Jeg har virkelig brug for luft

Jeg har haft en af de morgener man bare hader !!

Sidder her og er bare så ked af det  Jeg har bare en rigtig forfærdelig følelse indni  Min morgen forløb nogenlunde sådan her

Min dreng er i trodsalderen og han høre aldrig efter og vil selvfølgelig bestemme alt selv. Jeg er alene med ham og den lille om morgenen og skal derfor klarer alt og få ham i institution. Han vågner kl.06.00 og kalder på mig. Han sidder inde i vores seng. Jeg lægger vores yngste fra mig og går ind og siger godmorgen. Han vil op. Jeg tager ham op og vi krammer. Dejlig start. Han sætter sig ind i sofaen og tænder tv'et og jeg går ud i køkkenent og laver morgenmad til ham, som han får foran tv'et. Jeg lægger den yngste ud og sove og lægger mig på sofen og ser tv sammen med min dreng. Han får lov at se tv i ½ time og da jeg slukker bliver han selvfølgelig sur og vred over det. Men det er sådan det er og jeg afleder ham med legetøj og vi leger lidt med biler. Tiden er hvor han skal i tøjet og han vil bare ingenting. Jeg tæller til 10 mange gange inde i hovedet. Han sparker og maser rundt på puslebordet. Han prøver at hoppe ned og han ender med at falde ned og så hyler han over det selvfølgelig fordi han slår sig. Jeg må ikke trøste for jeg er bare dum. han vil ingenting. Han vil ikke have bukser på. Jeg må holde ham fast og få det tøj på ham. Han hyler og skriger som en sindssyg. Jeg kan ikke snakke ham til ro derfor må jeg bare give ham det tøj på. For det skal han nu engang. Da han har fået tøj på fortsætter balladen ude på badeværelset, hvor han skal have børstet tænder. Han får alting som han plejer. Hverken mere eller mindre. Da han sluger tandpastaen bliver han ked af det og vred og vil have mere på. Men nej. Man får kun tandpasta på 1 gang. Han bliver meget sur og vred og slår ud efter mig. Jeg prøver at bevare roen. Taler roligt til ham. sætter ord på osv. Men knægten er tosset og smider sig på gulvet og skriger. Jeg overtager og får børstet hans tænder. Så skal han have vand. Han får vand men vil ikke drikke af glasset. Jeg spørger ham endnu engang og han siger nej. Jeg sætter vandet væk. Han flipper ud. Jeg går min vej. Ind og gør den yngste klar til at gå. Derefter kommer knægten ind i stuen i godt humør og ser min tablet ligge i sofaen. Nu vil han spille spil. Nej ikke nu. Endnu et flip. Jeg kan mærke mit hjerte hamre i min brystkasse nu. Jeg kan snart ikke mere. Jeg kan simpelthen ikke holde ham ud og det kan kun gå for langsomt med at få ham smidt i institution så jeg kan få fred. Ja det lyder hårdt men det er sådan jeg føler det for tiden. Jeg er så træt af at de morgener skal ende sådan. Føler mig som verdens dårligste mor. Og jeg er så ked af at jeg ikke altid kan styre mit temprament. Jeg bliver vred. Nå, men nu er vi klar til at komme ud af døren. Men nej. Knægten skriger pludselig efter et glass juice. Jeg fortæller ham stille og roligt at vi ingen juice har men at han kan få et glas vand. han løber ud til køleskabet og hænger sig