Jeg har virkelig brug for luft

Pikku Myy skriver:

Hvor gammel er din søn?

Jeg ved godt at afledning er det ultimative forælder-mantra, men min erfaring med min søn har været, at jo ældre og mere selvstændig han er blevet, jo mindre virker det at aflede. Selvfølgelig virker det stadig i situationen, men han husker det. Følelserne er der stadig. Og han virker faktisk til at blive sur over at hans mening ikke bliver taget seriøst.

 

Han er knapt 3

Anonym skriver:

Han er knapt 3

Jeg tror vores søn var over 3 inden vi stoppede med at aflede pr automatik, men op til havde der været en masse eskalerende situationer, som jeg tror vi kunne have undgået, for bagefter opstod de ikke længere på samme måde ...

Anonym skriver:

Puha hva? Ja jeg er glad for at høre man ikke er alene om "problemerne" Men hold da op. man føler sig virkelig alene.

Tak fordi du gav dig tiden til at svare på mit indlæg. Det varmer.

Jamen pyha kender det selv.Vi tog lige turen igen til morgen øvbøv også gik det ok lidt tid igen så flippe han ud da vi var ½ vejs over i børnhaven han ville med et tilbage og have sin cykel og ikke sin motorcykel jeg sagde nej nu går vi i børnhaven og flippe så lidt igen jeg sagde nu går jeg kom så skat også gik jeg lidt i forvejen så vemd jeg mig om da han råbte morrrrr så ville han bær sin motorcykel derover og ikke køre på den ååå gud tænkte jeg komme vi nogle siden derover i dag så kom han op ved siden af mig gik lidt derud af også stoppe han op mor tag den(motorcykelen) jeg tog den så kom vi endelig derover.Kys kram og hejhej.

Jeg elsker turen hjem for så er morgen klar på godt og ondt.

her til aften er han også lidt strid farman er hver onsdag hos sin ven og skrue på racer bil så de er kalr til de løbe hen over sommerne han er piv gider ikke dit og dat og slå osv.

IIIII han er pisse sur lige nu jeg løber lige.

Knus.

 

 

Min læge har mailet mig. Han siger jeg skal få en tid hos ham hurtigst muligt. Ringer i morgen.

Anonym skriver:

Tak græder lidt videre her  Kan næsten ikke stoppe igen. Hulker.

Jamen det er bare ikke altid jeg er så tålmodig. Det er det der virkelig går mig på. Situationen ved puslebordet kunne have været undgået hvis ikke jeg blev vred. For det gjorde jeg. SÅ ligger du ordentlig. Tog hårdt fat i ham.  Han var ustyrlig og faldt ned fra puslebordet. slog sig. Glemte det igen. Jeg er så ked af det at jeg lige nu tænker så mange grimme tanker. Ringede til min kæreste imens knægten var på værelset. Han råbte på sin far. Og han græd. Jeg måtte have luft. Andet at tænke på. Derfor ringede jeg til min kæreste. Jeg sagde jeg ikke gad mere. Jeg ville ikke have min knægt. Han kunne få ham. Så tog jeg den yngste. Eller også kunne vi bare give dem væk. Jeg elsker mine børn. Eller det bilder jeg da mig selv ind. Men de følelser der kommer op i mig gør mig ked af det, forvirret og urolig. Er jeg god nok? Gør jeg det godt nok? Jeg bør jo ikke lade temptamentet løbe af med mig. Skal jeg søge læge? Hvad skal jeg? Der må ligge mere bag? Jeg fornægter. Alligevel ved jeg jeg har et problem. Er træt. Vil bare ikke mere. Hvad gør jeg?

Jeg kunne have skrevet nøjagtig det samme som dig!!
Jeg har også før, haft ringet til min mand og sagt, at han bare kunne tage vores datter eller vi måtte bortadoptere hende..
SÅ dårlig mor, man føler sig, men for helvede hvor kan de børn bare drive én langt ud

Vores datter har virkelig også været slem, som i VIRKELIG slem..!

