for det første holder jeg 100% fast i putteritualet også selvom han har tigerperiode eller tandfrembrud etc.
Da han havde haft den frygtelig lange tiderpriode var han begyndt at vide at han kunne rende om hjørner med os, han vidste vi kom når han kaldte. Jeg valgt at kører putterotine, lagde ham i seng, dyne på, gav ham sutten og sagde godnat og gik så ud, han var oppe og stå i samme sekund og skreg. jeg lod ham græde i 1 min (MAX) og gik så ind og gjorde præcis det samme, det blev jeg ved med, det tog 5 timer den første aften, så 3, så 1½ og når vi putter ham nu ligger han sig til at sove med det samme, også hvis han vågner om natten.
Hvis han en aften ikke vil sove, så gør jeg det samme, han skal vide at når han er blevet puttet så er der ro og han skal sove. Det virker og han hverken skriger eller skælder ud. han ved at når han bliver puttet skal han sove, og når han afprøver mig, virker det ikke og derfor opgiver han ret hurtigt.
Det er en metode som jeg har mange veninder der har brugt og jeg har endnu ikke fået negativ feedback på den.
Dermed ikke sagt at den virker for alle MEN alle de eksempler jeg har med den er positive!
Børn er forskellige ,men alle børn har trods deres forskelle brug for tryghed og brug for at vide at når jeg græder så er jeg ikke alene,- mor/far kommer .
Gråd er det lille barns sprog.-Og ved at ignorere det ,skader du lige så meget som hvis du ikke gav det mad.
Du ignorerer et basalt behov.
Jeg har nogen gange efterhånden prøvet den hæslige periode imellem de 6 og 12 mdr. Hvor barnet vågner 500 gange pga det bliver forstyrret lige inden den dybe søvn.
Ungen vågner og græder fordi det skifter hele tiden imellem den dybe søvn og drømmesøvn-I overgangen imellem de 2 søvnfaser vågner barnet ofte når bevistheden "slår til"
Det er altså ganske normalt ,og det er "bare" enaf de ting vi forældre må udholde.
Jeg har så en der lige har været igennem det,og nu sover uden prob. 12 timer uden at vågne. (for det meste)Det sker self stadig han drømmer eller når han er syg så vil han ind til os.
Men ikke længere de nætter hvor han græd hvert kvarter.
Jeg har så også en 5 årig der stadig vågner skrigende nogen nætter.Og self. kommer jeg eller far spændende med det samme.
Så har jeg en 7 årig der først for 2 mdr siden ikke længere kom hver nat.'
De stores søvnmøster har jeg lykkeligt glemt 
Men fælles for alle børn er at man kan altså godt få sin søvn med tiden ,for nogen sker det hurtigt for andre kan der gå år.
Men enkelte har så ikke tålmodigheden ,og lærer deres børn at lige gyldigt hvor meget du kalder så glem det .
Og DET lærer jeg aldrig at forstå hvordan man kan få sig selv derud hvor man synes det er en god ide....
Jeg kan godt forstå du ikke synes du får nogle fede kommetarer pga dit valg her i tråden,men jeg vil stadig gerne bede dig om at tænke på om du synes det lyder helt normalt at din lille dreng på 14 måneder sover igennem hver eneste nat.At han aldrig kalder på dig,men bare ligger sig til at sove.
At han åbenbart aldrig drømmer noget grimt han har har brug for at du trøster og "jager væk"?
95% af mødrene herinde fortælle om lange perioder med dårlig søvn osv-og så synes du stadig ikke det er tankevækkende at din lille dreng bare sover natten lang ?