Apropos "lykkepiller"

fairlady skriver:

hvor mange har set den dokumentar, der var på dr 1 om lykkepiller? Hvad tænker I om dokumentaren?

Har selv været på lykkepiller i perioder og har været rigtig glad for det.

Men jeg synes det var en skeræmmende dokumentar! Og på den anden side, synes jeg også det virker som om det er svært at forbinde lykkepillerne 100 % med deres handlinger, i dokumentaren. Mon der er en endegyldig sandhed?

nej... det er jo det.... for vi reagere jo ikke ens på medicin.

Så man kan jo ikke lave et fasit på den slags  Men syntes også at den dokumentar rammer lidt de forkerte... for kan ikke lade være med at tænke på dem der rent faktisk har brug for den hjælp.... de ryger jo med i puljen, af folk "der æder piller som slik"

Nu stod jeg med en helvedes masse familie som troede jeg fakede mig syg (grotesk) og hvis de havde set den dokumentar så er jeg sikker på at de ville ha anset dem selv, for små eksperter på området og var blevet bestyrket i deres sag.

Jeg har altid været utrolig åben omkring det - for det er ikke et tabu at have brug for hjælp!

Og hver gang jeg fortæller min historie så måber folk, fordi jeg virkelig ikke passer ind i deres opfattelse, af en der er syg i psyken(nu er jeg jo også rask) .... og det viser jo bare hvilke fordomme der er

Jeg oplever også at når jeg fortæller jeg har været helt nede, så kommer der lidt flere frem fra deres skjulested af skam. For når jeg tør tale, så er det nok ikke så flovt.

Vi er mange... men presset er også stort... mange kæmper med div problemer, som vokser sig større og større.

Sjovt at man kan få masser af omsorg og forståelse hvis man har brækket et ben... men hvis psyken er brækket, så er det uhåndterligt.

modesty skriver:

Jeg synes at lykkepiller kan være en god løsning i sidste instans hos dem hvor andet ikke virker - som en måde at komme ovenpå igen. Men det kræver som sagt at man har prøvet alt andet og at der er en plan med udtrapning. I mange tilfælde tror jeg at en (god) psykolog ville have været en meget bedre løsning.

Jeg har en ven som gik ned med stress og depression og var sygemeldt og på piller i et halvt år inden han kom ovenpå igen.

Jeg har en veninde som er meget psykisk ubalanceret i perioder (hun har fået en milliard forskellige diagnoser) og hun bruger pillerne til at komme ovenpå igen når hun har det rigtig slemt.

Og så har jeg en "veninde" som går rundt og blærer sig over at hun har fået ritalin og deler det ud til vennerne som et party-drug.

I de to første tilfælde synes jeg at lykkepillerne var det rigtige valg - i det sidste er det jo helt håbløst.

Jeg har aldrig selv været på piller.

Lige som info, så er ritalin ikke anti-depressiv men til adhd, og derfor kan det misbruges som party-drug Ikke at det er okay, men ja sådan er det, min eksmand gjorde det samme med dem

Nej ja, det ved jeg egentlig godt. Det var mere for at understrege en pointe m.h.t. pille(mis)brug. Men samme person (mis)bruger også antidepressiver - dem deler hun dog ikke ud til venner så vidt jeg ved.

gædde/gitte skriver:

nej... det er jo det.... for vi reagere jo ikke ens på medicin.

Så man kan jo ikke lave et fasit på den slags  Men syntes også at den dokumentar rammer lidt de forkerte... for kan ikke lade være med at tænke på dem der rent faktisk har brug for den hjælp.... de ryger jo med i puljen, af folk "der æder piller som slik"

Nu stod jeg med en helvedes masse familie som troede jeg fakede mig syg (grotesk) og hvis de havde set den dokumentar så er jeg sikker på at de ville ha anset dem selv, for små eksperter på området og var blevet bestyrket i deres sag.