i lågen. Jeg går hen og tager fat i ham og spørger ham roligt om han er tørstig. Ja han får tilbudt vand. Men skriger at han vil have kakao. Nu kakao. Nu stopper festen altså. Nej så må du undværre. Knægten smider sig for 20. gang på gulvet og jeg går ud og åbner døren. Henter knægten og slæber ham med ud til døren. Har også den yngste på armen. Vi skal ned af trapperne knægten smider sig ned og smider sin taske. Han vil ikke bærer tasken. Det skal han. Jeg giver ham den på mod hans vilje. Dog må jeg lige lægge den yngste ned på gulvet i mens. Knægten har taske på. Nu vi klar. Nå nej. Knægten nægter at gå ned at trappen. Jeg tager knægten i kraven og slæber ham ned til 1.sal. han er tung. Han skriger. Klart. Han vil jo gå selv. Men når man så giver ham muligheden nægter han. Kan ikke tale med ham. han lukker af. Jeg går ned af trappen og lader ham sidde. Står i stuen og venter på ham. Siger ikke noget. Han kalder. Jeg svarer. Han siger friskt "Kommer nu mor" Fint. Nu er vi på vej. Nej. Knægten vil i kælderen nu. Han vil cykle på sin cykel. Nej ikke idag. Jeg må tage fat i ham for at han ikke fortsætter ned af trapperne og ned i kælderen. Han bliver sur igen og lader sig falde. Jeg tager fat i ham og slæber ham ud på vejen. Nu er vi lige ved og næsten. Nej. Ikke endnu. Knægten har lirket tasken af og har smidt den og lagt sig ned på stien foran opgangen. Min puls stiger. Mit hjerte hamre. Jeg får en svedetur. Har ondt i armen af at holde fast på den yngste. Jeg bider tænderne sammen. Vender mig om og går hen af stien. Knægten kalder på mig. Jeg ignorer ham. Jeg kigger ikke på ham. Lader ham ligge. Der går 10 minutter. så kommer han men har ikke sin taske med. Jeg siger til ham at han har glemt sit taske. Han surmuler. Vil ik have sine taske. Kom. Tager ham i armen og sammen henter vi tasken. Igen får han den på mod sin vilje. JEg mærker tårene presse sig på. Jeg ryster. Jeg kæmper. Kæmper mod mit temprament og mine følelser. Hold ud!! Hold ud!! Det er snart overstået. Vi går hen af stien. Knægten går ned til vejen sammen med mig og vil så ikke gå mere. Han smider sig på fortovet. Jeg har fået nok. Nok. Nok. Nok. Jeg griber fat i ærmet på hans flyverdragt og slæber ham hen af fortovet. Nu går vi. Nu gider jeg ikke mere. Knægten råber og skriger og græder. Nej mor. Ikke holde mig. Jo det kan du tro. Det er mig der bestemmer. Nu kommer du med. Sådan slæber jeg har de 200 meter der til institutionen. Ind af lågen op ad stien. Ind i institutionen. Han er mut. Ked af det. Forståeligt nok. Jeg hjælper ham af med overtøjet og vi gør alt det vi plejer. Han holder fast i mig. Vil ikke slippe. Vi siger farvel. Jeg går. Han smiler. Han leger. Jeg vender mig. En tårer slipper  og flere kommer. Jeg holder den yngste tæt ind til mig. Går hjem. Græder. Her sidder jeg. Jeg har brug for hjælp. Kan ikke mere. Må have hjælp. Jeg er langt fra en perfekt mor. Men jeg har altid synes jeg er en god mor. Men lige nu ved jeg slet ikke hvad jeg er. Tak fordi du læste så langt.

