Uanset hvad han beder dig gøre så skal du ikke gøre det.....
Jeg stod samme sted som dig da jeg blev gravid med min søn.... Men jeg kunne aldrig i livet drømme om at skrive faren ukendt. ALDRIG! Det er dybt egoistisk, og vil slet ikke byde mit barn det.... Jeg var af den holdning at vi var voksne mennesker, så derfor burde vi også være voksne nok til at ta ansvar... Jeg var gennem blodprøver, retten og retten engang mere for at få min søns far til at anerkende sig faderskabet, men det var jeg kold i røven overfor.... Min søn skal have mulighed for at se papir på hvem hans biologiske far er, den dag han måske ønsker det! Hans far ser ham stadig ikke, og tror heller aldrig han kommer til det, min søn er i dag 2½ år. Men for mig er en far heller ikke ham der har leveret klatten, det er ham der gør sig fortjent til at være det, så min søn, mig og familien ser min nuværende kæreste (mand til juli og far til babyen jeg venter) som Nicklas far!
Du skal skide højt og helligt på alle din b-vens undskyldninger og hva han ellers har af "gode" forslag også skal du skrive ham på som faren. Vil han ikke gå med til det, jamen så må du statsamtets vej... Du skal ikke gøre det for hverken dig, eller hsna skyld, men for babyen i din mave! Alt andet er dybt uacceptabel......
Anmeld