En morgen gik det også helt galt

Jeg skulle også gøre hende klar og hun ville hverken det ene eller det andet.
Hun skulle have ny ble på og sparkede ud efter mig, så jeg fik revet hende, hele vejen ned af låret. Hun havde fire dybe rifter, som blødte
Jeg græd. Hun græd..
Jeg greb min telefon og ringede til min søns sundhedsplejerske, og bad hende komme med det samme..

Hun kunne godt se, den var helt gal og Luna, skreg stadig som en sindsyg.
Mens vi stod og prøvede på at snakke, vendte jeg mig om og så at Luna var klar på et kram nu. Jeg gik hen, satte mig ned til hende og hun faldt om min hals.
Rejste mig op med hende på armen og snakkede videre med hende.
Hun roste mig til skyerne, for hun stod med front mod Luna og havde ikke engang opfattet hendes signaler, som jeg jo gjorde.

Jeg brød sammen, fordi hun lige havde skreget i 20 min. Og bare havde fået nok. Og hun forstod mig 100% hun stod oven i købet selv med tåre i øjnene, og indrømmede, at hun selv synes det var overvældende..

Sp kom flere gange, som støtte og fordi jeg simpelthen følte mig som verdens mest elendige mor.. Hun var RIGTIG god..
Og hun spurgte om jeg ville have noget mere hjælp, som vi takkede ja til.
Det var noget familierådgivning. Totalt anonymt. Havde en samtale med en på kommunen.
Havde kun én, for kunne ikke rumme mere og det blev bedre efter jeg var der.
Nu er hun så godt nok blevet rigtig strid igen, så kunne være jeg skulle tage et møde mere

Men snak med jeres sp, som forhåbentlig vil gå ind og hjælpe jer..

Lusi skriver:

Jeg kunne have skrevet nøjagtig det samme som dig!!
Jeg har også før, haft ringet til min mand og sagt, at han bare kunne tage vores datter eller vi måtte bortadoptere hende..
SÅ dårlig mor, man føler sig, men for helvede hvor kan de børn bare drive én langt ud

Vores datter har virkelig også været slem, som i VIRKELIG slem..!

En morgen gik det også helt galt

Jeg skulle også gøre hende klar og hun ville hverken det ene eller det andet.
Hun skulle have ny ble på og sparkede ud efter mig, så jeg fik revet hende, hele vejen ned af låret. Hun havde fire dybe rifter, som blødte
Jeg græd. Hun græd..
Jeg greb min telefon og ringede til min søns sundhedsplejerske, og bad hende komme med det samme..

Hun kunne godt se, den var helt gal og Luna, skreg stadig som en sindsyg.
Mens vi stod og prøvede på at snakke, vendte jeg mig om og så at Luna var klar på et kram nu. Jeg gik hen, satte mig ned til hende og hun faldt om min hals.
Rejste mig op med hende på armen og snakkede videre med hende.
Hun roste mig til skyerne, for hun stod med front mod Luna og havde ikke engang opfattet hendes signaler, som jeg jo gjorde.

Jeg brød sammen, fordi hun lige havde skreget i 20 min. Og bare havde fået nok. Og hun forstod mig 100% hun stod oven i købet selv med tåre i øjnene, og indrømmede, at hun selv synes det var overvældende..

Sp kom flere gange, som støtte og fordi jeg simpelthen følte mig som verdens mest elendige mor.. Hun var RIGTIG god..
Og hun spurgte om jeg ville have noget mere hjælp, som vi takkede ja til.
Det var noget familierådgivning. Totalt anonymt. Havde en samtale med en på kommunen.
Havde kun én, for kunne ikke rumme mere og det blev bedre efter jeg var der.
Nu er hun så godt nok blevet rigtig strid igen, så kunne være jeg skulle tage et møde mere

Men snak med jeres sp, som forhåbentlig vil gå ind og hjælpe jer..

Tak skal du have. Tak fordi du ville åbne og dele. Det varmer. Helt ind.

Jeg har kontaktet min læge og jeg ringer idag og bestiller en tid til en snak. For kan ikke gå med disse tanker alene. Det hjælper ikke at snakke med min kæreste. Der ligger nok mere bag. Men her til morgen var en god morgen. Jeg laver en update på det.