Du får et kæmpe kram her fra!!
Sidder faktisk og græder og det her indlæg. Har simpelthen så ondt af dig. Jeg har selv en søn som din, til tider. Er så hårdt. Men er heldigvis perioder. Jeg tror ikke jeg havde været ligeså tålmodig som dig. Puha med en Bette en på armen også. Har ingen råd udover at holde ud. Og du er på ingen måder en dårlig mor fordi du tager kampene og han så reagere som han gør!

Tak græder lidt videre her  Kan næsten ikke stoppe igen. Hulker.

Jamen det er bare ikke altid jeg er så tålmodig. Det er det der virkelig går mig på. Situationen ved puslebordet kunne have været undgået hvis ikke jeg blev vred. For det gjorde jeg. SÅ ligger du ordentlig. Tog hårdt fat i ham.  Han var ustyrlig og faldt ned fra puslebordet. slog sig. Glemte det igen. Jeg er så ked af det at jeg lige nu tænker så mange grimme tanker. Ringede til min kæreste imens knægten var på værelset. Han råbte på sin far. Og han græd. Jeg måtte have luft. Andet at tænke på. Derfor ringede jeg til min kæreste. Jeg sagde jeg ikke gad mere. Jeg ville ikke have min knægt. Han kunne få ham. Så tog jeg den yngste. Eller også kunne vi bare give dem væk. Jeg elsker mine børn. Eller det bilder jeg da mig selv ind. Men de følelser der kommer op i mig gør mig ked af det, forvirret og urolig. Er jeg god nok? Gør jeg det godt nok? Jeg bør jo ikke lade temptamentet løbe af med mig. Skal jeg søge læge? Hvad skal jeg? Der må ligge mere bag? Jeg fornægter. Alligevel ved jeg jeg har et problem. Er træt. Vil bare ikke mere. Hvad gør jeg?

Du er en presset mor! Ka godt forstå at du er rigtig ked af, at jeres morgen er gået så skæv, og at du er frustreret!

Du er nød til at kigge på, de ting du gør godt, også arbejde vidre på det!

Prøv at finde en ny rytme, hvor han feks ik spiser morgenmad foran tv'et, nu du ved at han bliver sur/ ked af det, nåede du slukker det. 

Gi ham tøj på, på badeværelset, hent en børste tænder app til mobilen, som han ka kigge på,mens du børster hans tænder. ( feks takling ginger)

Ros ham en masse, når han hjælper med at få tøj på. Lav en lille konkurence ud af. Feks jeg tror ik du ka nå at tage bukser på, inden jeg har talt til 20. JAYY det ku du, hvor u bare hurtig!

Put den lile i barnevognen/klapvognen, når i ska gå, på den måde har du bedre mulighed for at holde godt ved den store, eller hvis han ik vil holde i hånd, må han i stedet holde i klapvognen. Så har i også et sted at hænge hans taske.

Ved ik om du lige ka bruge mine råd til noget, men håber i får den vendt, så i ka få rolige, hyggelige morgner. Vh stine

Du er en presset mor! Ka godt forstå at du er rigtig ked af, at jeres morgen er gået så skæv, og at du er frustreret!

Du er nød til at kigge på, de ting du gør godt, også arbejde vidre på det!

Prøv at finde en ny rytme, hvor han feks ik spiser morgenmad foran tv'et, nu du ved at han bliver sur/ ked af det, nåede du slukker det. 

Gi ham tøj på, på badeværelset, hent en børste tænder app til mobilen, som han ka kigge på,mens du børster hans tænder. ( feks takling ginger)

Ros ham en masse, når han hjælper med at få tøj på. Lav en lille konkurence ud af. Feks jeg tror ik du ka nå at tage bukser på, inden jeg har talt til 20. JAYY det ku du, hvor u bare hurtig!

Put den lile i barnevognen/klapvognen, når i ska gå, på den måde har du bedre mulighed for at holde godt ved den store, eller hvis han ik vil holde i hånd, må han i stedet holde i klapvognen. Så har i også et sted at hænge hans taske.

Ved ik om du lige ka bruge mine råd til noget, men håber i får den vendt, så i ka få rolige, hyggelige morgner. Vh stine

Tak. Den yngste var i klapvogn. Men på vej ned er h*n på arm. Han skal selv bærer sin taske. Så der kan vi ik rykke ved noget. Mange af de ting du siger er gode. Og vi har bare prøvet alt muligt. Alt med afledning osv. Men jeg vil prøve at undgå morgen tv. Vi var inde i en god periode uden morgen tv. Åh det er bare så svært. Føler nogle gange man gør alt forkert. Ligegyldigt hvad.

StineW79 skriver:

Du er en presset mor! Ka godt forstå at du er rigtig ked af, at jeres morgen er gået så skæv, og at du er frustreret!

Du er nød til at kigge på, de ting du gør godt, også arbejde vidre på det!

Prøv at finde en ny rytme, hvor han feks ik spiser morgenmad foran tv'et, nu du ved at han bliver sur/ ked af det, nåede du slukker det. 

