egoistisk eller realistisk?

Hej Piger..

mig og min kærste venter vores andet dejlige barn som der vil komme til at være under 2 år imellem. Min kæreste har også et barn på 5 år - har hele tiden vidst der var det barn men først fået lysten til at gå i statsforvaltningen nu for at søge samhvær.

Men er min holdning egoistisk? at det er et dårligt tidspunkt at starte sådan en stor sag når man inden længe selv står med hænderne fulde?  når han skulle risikere rejse frem og tilbage og, vi har to små herhjemme inden længe? og i forvejen har vi selv meget at bokse med for at få det til at fungere? vores datter får særlig støtte og hjælp pga hendes udvikling - og vi ved endnu ikke hvad vi kommer til at stå overfor? er jeg egoistisk at melde ud at jeg synes vi skulle bruge tiden på vores egne og se tiden an til de er ældre og vi som forældre er der for vores egne i den mest sårbare tid?

Anonym skriver:

Hej Piger..

 

mig og min kærste venter vores andet dejlige barn som der vil komme til at være under 2 år imellem. Min kæreste har også et barn på 5 år - har hele tiden vidst der var det barn men først fået lysten til at gå i statsforvaltningen nu for at søge samhvær.

 

Men er min holdning egoistisk? at det er et dårligt tidspunkt at starte sådan en stor sag når man inden længe selv står med hænderne fulde?  når han skulle risikere rejse frem og tilbage og, vi har to små herhjemme inden længe? og i forvejen har vi selv meget at bokse med for at få det til at fungere? vores datter får særlig støtte og hjælp pga hendes udvikling - og vi ved endnu ikke hvad vi kommer til at stå overfor? er jeg egoistisk at melde ud at jeg synes vi skulle bruge tiden på vores egne og se tiden an til de er ældre og vi som forældre er der for vores egne i den mest sårbare tid?

Kort og godt så synes jeg du er egoistisk. 

Jeg synes det må være op til din mand/kæreste. Det er trods alt ham, der er faderen og må leve med beslutningen. 

Vh. Louise

Mamalou skriver:

Kort og godt så synes jeg du er egoistisk. 

Jeg synes det må være op til din mand/kæreste. Det er trods alt ham, der er faderen og må leve med beslutningen. 

Vh. Louise

nu har jeg selvfølgelig ikke ikke fået skrevet alle siderne ned i en bog om hvorfor jeg tænker og mærker som jeg gør.

Men vi er i forvejen under kæmpe pres - for at besvise vores egen front igennem kommunen om vi gør vores forældreegnethed godt nok.. mine forældre er pt. Lige vores aflsatnings kerne for den store. Ingen ved hvordan det vil og kan ende med den næste endnu. Det derfor jeg reagere som jeg gør

Anonym skriver:

nu har jeg selvfølgelig ikke ikke fået skrevet alle siderne ned i en bog om hvorfor jeg tænker og mærker som jeg gør.

 

Men vi er i forvejen under kæmpe pres - for at besvise vores egen front igennem kommunen om vi gør vores forældreegnethed godt nok.. mine forældre er pt. Lige vores aflsatnings kerne for den store. Ingen ved hvordan det vil og kan ende med den næste endnu. Det derfor jeg reagere som jeg gør

Jeg kan godt se, at I er under et stort pres, men hvis din kæreste ikke oplever, at det er en hindring at han påbegynder en sag i Statsforvaltningen, så synes jeg ikke du kan stoppe ham. Du kan fortælle ham om dine synspunkter, men han er i mine øjne den eneste, der kan tage beslutningen.

Din kæreste skal være opmærksom på, at han skal være 100% klar til at starte sagen og mene det 100% - også selvom han er under press fra andre kanter i forhold til jeres børn. Han kan ikke hoppe fra, hvis først kontakten er etableret uanset hvad der må ske på jeres hjemmefront, det vil ikke være fair overfor det barn han har. 

Jeg håber at alt løser sig for jer! 

Uanset hvilke grunde og tanker du har om det, så synes jeg det er egoistisk. Det er udelukkende hans valg. Jeg kunne aldrig drømme om at stoppe min kæreste/mand hvis han ville søge samvær (uanset tidspunkt). Det gør man bare ikke 

Mamalou skriver:

Jeg kan godt se, at I er under et stort pres, men hvis din kæreste ikke oplever, at det er en hindring at han påbegynder en sag i Statsforvaltningen, så synes jeg ikke du kan stoppe ham. Du kan fortælle ham om dine synspunkter, men han er i mine øjne den eneste, der kan tage beslutningen.

Din kæreste skal være opmærksom på, at han skal være 100% klar til at starte sagen og mene det 100% - også selvom han er under press fra andre kanter i forhold til jeres børn. Han kan ikke hoppe fra, hvis først kontakten er etableret uanset hvad der må ske på jeres hjemmefront, det vil ikke være fair overfor det barn han har. 

Jeg håber at alt løser sig for jer! 

der er intet startet op endnu, Vi har kun talt med x'en og jeg har redeligt meldt mit ud. Og min kæreste kan også se det. Men ikke beslutte sig. Jeg kan nemt sætte mig ind i situationen. så Der er ingen der vil føle svigt. Har ikke sagt nej men sagt om det ik kunne vente

xoxotasha skriver:

Uanset hvilke grunde og tanker du har om det, så synes jeg det er egoistisk. Det er udelukkende hans valg. Jeg kunne aldrig drømme om at stoppe min kæreste/mand hvis han ville søge samvær (uanset tidspunkt). Det gør man bare ikke 

Enig med dig!..

Til TS: Tænk hvis det var dit barn, som han ikke synes du skulle se..

Maja84 skriver:

Hvis det er forsi i står til og kan risikere at miste et eller begge af børnene, og han indtil nu slet ingen kontakt har til barnet fra tidligere. Så ville jeg nok holde fokus på barn og graviditet, indtil det er i orden, så i ikke mister eller svigter jeres barn og kommende baby


Håber det hele nok skal gå

han har ingen kontakt til sit 5 årig barn. Ingen.. det slet ikke godkendt eller noget overhovedet. Kun et møde har været oppe at vende - og intet er besluttet endnu. Vi skulle vende tilbage hvis det passede ind i vores liv

xoxotasha skriver:

Uanset hvilke grunde og tanker du har om det, så synes jeg det er egoistisk. Det er udelukkende hans valg. Jeg kunne aldrig drømme om at stoppe min kæreste/mand hvis han ville søge samvær (uanset tidspunkt). Det gør man bare ikke 

også selvom at det kan have betydning og konsekvenser for vores egne?