et umuligt valg

Åhh ha... har bare været en rigtig skidt weekend, og det bliver værre og værre...
Fredag ved 11-12-tiden begyndte jeg at få voldsom hovedpine og det blev værre og værre i løbet af dagen..kunne ikke falde i søvn, og selvom jeg lå i sengen det meste af eftermiddagen blev det bare værre... Daniel fandt mig krøllet sammen, grædende på badeværelsesgulvet kl.01.30 og så kørte han mig til Århus Sygehus på neurologisk afdeling.. her blev jeg indlagt og fik panodil mod smerten (som jo bare SLET ikke virkede på en så voldsom smerte)...
Jeg blev efter rigtig dårlig behandling udskrevet i går aftes gog havde det fint med det.. indtil i dag hvor min sygdom (som har været væk i 1½ år) pludselig meldte sin ankomst igen... jeg har siden jeg var 15 været ramt at gentagne Zooster (skoldkobber) angreb INDE i nerverne som har givet mig adskillige lammelser... Idag hænger ansigtet og ingen tvivl om at jeg er ved at få en ny lammelse...
Jeg har 2 muligheder..
1. jeg kan fortsætte sådan her, hvilken giver mig smerter og ubehag eller
2. jeg kan komme til behandling på hospitalet (14 dage), som kan hjælpe mig, måske, men som med garanti slår baby ihjel...
Jeg ANER ikke hvad jeg skal gøre, for jeg synes ikke jeg kan sige farvel til det barn! selvom jeg ikke er længere henne, føler jeg bare så meget allerede, at det kan jeg ikke...
Er bare så frustreret!
Knus Caroline, 5+5

Har du snakket med din læge om det? Om der er en sammenhæng mellem din graviditet og dine smerter?
Kan jo være at din graviditet har fremkaldt noget, da du skriver at du ik har haft det i 1½ år.. hmm.. men det er svært. Håber på det bedste for dig og den lille.

Ahh søde Caroline 

Hvor er det bare synd jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, eller rådgive dig til, det kun et valg i selv kan tage... 

Men ville da lige sende en MASSE   og tanker til dig og håber for dig at det hele går i sig selv igen...

Knus

Åh søde Caroline, det er da bare så træls for dig!
Er der ingen måde hvorpå du kan få en mildere behandlig for zoosterne, sådan så det bliver holdt lidt nede, men uden at fjerne det, og uden at det skader barnet? Jeg skulle mene det kunne lade sig gøre, men jeg er naturligvis ikke læge...

Mange trøstekram herfra!!!

LineD skriver:

Åh søde Caroline, det er da bare så træls for dig!
Er der ingen måde hvorpå du kan få en mildere behandlig for zoosterne, sådan så det bliver holdt lidt nede, men uden at fjerne det, og uden at det skader barnet? Jeg skulle mene det kunne lade sig gøre, men jeg er naturligvis ikke læge...

Mange trøstekram herfra!!!

der er desværre ikke noget de kan gøre for bare at holde det nede
Jeg kan kun få behandling med den medicin, enten som tabletter (så vil det muligvis "kun" skabe misdannelser) eller som invavenøst (på hospitalet) som vil slå den lille ihjel med det samme...

Caroline86 skriver:



der er desværre ikke noget de kan gøre for bare at holde det nede
Jeg kan kun få behandling med den medicin, enten som tabletter (så vil det muligvis "kun" skabe misdannelser) eller som invavenøst (på hospitalet) som vil slå den lille ihjel med det samme...

øvøvøvøv hvor er jeg ked af at høre det.. man kan ikke håbe på, at det forsvinder igen?

Jane84 skriver:



øvøvøvøv hvor er jeg ked af at høre det.. man kan ikke håbe på, at det forsvinder igen?

det er også lidt det jeg håber på nu...for jeg er bare ikke klar til at give slip på det her endnu!! har lige vænnet mig til at jeg skal være moar, og vi er bare så glade..jeg kan ikke give slip på det..

Caroline86 skriver:



det er også lidt det jeg håber på nu...for jeg er bare ikke klar til at give slip på det her endnu!! har lige vænnet mig til at jeg skal være moar, og vi er bare så glade..jeg kan ikke give slip på det..

du siger jo at du har haft det før.. om det så er graviditeten der har fået det til at blusse op, er jo et godt spørgsmål. pyhaa...

Hvor er det træls at du har fået din sygdom tilbage ..

Hvis jeg sku' vælge , vil jeg bare ta' det som det er .. Og jeg synes du sku' beholde barnet , hvor du endelig er blevet gravid ..

Mange tanker til dig herfra ..

Åh, nej...sikke noget skidt.
Jeg tænkeraltså også lidt at det er din graviditet der har sat gang i noget..det hører man tit om, at alt muligt dukker op som man ellers intet har mærket til. Lige såvel som nogle stopper med de symptomer de måske har haft dagligt i mange år...en graviditet roder noget rundt i kroppen.
Men er dit valg så nu enten ingen børn nogen sinde eller ingen medicin. For hvem siger ikke det bliver sådan her næste gang du bliver gravid?
Hvis jeg på nogen måde kunne, så ville jeg bide smerte og alt i mig og håbe på det snart blev godt igen...for jeg ville frygte det blev det samme hver gang igen og jeg ville ikke kunne fravælge et ønske om børn i mit liv.
men kun du ved jo hvor slemt det er og hvad du kan holde til.
Knus Eva...og god bedring.