Gi ham tøj på, på badeværelset, hent en børste tænder app til mobilen, som han ka kigge på,mens du børster hans tænder. ( feks takling ginger)

Ros ham en masse, når han hjælper med at få tøj på. Lav en lille konkurence ud af. Feks jeg tror ik du ka nå at tage bukser på, inden jeg har talt til 20. JAYY det ku du, hvor u bare hurtig!

Put den lile i barnevognen/klapvognen, når i ska gå, på den måde har du bedre mulighed for at holde godt ved den store, eller hvis han ik vil holde i hånd, må han i stedet holde i klapvognen. Så har i også et sted at hænge hans taske.

Ved ik om du lige ka bruge mine råd til noget, men håber i får den vendt, så i ka få rolige, hyggelige morgner. Vh stine

Rigtig gode ideer/raad du kommer med der, dem lærte jeg ogsaa noget af 

Til TS, kæmpe  sikke en morgen, og saa med en bette paa armen, pyh tror jeg var brudt sammen før du var.. 

Karina84 skriver:

Rigtig gode ideer/raad du kommer med der, dem lærte jeg ogsaa noget af 

 

Til TS, kæmpe  sikke en morgen, og saa med en bette paa armen, pyh tror jeg var brudt sammen før du var.. 

Ja men det der gør mig allermest ked er at jeg nogle gange eksploderer. Og det hjælper bare overhovedet ikke. Det ved jeg. Og knægten har jo ikke sit temprament fra fremmede mennesker vel? Jeg er bare så ked af det. Virkelig.

Anonym skriver:

Jeg har haft en af de morgener man bare hader !!

Sidder her og er bare så ked af det  Jeg har bare en rigtig forfærdelig følelse indni  Min morgen forløb nogenlunde sådan her

