lige hjemvendt fra veninden:o:o:O

Martsbaby skriver:

Se og lær!

Det handler 100% om opdragelse det der, det handler om, at mor og far ikke har været gode nok til at sige nej før i tiden, så barnet nu har lært, at hvis jeg skriger højt nok eller skaber mig som en idiot, så får jeg liiiiiiiige hvad jeg peger på! Og det er jo TOTALT forkert!

 

Jeg er også selv førstegangs gravid, og jeg bliver også tit chokket over, hvordan folk reagerer overfor deres børn, både fremmede i byen, men også folk jeg kender.. Men jeg tænker på, at nu ved jeg jo så bare hvad jeg måske ikke burde gøre når jeg kommer til opdragelse af mit barn..

Men det er absolut ikke alle børn der er "møgunger", det må du endelig huske! Der findes også børn der bare arter sig - og igen, det handler om opdragelse!

Nej det bestemt ikke alle børn der møgunger. det jeg meget klar over.

jeg har 2 børn tæt på mig som er i den alder. og de er vitterligt forskellige. den ene er venindens og den anden er familie medlem. Og det ikke fordi det andet barn er min familie. Men gud hvor jeg håber vi gør det rigtigt og trykker på de rigtige tangenter og får sådan et velopdragent barn

Men ja, man kan bestemt bruge opførelsen til noget. Til at lære hvad man ikke selv skal gøre. De eneste man kan give skylden er forældrene. Børn er jo børn, og de er gode til at være det.

Hihi. Du er lidt sød, jeg tror hurtigt du vil indse at 9 ud af 10 børn skaber sig og banker hovedet i gulvet, græder, skriger og gør alt for at få deres vilje- også selv om de ikke får det. Og ja, kan jo kun snakke for mig selv og sige jeg ikke er perfekt og ind i mellem giver efter fordi jeg bare ikke gider kampen, før jeg fik børn svor jeg ellers jeg ville være bedre og klogere ;-)

Anonym skriver:

Jeg er lige anonym da jeg ikke ville kunne googles på dette.

Inden jeg fortæller, vil jeg lige slå fast at jeg absolut intet har imod min veninde og hendes familie. Jeg holder meget af dem og vi har været tætte i mange år

Men jeg er squ blevet lidt skræmt.

Som kommende mor (første gangs fødende) at komme på besøg gang på gang og se sådan en opførelse fra barnet. Jeg er godt klar over at det muligvis er forældrenes fejl og opdragelse, men når man ikke selv har børn, men snart skal være mor kan man godt blive nervøs for fremtiden.

Det virker som om at deres barn styre hele hytten. Det virker som om barnet får sin vilje med alt og bruger metoden at hvis man skriger og skaber sig så får man sin vilje. Og det virker jo. Hvis der noget barnet ville og får et nej så bryder det falske helvede ud. Barnet skriger, skaber sig, udreagere, hyler, slår hovedet i gulvet eller væggen. Dette kommer vel af at barnet har fået hvad det ville og at et nej hurtigt kan blive til et ja? eller hvad..

barnet er 3. nu sidder jeg her og tænker. er det virkelig normalt? jeg har aldrig set småbørnene i min familie opfører sig sådan.

hvad kan vi som kommende forældre gøre for ikke at ende ud i dette?

Der er mange andre områder hos dem som ikke bliver en realitet her hjemme. hvilket vi er meget enige om. bl.a. det med konstant søde sager samt sodavand i hverdagene. Som får mig er et no go i sådan en lille alder..

Jeg håber ikke der nogle der opfatter dette som negativt eller at jeg ser ned på alle hvis børn skriger. men med flakkende hormoner og nervøsitet over kommende fødsel og fremtiden. så har jeg bare sådan brug for at høre nogle gode råd.

Forstår godt hvis du bliver lidt nervøs, men det er heldigvis langt fra alle forældre der vælger at bruge den metode til fred og ro i hjemmet. Jeg vil tro at det har stået på lige fra barnet begyndte at få en "vilje" og forældrene synes måske at det er nemmeste måde at få balance på.

Min datter er halvandet og hun er allerede begyndt at kaste sig på gulvet eller begynde med "krodille-tårer" hvis hun ikke får det som hun gerne vil. Det er hårdt som forældre at skulle sige nej, men er sikker på at hvis man kigger frem så er det i sidste ende den bedste måde at gøre det på.

Du kan sagtens få dit barn uden nervøsitet på den front, det kommer helt naturligt og i opdrager på den måde i synes er bedst for jeres barn - og nogle gange springer man over hvor gærdet er lavest for at få en lidt nemmere hverdag. Det tror jeg alle forældre gør i ny og næ.

/Fenja  

B&J skriver:

Daniel kan da godt tikke og komme med lidt krokodille tåre hvis han virkelig tikker, men et nej er et nej her hjemme sådan er det bare. og det ved han og der går max 1minut så er det over igen, barnet er sådan fordi det altid får ja

Jeg tror du har ret. At barnet har kunne te sig indtil svaret ændrede sig fra nej til ja. Og virker metoden hvorfor så ikke blive ved..

dette her er dog det ekstreme syntes jeg

Maja84 skriver:

Hehe undskyld men jeg tænker straks trodsalder/selvstændighedsalder, vores dreng på 2 får ikke bare ja, og vi har grænser og holder ved, men han prøver dælme til synes dog det er blevet bedre men er en hård kamp nogen gange, og hælder om at vælge sine kampe. Min søn har fundet ud af kaste med tingene, sådan bevidst da han siger kast mens han gør det, nu er tricket så at lære ham at kaste og hvornår man må kaste, feks kaste roligt bold til hinanden er ok, vilde kast og mod ting eller personer ikke ok. I går kastede han en klods i hovedet på min mand, han blev sur og sagde det ville han ikke have, min søn smed sig på gulvet og søgte trøst hos mig, jeg sagde man ikke må kaste mod andre og det gjorde ondt, han stoppede med at græde og sagde at han skulle sige undskyld, sagde undskyld far nogle gange, derefter gentog min søn og fik derefter kram.
Synes det kan være svært med disse situationer, måske din venindes dreng er ude i noget af det samme, selvstændighedsalderen

God beskrivelse du kommer med.

