Er blevet meget i tvivl

FrkZier skriver:

jeg personligt er ikke den store fan af abort, men du må også indse at tingene virkelig ikke bliver nemmere med et lille barn.

Jeg tror at det bedste for dig og jeres ufødte barn er at du flytter for dig selv og skaber trygge rammer for fremtiden, fremfor at blive boende sammen med en mand du i bund og grund ikke er særlig glad for og allerede 3 måneder inde i forholdet vil ændre (det er nu i burde svæve på en lyserød sky)

du må sætte dig selv og spiren i første række, og det holder bare ikke at bo i en svinesti med en mand der ikke kan finde ud af at rydde op efter sig selv.

Hvis han gad og tage sig sammen og ikke boede i sådan en svinesti havde jeg det nok lidt nemmere. Men da jeg ved der kommer en baby er det bare ikke holdbart at man bor i sådan er rod. Har også overvejede at tage en abort men kan ikke rigtig få mig selv til det, og jeg vil 100 fortryde det ekstremt meget og den chance tør jeg virkelig ikke og tage..

Hvis jeg havde stået i din situation ville jeg sidde mig ned og snakke med kæresten om hvordan du har det, også gøre det slut. Man forandre sig ikke bare lige på den måde. 

Jeg er sikker på at du vil blive en god mor, selvom i ikke bliver et par dig og faren. Jeg er selv "skilsmisse" barn, og jeg er GLAD for mine forældre gik hver til sit, for de kunne ikke sammen, og det at de gjorde sådan har givet mig tre glæde forældre i stedet for to ulykkelige  

Håber det hele løser sig og du har en god graviditet og alt kommer til at løse sig 

wamse skriver:

Arhh måske du lige skulle skrue lidt ned for dit sprogvalg! Fair nok at du ikke forstå vores holdning, men derfra til at skrive sådan er sgu ikke okay

Jeg ville TIL HVER EN TID vælge abort, hvis jeg ikke følte, at jeg kunne tilbyde et barn det optimale.

At ts ikke vil gøre dette er hendes valg, og INGEN siger at hun skal gøre det, hun har jo heldigvis hendes eget frie valg.

Men HVOR henne er det du ser at forholdene til et barn ikke er der? Fordi hun nok bliver single? Hmm 

 

Og nej, jeg vil ikke skrue ned for mit sprogvalg, da jeg ikke mener det er okay at bringe abort på banen i denne tråd. Synes det er mærkeligt. og meget umodent at have den tankegang at man bare får fjernet børnene for at få et ønskebarn med en drømmemand... Så skulle jeg ha været en abort? Ja, de fleste skulle have været en abort? Ej... Det er sq en syg tankegang hvis du spørg mig. og det har jeg lov til at skrive... 

Lady Marion <3 skriver:

Foraget over jeres syn på livet , vi lever i et smid væk sammenfund , at det også gælder små ufødte mennesker  jeg er foraget !!!!!

Samme her 

isabellasmor skriver:

Men HVOR henne er det du ser at forholdene til et barn ikke er der? Fordi hun nok bliver single? Hmm 

 

Og nej, jeg vil ikke skrue ned for mit sprogvalg, da jeg ikke mener det er okay at bringe abort på banen i denne tråd. Synes det er mærkeligt. og meget umodent at have den tankegang at man bare får fjernet børnene for at få et ønskebarn med en drømmemand... Så skulle jeg ha været en abort? Ja, de fleste skulle have været en abort? Ej... Det er sq en syg tankegang hvis du spørg mig. og det har jeg lov til at skrive... 

Nej jeg mener ikke, at hun skal have en abort fordi hun måske bliver single, jeg er jo ligesom selv single............... Jeg udtaler mig om, at jeg ville have valgt aborten, fordi jeg ikke mener, at jeg ville byde barnet de vilkår.

Så fordi du ikke forstår vores mening, så er det nødvendigt med dit ordvalg Så er spørgsmålet jo, hvem der reelt har en umoden tankegang....

Anonym skriver:

Har næsten lige fundet ud af jeg er blevet gravid og har kun været sammen med min kæreste i tre måneder men det har bare ikke kørt særlig godt overhovedet. Og jeg har hele tiden lyst til at skride da jeg ikke synes han er særlig voksen og i det hele taget ret klam til tider også. Som at han ikke rydder op efter sig selv og han vasker ikke af efter sig når han har brugt noget eller smider resterne af mad ud. Tit gøre han ikke wc'et rent når han har været ude og skide og nogen gange trækker han heller ikke ud. Han forstår ikke jeg har det mega dårligt og ikke kan overskue særlig meget. Også er han alt for følsom og deprimerende vi passer egentlig ikke særlig godt sammen han går på arbejde og kommer hjem sætter sig foran computeren han har ingen venner så han er bare altid hjemme :/ jeg magter det virkelig ikke rigtig. Ved ikke hvad jeg skal gøre.
Skulle bare ud med det

Puh ha den tråd her har da godt nok udviklet sig til mudderkastning.. Ærgeligt ærgeligt..

Jeg vil slet ikke kommentere på dit ufødte barn - du skal gøre hvad DU føler for!

Til gengæld synes jeg da kraftigt du skal overveje om dit såkaldte forhold er værd at blive i - når i ikke har været sammen længere burde du jo være nyforelsket og nærmest ikke ænse kærestens fejl!

Start med at tage en snak med ham - giv ham en mulighed for at forbedre sig, og lykkedes det ikke - så skal du overveje om det er ham du vil leve med..

Pøj pøj herfra

wamse skriver:

Nej jeg mener ikke, at hun skal have en abort fordi hun måske bliver single, jeg er jo ligesom selv single............... Jeg udtaler mig om, at jeg ville have valgt aborten, fordi jeg ikke mener, at jeg ville byde barnet de vilkår.

Så fordi du ikke forstår vores mening, så er det nødvendigt med dit ordvalg Så er spørgsmålet jo, hvem der reelt har en umoden tankegang....

Jeg mener det er en meget umoden tankegang, det var dét jeg kommenterede på. At du så citere og føler dig ramt, kan jeg ikke gøre så meget ved. 

Tror vi skal lukke tråden her. Jeg tager en snak med min kæreste og håbe han kan få lidt mere regngøring i sig. Så det ikke lignere en svinesti her..