Min dreng er i trodsalderen og han høre aldrig efter og vil selvfølgelig bestemme alt selv. Jeg er alene med ham og den lille om morgenen og skal derfor klarer alt og få ham i institution. Han vågner kl.06.00 og kalder på mig. Han sidder inde i vores seng. Jeg lægger vores yngste fra mig og går ind og siger godmorgen. Han vil op. Jeg tager ham op og vi krammer. Dejlig start. Han sætter sig ind i sofaen og tænder tv'et og jeg går ud i køkkenent og laver morgenmad til ham, som han får foran tv'et. Jeg lægger den yngste ud og sove og lægger mig på sofen og ser tv sammen med min dreng. Han får lov at se tv i ½ time og da jeg slukker bliver han selvfølgelig sur og vred over det. Men det er sådan det er og jeg afleder ham med legetøj og vi leger lidt med biler. Tiden er hvor han skal i tøjet og han vil bare ingenting. Jeg tæller til 10 mange gange inde i hovedet. Han sparker og maser rundt på puslebordet. Han prøver at hoppe ned og han ender med at falde ned og så hyler han over det selvfølgelig fordi han slår sig. Jeg må ikke trøste for jeg er bare dum. han vil ingenting. Han vil ikke have bukser på. Jeg må holde ham fast og få det tøj på ham. Han hyler og skriger som en sindssyg. Jeg kan ikke snakke ham til ro derfor må jeg bare give ham det tøj på. For det skal han nu engang. Da han har fået tøj på fortsætter balladen ude på badeværelset, hvor han skal have børstet tænder. Han får alting som han plejer. Hverken mere eller mindre. Da han sluger tandpastaen bliver han ked af det og vred og vil have mere på. Men nej. Man får kun tandpasta på 1 gang. Han bliver meget sur og vred og slår ud efter mig. Jeg prøver at bevare roen. Taler roligt til ham. sætter ord på osv. Men knægten er tosset og smider sig på gulvet og skriger. Jeg overtager og får børstet hans tænder. Så skal han have vand. Han får vand men vil ikke drikke af glasset. Jeg spørger ham endnu engang og han siger nej. Jeg sætter vandet væk. Han flipper ud. Jeg går min vej. Ind og gør den yngste klar til at gå. Derefter kommer knægten ind i stuen i godt humør og ser min tablet ligge i sofaen. Nu vil han spille spil. Nej ikke nu. Endnu et flip. Jeg kan mærke mit hjerte hamre i min brystkasse nu. Jeg kan snart ikke mere. Jeg kan simpelthen ikke holde ham ud og det kan kun gå for langsomt med at få ham smidt i institution så jeg kan få fred. Ja det lyder hårdt men det er sådan jeg føler det for tiden. Jeg er så træt af at de morgener skal ende sådan. Føler mig som verdens dårligste mor. Og jeg er så ked af at jeg ikke altid kan styre mit temprament. Jeg bliver vred. Nå, men nu er vi klar til at komme ud af døren. Men nej. Knægten skriger pludselig efter et glass juice. Jeg fortæller ham stille og roligt at vi ingen juice har men at han kan få et glas vand. han løber ud til køleskabet og hænger sig i lågen. Jeg går hen og tager fat i ham og spørger ham roligt om han er tørstig. Ja han får tilbudt vand. Men skriger at han vil have kakao. Nu kakao. Nu stopper festen altså. Nej så må du undværre. Knægten smider sig for 20. gang på gulvet og jeg går ud og åbner døren. Henter knægten og slæber ham med ud til døren. Har også den yngste på armen. Vi skal ned af trapperne knægten smider sig ned og smider sin taske. Han vil ikke bærer tasken. Det skal han. Jeg giver ham den på mod hans vilje. Dog må jeg lige lægge den yngste ned på gulvet i mens. Knægten har taske på. Nu vi klar. Nå nej. Knægten nægter at gå ned at trappen. Jeg tager knægten i kraven og slæber ham ned til 1.sal. han er tung. Han skriger. Klart. Han vil jo gå selv. Men når man så giver ham muligheden nægter han. Kan ikke tale med ham. han lukker af. Jeg går ned af trappen og lader ham sidde. Står i stuen og venter på ham. Siger ikke noget. Han kalder. Jeg svarer. Han siger friskt "Kommer nu mor" Fint. Nu er vi på vej. Nej. Knægten vil i kælderen nu. Han vil cykle på sin cykel. Nej ikke idag. Jeg må tage fat i ham for at han ikke fortsætter ned af trapperne og ned i kælderen. Han bliver sur igen og lader sig falde. Jeg tager fat i ham og slæber ham ud på vejen. Nu er vi lige ved og næsten. Nej. Ikke endnu. Knægten har lirket tasken af og har smidt den og lagt sig ned på stien foran opgangen. Min puls stiger. Mit hjerte hamre. Jeg får en svedetur. Har ondt i armen af at holde fast på den yngste. Jeg bider tænderne sammen. Vender mig om og går hen af stien. Knægten kalder på mig. Jeg ignorer ham. Jeg kigger ikke på ham. Lader ham ligge. Der går 10 minutter. så kommer han men har ikke sin taske med. Jeg siger til ham at han har glemt sit taske. Han surmuler. Vil ik have sine taske. Kom. Tager ham i armen og sammen henter vi tasken. Igen får han den på mod sin vilje. JEg mærker tårene presse sig på. Jeg ryster. Jeg kæmper. Kæmper mod mit temprament og mine følelser. Hold ud!! Hold ud!! Det er snart overstået. Vi går hen af stien. Knægten går ned til vejen sammen med mig og vil så ikke gå mere. Han smider sig på fortovet. Jeg har fået nok. Nok. Nok. Nok. Jeg griber fat i ærmet på hans flyverdragt og slæber ham hen af fortovet. Nu går vi. Nu gider jeg ikke mere. Knægten råber og skriger og græder. Nej mor. Ikke holde mig. Jo det kan du tro. Det er mig der bestemmer. Nu kommer du med. Sådan slæber jeg har de 200 meter der til institutionen. Ind af lågen op ad stien. Ind i institutionen. Han er mut. Ked af det. Forståeligt nok. Jeg hjælper ham af med overtøjet og vi gør alt det vi plejer. Han holder fast i mig. Vil ikke slippe. Vi siger farvel. Jeg går. Han smiler. Han leger. Jeg vender mig. En tårer slipper  og flere kommer. Jeg holder den yngste tæt ind til mig. Går hjem. Græder. Her sidder jeg. Jeg har brug for hjælp. Kan ikke mere. Må have hjælp. Jeg er langt fra en perfekt mor. Men jeg har altid synes jeg er en god mor. Men lige nu ved jeg slet ikke hvad jeg er. Tak fordi du læste så langt.

