Anonym skriver:
Vi har modtaget et brev fra skole om at de er ved blive en LP -skole ( læringsmiljø og pædagogisk analyse )
der står lidt forskellige informationer på sedlen omkring kursuser de har været på og hvad det går ud på.
som en del af den udvikling, skal vi udfylde denne seddel om vores barn må filmes. De skal bruge mindre video sekvenser fra undervisningsmiljøet til internt brug.
vi snakker om det herhjemme med begge ungerne ( 11 år ) hvad det går udpå osv. I starten siger begge drenge NEJ det ønsker de ikke. Vi snakker videre om det, og T skifter mening og siger det er ok. O holder fast i sin beslutning.
hvilket vi respektere , og udfylder sedlen. Altså 1 som siger ja og 1 nej. Sedlen SKULLE afleveres fredag. O kommer så hjem igen med sedlen, da læreren havde studset over den ikke måtte filmes. De snakker om det, og hun siger så til ham. At den beslutning jo IKKE er hans men os som forældre. Og han skal tage den med hjem så vi IGEN kan snakke om det.
Er det forkert af os som forældre at lytte til vores barns ønske ?
skulle læreren respektere et NEJ uden at presse.
Jeg er selv lærer..
Som jeg ser det, så skulle i ikke have spurgt jeres dreng. Var sedlen ikke adresseret til jer?
Problemet er jo, at alle de kurser kan jo være lige meget, hvis halvdelen af børnene ikke vil filmes. Så kan de jo lige så godt droppe at arbejde på læringsmiljøet. Kan godt forstå læreren lige vil have jer til at overveje igen.
De skal jo ikke være skuespillere, det er for at analysere børnenes læringsmiljø. Altså undersøge hvordan de trives, hvordan de arbejder, om læreren gør noget for at fremme det gode læringsmiljø. Det er noget de så analysere sammen med de andre lærere..
Måske skulle hun ikke have henvendt sig til drengen, men til jer. Drengen kan jo ikke overskue alle de negative konsekvenser ved at sige nej (at klassens læringsmiljø ikke kan blive ordentligt analyseret). Det kan i som forældre. Han bliver spurgt om han vil filmes og siger nej ud fra de forestillinger han har om at blive filmet. (tv osv). Derfor skal han ikke spørges.
Det er min mening som lærer. 