Dette her er godt nok en brandfarlig diskussion, som jeg synes er mere eller mindre håbløs, for det er umuligt at komme frem til et endegyldigt facit, men den er nem at blive uvenner over.
I mine øjne er det en umulig gråzone, som man ikke kan sige hverken ja eller nej til.
For i tilfælde af, man vælger at se det som at nogle mennesker ikke bør få børn af diverse årsager, hvor sætter man så grænsen? Hvem skal gøre sig til herre over at afgøre, hvem der er egnede forældre og hvem der ikke er? Man kan f.eks. ikke skære alle psykisk syge over én kam og vurdere at de ikke er i stand til at blive gode forældre, som kan give deres børn gode, moralske værdier. Der findes da masser af forskruede forældre, uden psykiske diagnoser, som ikke kan finde ud af at opdrage deres børn til at blive gode mennesker.
Hvis det handler om barnets fremtidige bedste, bør man så også tage eksempelvis ekstremt overvægtige forældre i betragtning? Deres gener kan jo i så fald også på sigt volde masser af fysiske problemer for et barn?
Det klinger helt ærligt lidt for meget af Hitler-regimets 'Lebensraum' i mine ører. Jeg synes ikke, man kan sætte tingene så sort/hvidt op.
Anmeld