Jeg har virkelig brug for luft

Puha, jeg sad også med tårer i øjnene da jeg læste det. Hvor jeg dog føler med dig

Jeg håber din læge vil tage dig seriøst.. du får lige et kæmpe kram

LittleSteps skriver:

Puha, jeg sad også med tårer i øjnene da jeg læste det. Hvor jeg dog føler med dig

 

Jeg håber din læge vil tage dig seriøst.. du får lige et kæmpe kram

Tak!!!!

Loa skriver:

Hvor er det bare synd for dig. Lyder godt nok ikke sjovt

Har desværre ingen gode råd, men har en fornemmelse af det er det jeg har i vente, med en meget bestemt dame på 2 1/2 år nu.

Jeg kan godt nok også mærke at hun en gang i mellem får mig drevet op i det røde felt, for pokker hvor skal man tælle til 10 mange gange.

Håber virkelig du kan få noget hjælp, eller nogle gode brugbare råd.

Tak!!! Jeg magter bare ikke mere

Anonym skriver:

Tak!!! Jeg magter bare ikke mere

Loa skriver:

Forstår jeg godt.

Er der kun mulighed for at det er dig der afleverer om morgenen?

Lyder som om i er kommet ind i en lidt ond cirkel

Som det er lige nu ja. Min kæreste skal afsted kl.7 nogle gange tdligere. Det er hårdt

Anonym skriver:

Som det er lige nu ja. Min kæreste skal afsted kl.7 nogle gange tdligere. Det er hårdt

Jeg tænker nu at du har en temmelig stor tålmodighed...

Kender det bestemt også det du beskriver, men synes aldrig det er gået så langt - endnu  Men jeg ved også temmelig vred eller nok mest ked af det når man står i det.

Jeg har præsteret en vinter, at køre en af mine drenge i børnehave uden bukser og sko. Han var også skide tvær over at skulle i tøj og af sted. Havde sagt i en rolig tone, at lod han mig ikke hjælpe ham i tøjet, så kørte vi uden.... Og det gjorde vi så. Der var ingen råben og skrigen og han gjorde det aldrig mere...

I børnehaven forklarede jeg dem det hele imens jeg stille og roligt fik ham i tøjet.

Den samme herre, spassede engang ud på gulvet i en stor flyverdragt i Aldi. Stod med hans søster og ventede på han blev færdig og så rejste jeg ham op og vi kunne tage hjem... Det gjorde han heller ikke mere...

Med min anden søn har jeg nogle af de samme kampe og jeg ved jeg bare bliver en djævel og rigtig ked af det bagefter. Så når vi har en tur, hvilket vi da har i en eller anden grad hver dag så går jeg simpelthen og siger til ham som det er, at jeg godt kan se han er vred eller ked, men jeg kan først hjælpe ham når han falder til ro. Så skriger han meget, ja, men når det stilner af, henter jeg ham og vi kan kramme og snakke.

Men jeg ville da lyve, hvis jeg ikke sagde at jeg også har haft fat og talt med store bogstaver for han har virkelig også meget temperement... Så her hjemme har vi ikke tv eller andre aktiviteter om morgenen for så ville jeg stå i akkurat samme situation... Vi står op, får morgenmad og ud af døren. Også selvom jeg er på barsel og godt kunne ønske mig de der hyggelige morgener. Men det må altså blive i weekenderne eller hvis vi tager os en fridag

Loa skriver:

Puha kan jeg skisme godt forstå.

Tænker der skal et eller andet ind der virkelig bryder det negative, men hvad ved jeg ikke. Det bliver jo en rigtig øv start på dagen for jer begge.
Har du prøvet at høre i institutionen om de kunne have nogle gode råd?

Naarrrejj ik rigtig... altså de har også deres hyr med ham til tider. De siger det er normalt. Normalt? Hvad er normalt? han anfald og stædighed? Ja måske.

Mokka skriver:

Jeg tænker nu at du har en temmelig stor tålmodighed...

Kender det bestemt også det du beskriver, men synes aldrig det er gået så langt - endnu  Men jeg ved også temmelig vred eller nok mest ked af det når man står i det.

Jeg har præsteret en vinter, at køre en af mine drenge i børnehave uden bukser og sko. Han var også skide tvær over at skulle i tøj og af sted. Havde sagt i en rolig tone, at lod han mig ikke hjælpe ham i tøjet, så kørte vi uden.... Og det gjorde vi så. Der var ingen råben og skrigen og han gjorde det aldrig mere...

I børnehaven forklarede jeg dem det hele imens jeg stille og roligt fik ham i tøjet.

Den samme herre, spassede engang ud på gulvet i en stor flyverdragt i Aldi. Stod med hans søster og ventede på han blev færdig og så rejste jeg ham op og vi kunne tage hjem... Det gjorde han heller ikke mere...

 

Med min anden søn har jeg nogle af de samme kampe og jeg ved jeg bare bliver en djævel og rigtig ked af det bagefter. Så når vi har en tur, hvilket vi da har i en eller anden grad hver dag så går jeg simpelthen og siger til ham som det er, at jeg godt kan se han er vred eller ked, men jeg kan først hjælpe ham når han falder til ro. Så skriger han meget, ja, men når det stilner af, henter jeg ham og vi kan kramme og snakke.

Men jeg ville da lyve, hvis jeg ikke sagde at jeg også har haft fat og talt med store bogstaver for han har virkelig også meget temperement... Så her hjemme har vi ikke tv eller andre aktiviteter om morgenen for så ville jeg stå i akkurat samme situation... Vi står op, får morgenmad og ud af døren. Også selvom jeg er på barsel og godt kunne ønske mig de der hyggelige morgener. Men det må altså blive i weekenderne eller hvis vi tager os en fridag

 

Jeg vil helt klart droppe tv m.m om morgenen. Tak for dit svar og hvem har også sagt det skulle være nemt at være mor? Puha.