Jeg har altid været utrolig åben omkring det - for det er ikke et tabu at have brug for hjælp!

Og hver gang jeg fortæller min historie så måber folk, fordi jeg virkelig ikke passer ind i deres opfattelse, af en der er syg i psyken(nu er jeg jo også rask) .... og det viser jo bare hvilke fordomme der er

Jeg oplever også at når jeg fortæller jeg har været helt nede, så kommer der lidt flere frem fra deres skjulested af skam. For når jeg tør tale, så er det nok ikke så flovt.

Vi er mange... men presset er også stort... mange kæmper med div problemer, som vokser sig større og større.

Sjovt at man kan få masser af omsorg og forståelse hvis man har brækket et ben... men hvis psyken er brækket, så er det uhåndterligt.

 

Du har så ret... Det er virkelig uhyggeligt med fordomme, " og jeg ved hvad der er rigtigt" familien...

mine forældre er skilt (heldigvis) men da jeg blev syg mente hele min fars familie. At det var min mor der havde påduttet mig hendes sygdom (min mor er også psykisk syg, men vi fejler ikke det samme) de forstod slet ikke at det her var MIG, og MIT liv der var noget rod, ikke noget min mor havde manipuleret mig til...

man kommer længst med at være åben. Jeg ligger ikke skjul på de ting der har gjort mig stærkere, for det har gjort mig til den jeg er. I dag en selvstændig, stærkt og kæmpende mor... Og min datter skal vide at det ALDRIG er et svaghedstegn at be om hjælp

VIPpigen skriver:

Du har så ret... Det er virkelig uhyggeligt med fordomme, " og jeg ved hvad der er rigtigt" familien...

mine forældre er skilt (heldigvis) men da jeg blev syg mente hele min fars familie. At det var min mor der havde påduttet mig hendes sygdom (min mor er også psykisk syg, men vi fejler ikke det samme) de forstod slet ikke at det her var MIG, og MIT liv der var noget rod, ikke noget min mor havde manipuleret mig til...

man kommer længst med at være åben. Jeg ligger ikke skjul på de ting der har gjort mig stærkere, for det har gjort mig til den jeg er. I dag en selvstændig, stærkt og kæmpende mor... Og min datter skal vide at det ALDRIG er et svaghedstegn at be om hjælp

.... suk ja....

Et familie medlem sagde seriøst "... depression?... nå... hun skal bare ud og gå en tur"

...jah......

gædde/gitte skriver:

.... suk ja....

Et familie medlem sagde seriøst "... depression?... nå... hun skal bare ud og gå en tur"

 

...jah......

Seriøst!!!!

haha.... Hvis en gåtur kunne kurere det, så syntes jeg h*n skulle gå videre med det, så kan vi se hvad en gåtur kan kurere!!!!

gædde/gitte skriver:

se det der viser jo tydeligt at du ikke ved, hvor langt ud man kan komme.

Kan godt forstå at man som rask ikke fatter en dyt af, hvad det vil sige at være syg i psyken.

Hvis du stod med valget imellem at tage en pille for at få ro eller vælge at slå dig selv ihjel.... så håber jeg du flytter dine egne grænser og vælger en pille.

 

om piller er løsningen for alle - det ved jeg ikke -er ikke læge.... men jeg syntes det er snæversynet at sige man aldrig ville hoppe på lykkepiller!

vi vælger jo ikke hvad fremtiden bringer.

ro på du, så vidt jeg ved så kender du mig overhovedet ikke, så at udtale dig omkring mig og mit liv, bryder jeg mig ikke om at du gør. 

Du kan da ikke vide om jeg er eller har været stillet med en psykisk diagnose??? jeg er imod lykkepiller, okay ? 

Jeg tager Sertralin, men det er ikke mod depression, men mod angst

- Og jeg er så også i behandling. Ville ALDRIG tage dem uden behandling ved siden af når tingene er som de er, men det skal jeg nok senere.