er et mere, så har man i en kort stund barnet hos sig, stadig forbundet, stadig lige inder hjertet, og alt er trygt ogkærligheden til barnet bliver kun større 

Man er lykkelig over at man stadig formår at give sit barn næring, at morens og barnets krop, stadig er forbundet..

man gruer når folk nævner overfor en, at nu må amningen komme tilen ende, eller nogen er af den overbevisning at flasken ville være bedre for både barnet og moren.. 

Da jeg kiggede på min seks måneder famle datter, måtte jeg indse at amning ikke længere var nok for hende, og at vi måtte igang med grød og flaske.. Av..

nu er min søn her, og jeg nyder stadig at amme , regner med at jeg kan til han er seks måneder 

 

det var lidt om hvordan jeg oplever at fuldamme... 

Vilmeget gerne høre fra andre, hvordan oplever/oplevede du amning ? Hvad fik dig til at vælge som du gjorde?

Hvor længe fortsatte/fortsætter du? 

 

Der er ingen i min omgangskreds som ammede i mere end to måneder top. Men tænker lidt, at jeg ikke kan være den eneste som har valgt amning, frem for flaske ?  

For mog var der intet valg. Jeg skulle selvfølgelig amme mit barn. Og det har kørt som det skulle fra dag 1. Jeg er også af den overbevisning at dét at jeg bare VILLE, gjorde at jeg ikke "mærkede" til nogle problemer. 

Jeg ammer stadig idag. Min datter er 1 1/2 , jeg vil dog gerne stoppe inden hun fylder 2. Når hun kan begynde at bede om det mundtligt, bliver det lidt for meget for mig. Men lige nu er det ca 2 gange om dagen, og vi hygger os med det. Min datter har aldrig brugt sut, og hun har helt klart derfor brugt min pat som trøst/tryghed. Hvilket også er det de bliver brugt til nu. 

Jeg elsker at amme, og skal også amme mine fremtidige kommende børn 

Jeg prøvede at amme mine første to børn, men det lykkedes aldrig at få det op at køre. Brystvorter, der bogstavelig talt var ved at falde af, brystbetændelse og mange andre ting satte en stopper for det.

3. gang fødte jeg kun 12 mdr. efter jeg fødte sidst og jeg valgte helt at fravælge amningen. Var 90 % af tiden alene med de tre børn, og hvis jeg bare skulle have et roligt minut, så valgte jeg det fra og har ikke fortrudt:0)

Men jeg ville have været lykkelig, hvis amningen havde fungeret upåklageligt. Det ville da have været skønt, men sådan blev det ikke:0)

baby012 skriver:

Og jeg elsker det ! 

Når barnet kommer id af maven, føler man en enorm lykke, forskrækkelse, og bliver i det hele taget overvældet af følelser for det her "produkt" man har skapt helt alene i 9 måneder. som nu kommer ud på ens mave, og man ser det for første gang 

barnet kommer til brystet, og man er nu forbundet igen 

 

Amningen er svær de kommende dage, man er rædselslagen for at barnet ikke får nok næring, mælken løber langsomt til, og man har ondt a h til .. Men man kæmper alligevel, for man har en overbevisning om at det er det eneste rigtige for en selv, og for barnet, dette er hvad kvinden fik bryster for at gøre.. 

Mælken er nu løbet til, og man kan være rolig, velvidende at barnet får mad nok.. Man føler sig forbundet med barnet igen, og er forundret over at på trods af at man ikke er et mere, så har man i en kort stund barnet hos sig, stadig forbundet, stadig lige inder hjertet, og alt er trygt ogkærligheden til barnet bliver kun større 

Man er lykkelig over at man stadig formår at give sit barn næring, at morens og barnets krop, stadig er forbundet..

man gruer når folk nævner overfor en, at nu må amningen komme tilen ende, eller nogen er af den overbevisning at flasken ville være bedre for både barnet og moren.. 

Da jeg kiggede på min seks måneder famle datter, måtte jeg indse at amning ikke længere var nok for hende, og at vi måtte igang med grød og flaske.. Av..

nu er min søn her, og jeg nyder stadig at amme , regner med at jeg kan til han er seks måneder 

 

det var lidt om hvordan jeg oplever at fuldamme... 

Vilmeget gerne høre fra andre, hvordan oplever/oplevede du amning ? Hvad fik dig til at vælge som du gjorde?

Hvor længe fortsatte/fortsætter du? 

 

Der er ingen i min omgangskreds som ammede i mere end to måneder top. Men tænker lidt, at jeg ikke kan være den eneste som har valgt amning, frem for flaske ?  

Jeg ammede til han var 10-11 måneder, de sidste måneder dog kun morgen tår og hygge/godnattår( og de sidste uger vist mest for mors skyld.... )

de første par måneder havde han suttet mit ene brystvorte ud(den var vist det man kalder indadvendt) og det havde medført et sår. Fandt dog ud af at hvis jeg lå ned og ammede gjorde ikke helt så ondt.

Nogen gange gjorde det så ondt at jeg måtte lægge ham til ad flere tilløb fordi jeg blev en kylling lige inden han havde fået helt fat... Og jeg stor tudede!!!! Men fik et råd om at holde ud fra en gammel veninde helt uventet, og det gjorde jeg  og trods smerter ville jeg ikke have undværet det!!

<3 Willy <3 var nok 5-6 måneder da han begyndte at få "fast føde" .. Men fik stadig rigeligtmed mælk ved siden af..

Svenne skriver:

Det var da et dejligt indlæg at læse!
Jeg er nok en af dem, der ammer, fordi "det skal man jo - det er det bedste for barnet".
Jeg må indrømme, at jeg ikke nyder det.
Men det er det bedste for barnet og det er da også klart det nemmeste.
Men jeg kan mærke, at jeg bliver irriteret, når han skriger og jeg ved, det kun er 1 time siden han sidst har spist.
Jeg synes også "alle andre" vælger flasken. Og nu er det jo pludselig helt no-go at amme "offentligt".

Men med dit indlæg vil jeg lige prøve at se lidt mere positivt på det der amning - tak

Ih hvor er du sej, tror vi var 2 ud af 5 i min mødregruppe der ammede fuldt ud efter 3-4 måneder, de var alle "hoppet" på flasken.

Du har sikkert hørt det før, men hvis han vil have og der ikke engang er gået en time, så ville jeg prøve at lægge ham til det samme bryst igen..
Det er noget med at det første mælk er tyndt og slukker tørsten og der efter bliver det langsomt tykkere og tykkere og rigere på nærring og noget man bliver mæt af...

Ih og var kun ment som et godt råd, hvis du ved det og eller synes jeg er for meget så arkiver det bare ud til højre....  

Synes du er sej at du i det mindste prøver...!

dola skriver:

Ih hvor er du sej, tror vi var 2 ud af 5 i min mødregruppe der ammede fuldt ud efter 3-4 måneder, de var alle "hoppet" på flasken.

Du har sikkert hørt det før, men hvis han vil have og der ikke engang er gået en time, så ville jeg prøve at lægge ham til det samme bryst igen..
Det er noget med at det første mælk er tyndt og slukker tørsten og der efter bliver det langsomt tykkere og tykkere og rigere på nærring og noget man bliver mæt af...

Ih og var kun ment som et godt råd, hvis du ved det og eller synes jeg er for meget så arkiver det bare ud til højre....  

Synes du er sej at du i det mindste prøver...!

Mange tak! - også for rådet!

Jeg er faktisk nok slem til straks at "vælge" det andet bryst, hvis han "beder" om at spise igen. Så det vil jeg helt klart prøve!