God dag.

Knus.

Sådanne morgener kan virkeligt tage pusten fra én. Jeg tror vi alle har tænkt, at nu magter vi ikke mere. 

Har du overvejet at holde fjernsynet slukket om morgenen? (Hvilket også kan koste et par morgener med skrig og skrål). Eller alternativt først få spist morgenmad ved bordet, tøj på og børste tænder.

Bagefter kan han så få lov til at se fjernsyn - enten et afsnit af et eller andet, eller du kan sætte et æggeur (det kan vores 3-årige godt forstå - at når uret ringer, så er der ikke mere fjernsyn eller spil). Så kan du bruge det som en gulerod.

Synes det er flot du beder om hjælp - så du forhåbentligt kan få nogle redskaber til at hjælpe dig og din søn med.

Moma skriver:

Sådanne morgener kan virkeligt tage pusten fra én. Jeg tror vi alle har tænkt, at nu magter vi ikke mere. 

Har du overvejet at holde fjernsynet slukket om morgenen? (Hvilket også kan koste et par morgener med skrig og skrål). Eller alternativt først få spist morgenmad ved bordet, tøj på og børste tænder.

Bagefter kan han så få lov til at se fjernsyn - enten et afsnit af et eller andet, eller du kan sætte et æggeur (det kan vores 3-årige godt forstå - at når uret ringer, så er der ikke mere fjernsyn eller spil). Så kan du bruge det som en gulerod.

Synes det er flot du beder om hjælp - så du forhåbentligt kan få nogle redskaber til at hjælpe dig og din søn med.

Tak. Jo vi har nemlig tænkt på det med tv. Og det med æggeur vil vi også bruge. Tak.

Anonym skriver:

Tak skal du have. Tak fordi du ville åbne og dele. Det varmer. Helt ind.

Jeg har kontaktet min læge og jeg ringer idag og bestiller en tid til en snak. For kan ikke gå med disse tanker alene. Det hjælper ikke at snakke med min kæreste. Der ligger nok mere bag. Men her til morgen var en god morgen. Jeg laver en update på det.

God dag.

Knus.

Det var så lidt

Vores børnehave har så også været en rigtig god hjælp. Hvis vi kommer ind om morgenen og fx Luna er stik tosset, så er de der bare med det samme og spørg om de skal tage over..
Vi er så også 100% ærlige overfor dem!
Jeg har lige fået konstateret en depression og det ved de også i børnehaven. De har været så søde og positive at snakke om det med..

Men godt du har fået en tid hos lægen

Anonym skriver:

Jo men det er meget svært. For det plejer jo aldrig at være et problem. havde jeg givet efter der. Hvad så med det næste?

Han får ikke mange nej. Men han får nej til jeg mener han skal have nej til. Jeg tør nemlig godt sige nej. Han fik lov at se tv. han ville sidde og putte. Han vil have noget at drikke. det må han gerne. bare ikke kakao fra om morgen. Det er lige præcis derfor jeg bliver forvirret. Jeg synes jeg gør det godt og prøver at stå fast. jeg vælger mine kampe. Jeg prøver at aflede. Men så er det heller ikke godt? Hvis jeg bukkede under for alt det han ville hvordan ville det hele så se ud? jeg er forvirret. Ked af det.

Jeg har tænkt lidt over din tråd, så jeg håber det er iorden at jeg vender tilbage.

Husker du at gøre din søn opmærksom på de ting han får lov til? Spørger han om han fx må se fjernsyn, og så siger du ja, eller siger du at idag må han gerne hygge lidt foran fjernsynet uden at han selv har foreslået det?

Hos os bliver min dreng nødt til at stille forslaget før det "gælder". Efter en hel uge kun med livretter, kan han blive mega forurettet over at han aldrig må være med til at bestemme hvad vi skal have at spise. Eller efter en hel dag, hvor vi kun har lavet ting som vi ved han elsker, kan han blive forurettet over at vi hele tiden skal bestemme hvad vi skal lave. Og i princippet har han jo ret

Så husker du at vente til han spørger, så han oplever at du siger ja?

Jeg glemmer det selv ofte ...