lige hjemvendt fra veninden:o:o:O

nielsen80 skriver:

Er enig med alle kommentarerne, men må indrømme jeg også trak lidt på smilebåndet. Hold op hvor min kæreste og jeg inden vi selv fik vores pige, har siddet mange hjem i bilen og sagt " sådan vil vi ALDRIG gøre" og været enig om hvor gode konsekvente forældre, vi ville blive.
Nu er vores pige kun 6,5 måned - vi er ikke engang tæt på den svære og udfordrende tid, og allerede nu. har vi været nødt til at æde vores ord så mange gange

Frygter virkelig trodsalderen..........

Hahaha. Det lyder nøjagtig som os virkelig. Så snart man sætter sig ud i bilen og køre. så kommer alle de ting frem som man ikke vil gøre.

Jeg er sikker på i nok skal klare den og huske på jeres værdier. Jeg tror kernen til alt dette er at man er enige i opdragelsen. hvad må barnet og hvad må det ikke. hvad får barnet lov at få og på hvilke tidspunkter.

her hjemme ved jeg med garanti at sodavand aldrig bliver hverdags kost her hjemme til vores børn i den alder og slet ikke inden sengetid..

Anonym skriver:

Jeg er lige anonym da jeg ikke ville kunne googles på dette.

Inden jeg fortæller, vil jeg lige slå fast at jeg absolut intet har imod min veninde og hendes familie. Jeg holder meget af dem og vi har været tætte i mange år

Men jeg er squ blevet lidt skræmt.

Som kommende mor (første gangs fødende) at komme på besøg gang på gang og se sådan en opførelse fra barnet. Jeg er godt klar over at det muligvis er forældrenes fejl og opdragelse, men når man ikke selv har børn, men snart skal være mor kan man godt blive nervøs for fremtiden.

Det virker som om at deres barn styre hele hytten. Det virker som om barnet får sin vilje med alt og bruger metoden at hvis man skriger og skaber sig så får man sin vilje. Og det virker jo. Hvis der noget barnet ville og får et nej så bryder det falske helvede ud. Barnet skriger, skaber sig, udreagere, hyler, slår hovedet i gulvet eller væggen. Dette kommer vel af at barnet har fået hvad det ville og at et nej hurtigt kan blive til et ja? eller hvad..

barnet er 3. nu sidder jeg her og tænker. er det virkelig normalt? jeg har aldrig set småbørnene i min familie opfører sig sådan.

hvad kan vi som kommende forældre gøre for ikke at ende ud i dette?

Der er mange andre områder hos dem som ikke bliver en realitet her hjemme. hvilket vi er meget enige om. bl.a. det med konstant søde sager samt sodavand i hverdagene. Som får mig er et no go i sådan en lille alder..

Jeg håber ikke der nogle der opfatter dette som negativt eller at jeg ser ned på alle hvis børn skriger. men med flakkende hormoner og nervøsitet over kommende fødsel og fremtiden. så har jeg bare sådan brug for at høre nogle gode råd.

Det er langt fra alle børn der er sådan ..

Endten har barnet et MEGET stort temperement , eller også har det fået sin vilje alt for mange gange ! Mon ikke det er det sidste ..

Så ved det jo lige præcis hvordan man skal gøre for at få sin vilje .. 

Her holder vi fast i et NEJ . Et nej er et nej

Anonym skriver:

God beskrivelse du kommer med.

Det kan godt være det selvstændigheds alderen. Men den har så varet siden barnet var 1.5 sådan ca. derfor er jeg næsten sikker på det fejl i opdragelsen fra forældrenes side af..

Vores dreng startede også allerede ved 1.5 år, ved ikke hvor længe det er slemt men kommer jo også an på opdragelse og selve barnets udvikling, skal ikke kunne sige at det ikke er opdragelsen der kunne trænge til fin pudsning, vi laver jo alle fejl som forældre, gør ting man ikke lige havde planlagt, og man lærer jo for hvert barn men børn er forskellige og så er det bare andre ting man gør anderledes, og ja har de fået en gang ja efter et nej kan det følge længe :s

Anonym skriver:

nej lige præcist.

hvad er de gyldne regler så..

enkle som disse?

et nej er et nej. og et nej bliver ikke til ja efter plagen

et nej fra mor er også et nej fra far

?

Hos os er et nej altså et nej. Og det gælder både fra far og mor.

Jeg siger ikke vores dreng er 100 % velopdragen, vi som forældre har bestemt vores fejl og mangler.
Silas skaber sig også som andre børn gør, men sjældent når vi har gæster.

nielsen80 skriver:

Er enig med alle kommentarerne, men må indrømme jeg også trak lidt på smilebåndet. Hold op hvor min kæreste og jeg inden vi selv fik vores pige, har siddet mange hjem i bilen og sagt " sådan vil vi ALDRIG gøre" og været enig om hvor gode konsekvente forældre, vi ville blive.
Nu er vores pige kun 6,5 måned - vi er ikke engang tæt på den svære og udfordrende tid, og allerede nu. har vi været nødt til at æde vores ord så mange gange

Frygter virkelig trodsalderen..........

Hehe kender det

Anonym skriver:

Jeg tror du har ret. At barnet har kunne te sig indtil svaret ændrede sig fra nej til ja. Og virker metoden hvorfor så ikke blive ved..

dette her er dog det ekstreme syntes jeg

ja men nogle forælder lære aldrig deres børn om regler og det går kun ud over dem når de bliver ælder desværre, det er jo ikke for at være en dårlig forælder vi gør det men for de skal jo have at vide hvad der er rigtigt og forkert...

Martsbaby skriver:

Børns hjerne er jo slet ikke udviklet til, at vide hvad der er rigtigt og forkert, medmindre de får det af vide.. Derfor er god opdragelse alfa omega.. og hvad er god opdragelse så, det kommer helt an på hvilket barn i får og hvilke værdier i ligger vægt på!

Jeg synes bare du skal nyde din graviditet (du var da gravid, ikke? ) og glæde dig til baby kommer! Jeg er selv gået over termin, så jeg glæder mig jo helt ufatteligt

Også i tillæg, der er rigelig tid før opdragelse kommer på banen.. Det er ikke nødvendigt at rette på sit barn før det kan komme rundt selv f.eks. og piller ved diverse ting og sager

Du har fuldstændig ret..

God opdragelse. med faste rammer. det må være nøgleordet så alle parter har det godt.

Jo jeg er nemlig gravid. nok også derfor jeg kan lade mig skræmme af en hyle unge griner..men det skal nok gå. det jeg sikker på..

og for dig

B&J skriver:

ja men nogle forælder lære aldrig deres børn om regler og det går kun ud over dem når de bliver ælder desværre, det er jo ikke for at være en dårlig forælder vi gør det men for de skal jo have at vide hvad der er rigtigt og forkert...

det nemlig rigtigt. og børnene må absolut også have det bedst med en god opdragelse og faste og trykke rammer fra både mor og far..

Janni. skriver:

Hos os er et nej altså et nej. Og det gælder både fra far og mor.

Jeg siger ikke vores dreng er 100 % velopdragen, vi som forældre har bestemt vores fejl og mangler.
Silas skaber sig også som andre børn gør, men sjældent når vi har gæster.

men i er heldigvis enige om at et nej er et nej det er de ikke..desværre. det må også være der fejlen ligger..

Ja mon ikke alle børn får de ture på det ene eller det andet tidspunkt..

Anonym skriver:

det nemlig rigtigt. og børnene må absolut også have det bedst med en god opdragelse og faste og trykke rammer fra både mor og far..

 nemlig det skader dem slet ikke