Lunae skriver:
Den seneste tid har der været en del fokus på verdens forbrug af "lykkepiller" og hvad de gør ved én. Synes det kunne være interessant at se hvor omfattende fprbruget af piller egentlig er, så har derfor lavet en afstemning!
Lykkepiller......
Jeg fik nyt job - følte mig godt rustet! Var lykkelig! De valgte mig ud fra 100 kandidater
Jeg fik stor ros!...fik mere ansvar. Det kunne jeg godt li! mine kollegaer var hårde, men jeg vandt langsomt deres respekt...forstod jo godt at det var svært at få en 20 årig chef, når man selv var i 40-50erne.
Så blev butikschefens far syg...dødeligt...
jeg syntes det var synd, så sprang til...sourchefens kæreste skred, så jeg sprang til.... stod nu med enorm ansvar(3 mands job fordelt på én) og for lidt timer i døgnet!!
vi var 2 mennesker til at fylde en 1200 kvm stor butik op med vare og passe kasserne, varebestilling, flaske automat, pant retur, rengøring.... jeg arbejde tit fra 6-18 om lørdagen kun med halv times "pause" vi blev altid forstyrret (mere pause accepterede distrikschefen ikke) tit arbejdede jeg fra 08.00 -23.00 ...men fik ikke løn for mere end 30 timer(havde tit 74)... havde aldrig fri... og når jeg havde så ringede min mobil altid "kan du ikke komme på job" sagde man nej, blev de sure....
Hvis man var træt en morgen(naturligvis) så blev chefen ved med at spørge om man var sur... 8 gange inde for 1 time... spørg mig om jeg blev sur
kom engang 2 minutter før min vagt startede(er aldrig kommet for sent) og Chefen brølede mig ind hoved, så jeg grædende gik ud og ordnede flasker... her kom sourchefen ud og brølede af mig.... det var her det begynte at gå skævt...
Det startede med at jeg fik dårlig mave... tabte mig 12,5 kilo på 1,5 mrd... når jeg skulle på job blev jeg mere og mere nervøs og kiggede hele tiden på klokken. Om natten sov jeg uroligt... mit hjerte bankede som ville det hoppe ud igennem brystkassen. Når jeg stod ved døren til mit job, så blev jeg svimmel og havde lyst til at løbe væk.
var ulykkelig...
En dag fik jeg åndenød.... et vaskeægte angstanfald og vente mig og gik hjem... sygemeldte mig... Distriktchefen opsøgte mig på min bopæl, hun sagde det var for at få nøglerne, men hun udspurgte mig mht. min sygdom... nu gik det HELT galt.
Jeg turde ikke tømme postkasse - for så kunne folk se jeg var hjemme... turde ikke gå i mit hjem, for folk kunne se mig, så jeg kravlede rundt i mit hus.- følte mig overvåget... følte jeg svigtede mit job... min mand brokkede sig over manglende rengøring... men jeg KUNNE simpelthen knap nok slæbe mig selv i bad.... kunne ikke finde rundt i dagene... spiste kun brød og slik...sad bare... blev bange for køkkenknivene... for tanker var begyndt at dukke op... jeg duede jo ikke til nogen... hvem gad sådan en grim særling... manden brokkede sig over manglende sex... jeg magtede det ikke... et par gange lod jeg ham komme til, magtede ikke flere sure miner....men følte mig endnu mindre værd bagefter..og ked af det... Familien var splittet... den ene del troede jeg spillede syg, den anden forstod mig bare ikke....De syntes vi skulle lave børn... det sagde lægen heldivis vi ikke måtte og jeg havde bare ikke lyst...kunne ikke engang sørge for mig selv 
min eks tog mig til lægen efter 1-2 mrd, efter trusler om selvmord, sindssyge humørsvingninger som resulterede i jeg smadrede HELE hytten... jeg "bestod" et spørgeskema som enhver kunne ha faket, hvis de ville... depression og stress- en smule manio..
så blev henvist til en psykiater. Var bange for jeg skulle ned i gågaden Jeg havde en stor jakke på med hætten trukket godt ned over hovedet, så folk ikke kunne se hvem jeg var - og jeg kunne kun se folks fødder... fødder er ikke så skræmmende som øjne
,,, Han var gammel og så sur ud... følte jeg var til besvær...men han så på mig i max 10 minutter, før jeg sad med en recept i hånden....
de piller lukkede mig helt ned.. følte mig som en zombi-ikke glad-ikke sur-var bare til, utilpas i egen krop, og fik for alvor selvmordstanker. Kunne kun føre "ja og nej" samtaler...
Så gik jeg til psykiateren efter 2 mrd og brokkede mig (heldigt for mig at jeg havde det i mig, trods den sårbare situation) han hørte på mig i 15 min gav mig nye piller.....de nye piller gav mig ro på, og en smule overskud... fik min almindelig vægt igen(selv om alle roste mig for mit vægttab-efter sygdom)
... efter 9 mrd sagde lægen at om 1 mrd måtte jeg ikke få medicin længere - max et år..... ?!?! jeg var helt i panik...
for var jeg rask....?? han sendte mig til psykolog - jeg snakkede med hende 4x 1 time, hvor jeg løg mig til stor støtte fra familien, lykkeligt forhold...kunne godt høre og se hvem jeg løg for... mig selv.
så smed jeg pillerne (hold kæft nogen bivirkninger, var syg i 14 dage) jeg havde forandret mig..men var lykkelig rask... vi blev gift... men jeg var en anden.. ægteskabet var ødelagt inden det begyndte..
Jeg er blevet mere egoistisk og mere Gitte - før var jeg en dørmåtte, gav for meget af mig selv og prøvede at være perfekt og passe ind i alle selskaber.
Jeg har lært at mærke på min krop når nok, er nok - og tit også på andre... jeg fik mod til at komme videre i mit liv. og jeg har været rask siden 
MEN hvis jeg havde fået tilbudt en psykolog fra start, mon så jeg havde kunne undvære 9 mrd i helvede, som jeg og helt sikkert min familie gennemgik??
Ligegyldigt hvad så er jeg i dag Lykkelig...uden piller
