Er jeg urimelig

AnnaKJ skriver:

Jamen så er den ikke længere. Du må stile ham et ultimatum.
Så må han da forstå det.

Ja. Men orker det bare ikke særlig meget mere. Og føler faktisk ligeså godt jeg kan være alene

Anonym skriver:

Det meget svært og tror ikke det ændre sig. Så har det bare som om jeg ligeså godt kan være alene

Ja det er svært at sige. Det kan jo også være at han finder ud af hvad det er han har gang i og at han så tager sig sammen. Det kunne man jo håbe på. 

Men måske du skulle stille ham et ultimatum. Men så skal du også bare være helt sikker på at du kan overskue konsekvensen, at han måske smutter 

Anonym skriver:



Han tror også bare jeg kan lige gøre rent rydde op og vaske op. Ja det gjorde jeg også gerne hvis det ikke var fordi jeg er så dårlig.
Synes allerede det har taget meget på følelserne af jeg ikke rigtig gider mere og føler jeg ligeså godt kan være alene

Tror at jeg ville gøre som Anna, giv ham et ultimatum! Fortæl ham at det frustrerer dig, når han ikke lytter, og at det får dig til at overveje, at det måske er bedre at være alene!

Anonym skriver:

Ja. Men orker det bare ikke særlig meget mere. Og føler faktisk ligeså godt jeg kan være alene

Det er jo noget du skal gøre op med dig selv.

Men vil lige sige, at når du er så dårlig og homonerne flyver rundt i din krop - så kan det altså sagtens påvirke dig på rigtig mange negative måder.
Jeg ville ihvertfald ikke lave nogle hastige beslutninger, da det kan være noget af det der gør at du føler det er så urimeligt lige nu.
Se lige siden an, bare lidt ihvertfald.

Miss Church skriver:

Ja det er svært at sige. Det kan jo også være at han finder ud af hvad det er han har gang i og at han så tager sig sammen. Det kunne man jo håbe på. 

Men måske du skulle stille ham et ultimatum. Men så skal du også bare være helt sikker på at du kan overskue konsekvensen, at han måske smutter 

Det ender nok med det er mig som smutter.. Har lige spurgt om han gad gå ud i køkkenet og hente en skål yoghurt til mig . Så sagde han jo men skal lige være færdig med denne her bane først

Krussedulle skriver:

Tror at jeg ville gøre som Anna, giv ham et ultimatum! Fortæl ham at det frustrerer dig, når han ikke lytter, og at det får dig til at overveje, at det måske er bedre at være alene!

Har jeg sagt idag og fik intet svar

Anonym skriver:

Jeg er gravid i 7 uge og døjer utrolig meget med kvalme og opkast, var så ude og kaste op for lidt siden og spørger så min kæreste om han gider gå ned og købe yoghurt med det samme så jeg muligvis kan få det bedre han siger jo men han rejser sig bare overhovedet ikke fra sengen. Så jeg selv bliver nødtil at gøre det. Han forlanger også hele tiden at jeg skal tage opvasken og gøre rent, han forstår virkelig ikke jeg har det utrolig dårligt og ikke kan gøre det. Og han synes bare han har det ih og åh så hårdt med at gå på arbejde og komme hjem sætte sig foran computeren og lave mad

Hvor længe har i været sammen?
Har han altid været sådan?
Var graviditeten planlagt?
Hvor gamle er i?

Jeg tænker nemlig lidt, at det ikke rigtigt er gået op for ham at der rent faktisk vokser en lille baby inden i dig. Du er 7 uger henne, dvs. at i har vist det i omkring 3 uger (forudsat at du har testet da din mens udeblev)
Måske det bare ikke er gået op for ham? Han kan jo ikke mærke hvor dårligt du har det.

Men jeg ved det ikke. Det er bare et gæt.

Men uanset hvad, bliver du nød til at sætte dig ned og snakke med ham. Forklar hvad du ønsker af ham, og find ud af hvad han ønsker af dig. Og så forsøg at lave en kompromis.
Og hvis han er fuldstændig tvær, og ikke vil lave noget om, ja så kan jeg godt forstå hvis du forlader ham. Fordi det er din krop der er på overarbejde, så det er ikke mere end rimeligt at han hjælper dig, når du har brug for det.

Håber det bedste for jer

AnnaKJ skriver:

Det er jo noget du skal gøre op med dig selv.

Men vil lige sige, at når du er så dårlig og homonerne flyver rundt i din krop - så kan det altså sagtens påvirke dig på rigtig mange negative måder.
Jeg ville ihvertfald ikke lave nogle hastige beslutninger, da det kan være noget af det der gør at du føler det er så urimeligt lige nu.
Se lige siden an, bare lidt ihvertfald.

Han har været sådan længe. Og har faktisk tit overvejede og gå min vej men så fandt jeg ud af jeg var gravid og prøvede at blive men det bliver ikke bedre

Anonym skriver:

Ja det ved jeg heller ikke. Han siger hele tiden han ikke har overskud til noget som helst og ih og åh han har det så hårdt. Overvejer virkelig også og flyt fra ham

selvom du lige nu har det rigtig skidt og ikke kan overskue noget (og det tvivler jeg ikke et sekund på ) så ku det jo også være at han faktisk også har det hårdt?

vi fandt hurtigt ud af da vores datter var spæd og vi bare IK havde mere energi at vi ikke hver især kunne have monopol på at være udkørte og måtte hjælpes ad - begge to - også selvom vi hver især følte vi ikke havde mere at gi af

måske det er den snak I trænger til at tage?

Anonym skriver:

Han har været sådan længe. Og har faktisk tit overvejede og gå min vej men så fandt jeg ud af jeg var gravid og prøvede at blive men det bliver ikke bedre

Det er helt op til dig selv.
Jeg kan kun sige hvad jeg ville gøre.

Held og lykke med det og tillykke med spiren