Pyha lyder som nogle af de morgen jeg har af og til min min søn på 3 år.

Rent H og jeg kan godt følge dig i det du skriv + jeg har det sådan pyha nu er han aflever endelig ro i hovede og fred og kan pleje mig selv nogle timer.

Jeg er alene med 3 vær morgen(i hverdagen) og 4 hveranden uge torsdag til søndag hvor jeg har min datter på 6 år også og de to på 3 og 6 er endnu mere et h de fredag morgen alene der.

Nå manden er her kan de være ligeså slemme eller kun ham på 3 så er det far skal dit og dat og ikke altid han kan pga han hvis han endelig er hjemme om morgen så er det pga hjemmearbejde com og en masse tlf samtaler også kan tobias flippe endnu mere ud.

han skifter også hurtig humør.

Jeg sigerså bare nej eller nej det har vi ikke også siger jeg der er vand eller mælk f.eks så kan der gå lidt så ville han gerne have mælk når jeg så har give ham det ville han med et have kakao i så siger jeg nej også bliver han sur igen.

Tøjekampen er den værste syntes jeg for tobias tage det af jeg giver ham på den en strømpe på så når jeg lige den anden så har han taget den første af til sidste siger jeg nu er det nok tobias vi skal være i børnehave kl 9.00 max. Han er pyha blive bedre men jeg har så også tag fart i af jeg bestemme og siger nu er det nu når mor har tisse eller taget bukser på selv eller andet ind f.eks 5 min for han ved ikke hvad 5 min er som så inu.Hvis det er mega slemt så er det på en stol i ca 5 min.

Kan lov dig det bilver bedre med tiden her var det slemt i 4-5 mdrs tid.Går medre nu pyha kun af og til.

du får et stort  

H+S Skjolgborg. skriver:

Pyha lyder som nogle af de morgen jeg har af og til min min søn på 3 år.

Rent H og jeg kan godt følge dig i det du skriv + jeg har det sådan pyha nu er han aflever endelig ro i hovede og fred og kan pleje mig selv nogle timer.

Jeg er alene med 3 vær morgen(i hverdagen) og 4 hveranden uge torsdag til søndag hvor jeg har min datter på 6 år også og de to på 3 og 6 er endnu mere et h de fredag morgen alene der.

Nå manden er her kan de være ligeså slemme eller kun ham på 3 så er det far skal dit og dat og ikke altid han kan pga han hvis han endelig er hjemme om morgen så er det pga hjemmearbejde com og en masse tlf samtaler også kan tobias flippe endnu mere ud.

han skifter også hurtig humør.

Jeg sigerså bare nej eller nej det har vi ikke også siger jeg der er vand eller mælk f.eks så kan der gå lidt så ville han gerne have mælk når jeg så har give ham det ville han med et have kakao i så siger jeg nej også bliver han sur igen.

Tøjekampen er den værste syntes jeg for tobias tage det af jeg giver ham på den en strømpe på så når jeg lige den anden så har han taget den første af til sidste siger jeg nu er det nok tobias vi skal være i børnehave kl 9.00 max. Han er pyha blive bedre men jeg har så også tag fart i af jeg bestemme og siger nu er det nu når mor har tisse eller taget bukser på selv eller andet ind f.eks 5 min for han ved ikke hvad 5 min er som så inu.Hvis det er mega slemt så er det på en stol i ca 5 min.

Kan lov dig det bilver bedre med tiden her var det slemt i 4-5 mdrs tid.Går medre nu pyha kun af og til.

du får et stort  

Puha hva? Ja jeg er glad for at høre man ikke er alene om "problemerne" Men hold da op. man føler sig virkelig alene.

Tak fordi du gav dig tiden til at svare på mit indlæg. Det varmer.

Jeghar lige sendt en email til min læge. Håber virkelig han vil hjælpe. Har vidst brug for at snakke med nogen.