Det kan godt være det selvstændigheds alderen. Men den har så varet siden barnet var 1.5 sådan ca. derfor er jeg næsten sikker på det fejl i opdragelsen fra forældrenes side af..

Anonym skriver:

Nej det bestemt ikke alle børn der møgunger. det jeg meget klar over.

jeg har 2 børn tæt på mig som er i den alder. og de er vitterligt forskellige. den ene er venindens og den anden er familie medlem. Og det ikke fordi det andet barn er min familie. Men gud hvor jeg håber vi gør det rigtigt og trykker på de rigtige tangenter og får sådan et velopdragent barn

Men ja, man kan bestemt bruge opførelsen til noget. Til at lære hvad man ikke selv skal gøre. De eneste man kan give skylden er forældrene. Børn er jo børn, og de er gode til at være det.

Børns hjerne er jo slet ikke udviklet til, at vide hvad der er rigtigt og forkert, medmindre de får det af vide.. Derfor er god opdragelse alfa omega.. og hvad er god opdragelse så, det kommer helt an på hvilket barn i får og hvilke værdier i ligger vægt på!

Jeg synes bare du skal nyde din graviditet (du var da gravid, ikke? ) og glæde dig til baby kommer! Jeg er selv gået over termin, så jeg glæder mig jo helt ufatteligt

Også i tillæg, der er rigelig tid før opdragelse kommer på banen.. Det er ikke nødvendigt at rette på sit barn før det kan komme rundt selv f.eks. og piller ved diverse ting og sager

Er enig med alle kommentarerne, men må indrømme jeg også trak lidt på smilebåndet. Hold op hvor min kæreste og jeg inden vi selv fik vores pige, har siddet mange hjem i bilen og sagt " sådan vil vi ALDRIG gøre" og været enig om hvor gode konsekvente forældre, vi ville blive.
Nu er vores pige kun 6,5 måned - vi er ikke engang tæt på den svære og udfordrende tid, og allerede nu. har vi været nødt til at æde vores ord så mange gange

Frygter virkelig trodsalderen..........

Dobbelt

Fenja09 skriver:

Forstår godt hvis du bliver lidt nervøs, men det er heldigvis langt fra alle forældre der vælger at bruge den metode til fred og ro i hjemmet. Jeg vil tro at det har stået på lige fra barnet begyndte at få en "vilje" og forældrene synes måske at det er nemmeste måde at få balance på.

Min datter er halvandet og hun er allerede begyndt at kaste sig på gulvet eller begynde med "krodille-tårer" hvis hun ikke får det som hun gerne vil. Det er hårdt som forældre at skulle sige nej, men er sikker på at hvis man kigger frem så er det i sidste ende den bedste måde at gøre det på.

Du kan sagtens få dit barn uden nervøsitet på den front, det kommer helt naturligt og i opdrager på den måde i synes er bedst for jeres barn - og nogle gange springer man over hvor gærdet er lavest for at få en lidt nemmere hverdag. Det tror jeg alle forældre gør i ny og næ.

/Fenja  

Ja, det har i hvert fald stået på siden barnet var 1.5 derfor tror jeg det hele bunder i at der ikke har været faste rammer og faste regler. og det en af de ting jeg selv vil prøve og huske på så man ikke skal have disse ture ca. 10 gange om dagen..

Det lyder meget fornuftigt alt det du har skrevet. og om nogle år finder jeg garanteret denne gamle tråd frem igen hehe

Martsbaby skriver:

Se og lær!

Det handler 100% om opdragelse det der, det handler om, at mor og far ikke har været gode nok til at sige nej før i tiden, så barnet nu har lært, at hvis jeg skriger højt nok eller skaber mig som en idiot, så får jeg liiiiiiiige hvad jeg peger på! Og det er jo TOTALT forkert!

 

Jeg er også selv førstegangs gravid, og jeg bliver også tit chokket over, hvordan folk reagerer overfor deres børn, både fremmede i byen, men også folk jeg kender.. Men jeg tænker på, at nu ved jeg jo så bare hvad jeg måske ikke burde gøre når jeg kommer til opdragelse af mit barn..

Men det er absolut ikke alle børn der er "møgunger", det må du endelig huske! Der findes også børn der bare arter sig - og igen, det handler om opdragelse!

Synes nu også ofte det ser voldsommere ud, udefra, hvis du kan følge mig og har man ikke prøvet ungerne i den alder kan det være svært, havde selv sååååå mange meninger inden jeg fik børn, men blev klogere, på mange punkter
Her holder jeg dog fast i at et nej er et nej og vi tager feks ikke ud og handle i ulvetimen, kommer de med er det kun korte indkøb, da de med tiden skal lære det, men mine er så små endnu at det jo kun er forarbejdet
Synes heldigvis mine unger opfører sig pænt ude og når vi har gæster som ikke er fast inventar

Ungerne vil jo have en periode hvor de prøver til hvor de netop skal lære at skab ikke hjælper, der er vi nu, dog med fremgang og med nogle ting gælder det om at vælge sine kampe, især i ulvetimen det er sket hvis aftensmaden er forsinket jeg ikke "opdager" at min søn hentede en kiks i skuffen