Jeg bliver så gal og skuffet

Evig og altid vælger min kæreste mig og børnene fra. Det mener han dog ikke selv. Her er 2 episoder jeg gerne vil dele med jer (vil lige sige der er mange af lignende episoder).

Jeg ringer til min kærester kl.12 for at høre om jeg skal hente vores barn lad os kalde ham X i vuggestuen. Min kæreste siger at det skal jeg ikke for han har en aftale med X om at han henter ham og at de sammen skal handle ind på vejen hjem. Fint. God aftale og vi lægger på. Der går ikke mere en 30 minutter så ringer min kæreste og siger om det ikke kunne lade sig gøre at jeg kunne hente X alligevel for så kunne han lige nyde en øl i solen. Kl.er kun 12.30 så der er masser af tid. Han skulle hente X kl.15.00. Jeg siger nej da han har lovet X at hente ham. Og jeg mener det er vigtigt at han overholder sine aftaler med X. Jeg føler han igen igen igen vælger X fra eller os. Dvs. han vil hellere sidde og drikke bajere end at overholde den aftale han har med sin søn. Det ender med at min kæreste henter X.

Igår var vi til konfirmation sammen. Første gang vi er rigtig ude uden børn. Desværre er der bordkort og vi sidder langt fra hinanden. Dette var lidt skuffende men man kan jo ikke gøre så meget. Inden hovedretten spørger min kæreste mig så om jeg ikke bare selv tager en taxa hjem til børnene senere så ville han blive og drikke bajere og hygge sig. Hvad??? Igen følte jeg mig fravalgt. Og han fatter bare ikke en skid. Jeg sys virkelig hans prioteringer er helt henne i vejret. Han er tit ude og gøre noget for sig selv. Han plejer hans hobbys og venner meget mere end han plejer hans familieliv. Jeg er ved at brække mig over det. Overvejer virkelig at gå fra ham. Jeg føler ikke at børnene eller jeg kan regne med ham overhovedet.

Åh jeg jeg måtte lige ud med det. Er så ked af det og frutstreret. Føler jeg banker hovedet mod en mur konstant. Kan snart ikke mere. Jeg sys ikke jeg fortjener det her.

Tak fordi du læste så langt.

Hmm.... Du må vist have en snak med ham omkring det fælles ansvar, at have børn. 

I min verden er man 2 om at få børn OG 2 om ansvaret, selvfølgelig skal der være plads til hygge, men det skal gælde for både mor og far, og det så er sammen eller hver for sig, må I finde ud af. 

Sæt dig stille ned i aften, når barnet er puttet og fortæl ham, at det ikke helt hænger sammen, at han i et spontant øjeblik pludselig hellere vil hygge sig og drikke øl, fortæl ham, at det såre dig, at det vil hjælpe lidt med planlægning.

håber I finder ud af det 

Lilje82 skriver:

Hmm.... Du må vist have en snak med ham omkring det fælles ansvar, at have børn. 

I min verden er man 2 om at få børn OG 2 om ansvaret, selvfølgelig skal der være plads til hygge, men det skal gælde for både mor og far, og det så er sammen eller hver for sig, må I finde ud af. 

Sæt dig stille ned i aften, når barnet er puttet og fortæl ham, at det ikke helt hænger sammen, at han i et spontant øjeblik pludselig hellere vil hygge sig og drikke øl, fortæl ham, at det såre dig, at det vil hjælpe lidt med planlægning.

håber I finder ud af det 

Tro mig når jeg siger at jeg har snakket, snakket, snakket og forklaret hvad det gør ved mig og vores børn m.m Han siger jaja og så fortsætter det. Er så træt af at han evig og altid vælger sig selv frem for os.

Anonym skriver:

Evig og altid vælger min kæreste mig og børnene fra. Det mener han dog ikke selv. Her er 2 episoder jeg gerne vil dele med jer (vil lige sige der er mange af lignende episoder).

Jeg ringer til min kærester kl.12 for at høre om jeg skal hente vores barn lad os kalde ham X i vuggestuen. Min kæreste siger at det skal jeg ikke for han har en aftale med X om at han henter ham og at de sammen skal handle ind på vejen hjem. Fint. God aftale og vi lægger på. Der går ikke mere en 30 minutter så ringer min kæreste og siger om det ikke kunne lade sig gøre at jeg kunne hente X alligevel for så kunne han lige nyde en øl i solen. Kl.er kun 12.30 så der er masser af tid. Han skulle hente X kl.15.00. Jeg siger nej da han har lovet X at hente ham. Og jeg mener det er vigtigt at han overholder sine aftaler med X. Jeg føler han igen igen igen vælger X fra eller os. Dvs. han vil hellere sidde og drikke bajere end at overholde den aftale han har med sin søn. Det ender med at min kæreste henter X.

Igår var vi til konfirmation sammen. Første gang vi er rigtig ude uden børn. Desværre er der bordkort og vi sidder langt fra hinanden. Dette var lidt skuffende men man kan jo ikke gøre så meget. Inden hovedretten spørger min kæreste mig så om jeg ikke bare selv tager en taxa hjem til børnene senere så ville han blive og drikke bajere og hygge sig. Hvad??? Igen følte jeg mig fravalgt. Og han fatter bare ikke en skid. Jeg sys virkelig hans prioteringer er helt henne i vejret. Han er tit ude og gøre noget for sig selv. Han plejer hans hobbys og venner meget mere end han plejer hans familieliv. Jeg er ved at brække mig over det. Overvejer virkelig at gå fra ham. Jeg føler ikke at børnene eller jeg kan regne med ham overhovedet.

Åh jeg jeg måtte lige ud med det. Er så ked af det og frutstreret. Føler jeg banker hovedet mod en mur konstant. Kan snart ikke mere. Jeg sys ikke jeg fortjener det her.

Tak fordi du læste så langt.

Jamen hvorfor giver du ham så LOV!

ja undskyld, men du skal til at sige NEJ det skal du bare ikke du er far til dit barn og i har en aftale og den har du bare at overholde.. der er ingen valg sådan er det bare....

det med han skal blive nej i tager hjem sammen, ind i mellem vil det da ikke gøre noget men lyder som om det sker meget tit, i skal få snakket om jeres problemer...

og jeg er slet ikke sikker på at din kæreste/mand ved at han gør det mod jer når du altid tager over og gør som en mor ville gøre....

du skal skisme sætte foden i gulvet

B&J skriver:

Jamen hvorfor giver du ham så LOV!

ja undskyld, men du skal til at sige NEJ det skal du bare ikke du er far til dit barn og i har en aftale og den har du bare at overholde.. der er ingen valg sådan er det bare....

det med han skal blive nej i tager hjem sammen, ind i mellem vil det da ikke gøre noget men lyder som om det sker meget tit, i skal få snakket om jeres problemer...

og jeg er slet ikke sikker på at din kæreste/mand ved at han gør det mod jer når du altid tager over og gør som en mor ville gøre....

du skal skisme sætte foden i gulvet

Jeg gav mig jo NETOP ikke. Han hentede sin søn og holdt derved deres aftale!

B&J skriver:

Jamen hvorfor giver du ham så LOV!

ja undskyld, men du skal til at sige NEJ det skal du bare ikke du er far til dit barn og i har en aftale og den har du bare at overholde.. der er ingen valg sådan er det bare....

det med han skal blive nej i tager hjem sammen, ind i mellem vil det da ikke gøre noget men lyder som om det sker meget tit, i skal få snakket om jeres problemer...

og jeg er slet ikke sikker på at din kæreste/mand ved at han gør det mod jer når du altid tager over og gør som en mor ville gøre....

du skal skisme sætte foden i gulvet

Ja og lige netop derfor overvejer jeg at gå fra ham. For jeg magter ikke mere. Jeg har "fundet" mig i meget - for meget.

Han er også altid træt. Han lider af depression og tager høj dosis af antidepressiva. Han drikker ofte og ikke kun 1 øl. Han mener ikke det er et problem. Han ligger i skrivende stund og sover og der stinker af værtshus derinde. Han sover altid. Når han skal lege med X så kan han pludselig bare ligge på gulvet og sove. Han er virkelig blevet så lad. Og når jeg nævner nogle af de ting der går mig på får han altid vendt den til at det er MIG den er gal med?

Anonym skriver:

Ja og lige netop derfor overvejer jeg at gå fra ham. For jeg magter ikke mere. Jeg har "fundet" mig i meget - for meget.

jamen det skrev du jo ikke noget om...

men hvorfor går du så ikke fra ham hvis det er??

du har sikkert også snakket med ham så..

men hvis han ikke vil lytte og bliver ved med de ting jamen så må du jo smutte for så er der jo ikke meget tilbage....

jeg er nok lidt forvirret, over dit indlæg, for du gider ikke mere hvad er det du ikke gider sige til ham du skal det og det og det og det eller??? for han gør det jo på sin måde i den sidste ende han lyder meget ung og umoden og tænker han kan slippe hvor gæret er lavest ellers er det fordi det er det man kan gøre det hjemme ved mor og far

B&J skriver:

jamen det skrev du jo ikke noget om...

men hvorfor går du så ikke fra ham hvis det er??

du har sikkert også snakket med ham så..

men hvis han ikke vil lytte og bliver ved med de ting jamen så må du jo smutte for så er der jo ikke meget tilbage....

jeg er nok lidt forvirret, over dit indlæg, for du gider ikke mere hvad er det du ikke gider sige til ham du skal det og det og det og det eller??? for han gør det jo på sin måde i den sidste ende han lyder meget ung og umoden og tænker han kan slippe hvor gæret er lavest ellers er det fordi det er det man kan gøre det hjemme ved mor og far

Undskyld hvis mit indlæg ikke var så læseligt. Er lidt ved siden af mig selv. Han er på alder med mig (over 30 år) Han har depression on-off og er på antidepressiva. Han gør det samme igen igen. Vælger os fra. Jeg må bede ham flytte. Men hvordan? Jeg kan bare ikke mere.

Anonym skriver:

Undskyld hvis mit indlæg ikke var så læseligt. Er lidt ved siden af mig selv. Han er på alder med mig (over 30 år) Han har depression on-off og er på antidepressiva. Han gør det samme igen igen. Vælger os fra. Jeg må bede ham flytte. Men hvordan? Jeg kan bare ikke mere.

Ja, han har det så heller ikke nemt når han har en desperation  on and off... så er det tit familien kommer i nr. 2-3 række fordi man ikke magter det ikke fordi man ikke elsker sin familie---

MEN

1. du skal forberede dig på han evt. kan finde på at sige jeg tager livet af mig selv hvis vi ikke skal være sammen, det kan meget nemt sket og det er tit det sker

2. hvor mange af hans ting er i lejligheden???

3. tror du han vil gøre dig noget blive sur evt hvis du smider ham ud???