Kan en pædofil ændre sig?

Nej nej og atter nej
Er selv blevet misbrugt i en årrække af min onkel og ville aldrig i livet ses med ham.. Jeg har de sidste 9 år set ham 2 gang til min morfars begravelse og til min mormors 70 år fødselsdag..
Han har lige haft flere hjerteanfald og selv ikke i den forbindelse kunne jeg finde godheden i mig selv og finde ud ad hvordan han havde det..
Ved nogen at din far har misbrugt dig? Hvis ikke ville jeg nok starte med at snakke med en psykolog om det og evt din mand..

Er det nogensinde for sent at sige det ?

Jeg er bange for jeg har kørt det her facade og at nu er set for sent at røbe sandheden og sige jeg ikk gider mere med dem ?

Baagøe skriver:

Hvor er det bare super godt og konstruktivt skrevet Jeg er helt og aldeles enig!

Tak skal du have. 

Jeg ved at det er svært for RIGTIG mange at forstå, at man faktisk kan elske sin krænker. Men sådan er facts bare. 

Man elsker et menneske, og hader dets ugerninger. Det kan jo godt være rigtig svært at vide hvordan man skal placere sine følelser. OG at blive vred på trådstarter er i hvert fald ikke konstruktivt, i mine øjne. 

Det er rigtig at barnet muligvis har været i fare, eller allerede har været udsat for noget, HVIS denne pædofil også er til drenge. 

Jeg håber trådstarter får styr på det med det samme, og at hun som minimum fortæller sin kæreste at faren har gjort det her (det behøver jo ikke være i detaljer kære TS, du kan bare sige at din far har begået overgreb mod dig, og at du har indset nu, at du ikke vil have ham alene sammen med dit barn, da du ikke kan vide hvad konsekvenserne vil være ved det).

Og MANGE tak fordi du vedkender dig enig Jeg kunne forestille mig at der sidder nogle stykker derude og krummer tæer over mig lige nu  

 

Anonym skriver:

Hej piger jeg er blevet misbrugt af min far som 14 årige .

Nu har jeg en søn og en mand og min mand ved ik noget.

Vi har kontakt med mine forældre og de passer tit min søn.

Selvom jeg har været falsk overfor mine forældre og har en facade når jeg ser dem . Så kan jeg mærke minderne aldrig forsvinder

Men hvad gør jeg ? Skal jeg fortælle det til min mand eller tro på min far er ændret ?

jeg syntes du skal sige det til din mand... 

jeg havde ALDRIG turdet sætte mit barn i de sko jeg selv har været i engang.

 

Anonym skriver:

Hej piger jeg er blevet misbrugt af min far som 14 årige .

Nu har jeg en søn og en mand og min mand ved ik noget.

Vi har kontakt med mine forældre og de passer tit min søn.

Selvom jeg har været falsk overfor mine forældre og har en facade når jeg ser dem . Så kan jeg mærke minderne aldrig forsvinder

Men hvad gør jeg ? Skal jeg fortælle det til min mand eller tro på min far er ændret ?

For at svare direkte på dit spørgsmål, så nej! Jeg tror simpelthen ikke på, at man ændre sig. Det kan da godt være at din far ikke gør sådan noget mere - men helt ærligt, fortjener han overhovedet at være sammen med dig eller dit barn? Jeg forstår ganske enkelt ikke, at du som har gennemlevet sådan en grum ting som barn kan overlade det fulde ansvar til sådan en mand - også selvom din mor er der.

Jeg ville aldrig nogensinde tilgive mig selv, hvis der skete mit barn noget som jeg uden at blinke kunne ændre.

Synes du skal fortælle din mand om din barndom - det er også hans barn. Jeg ville blive stjernetosset, hvis min kæreste ikke havde fortalt noget så vigtigt som at hans far havde forgrebet sig på ham! Det er ikke ting man udelader når man vælger at sende sit fælles barn derover.

Og nej det er aldrig nogensinde for sent, at fortælle hvordan du føler! Heller ikke råt for usødet!

/Fenja

Anonym skriver:

Er det nogensinde for sent at sige det ?

Jeg er bange for jeg har kørt det her facade og at nu er set for sent at røbe sandheden og sige jeg ikk gider mere med dem ?

Det er aldrig for sent, men det bliver kun værre jo længere du holder det hemmeligt for din mand.. 

Sæt dig ned og snak med ham, fortæl hvad der skete.. Og at du er ked af at du ikke før har sagt noget, og så hvorfor du ikke har sagt det før .. 

Skynd dig at få lettet hjertet for din mand 

Først: Din far er ikke nødvendigvis pædofil - en 14-årig pige kan være mere voksen end barn rent fysisk - men han har gjort noget utilgiveligt og i enhver forstand forkasteligt ved sit eget barn, og jeg ville aldrig betro mit barn i hans varetægt, hvis jeg var dig. 

Det er op til dig at afgøre, om du kan tage det op med din mand og din mor, eller om det vil være for smerteligt for dig at rippe op i - det ville på enhver måde være retfærdigst og rigtigst, hvis sandheden kom for en dag, men det er kun dig, der kan vide, om du magter det. 

Derimod står det slet ikke til diskussion, at han skal forhindres i nogensinde at komme for tæt på dit barn. Den risiko må du ikke løbe. 

Anonym skriver:

Hej piger jeg er blevet misbrugt af min far som 14 årige .

Nu har jeg en søn og en mand og min mand ved ik noget.

Vi har kontakt med mine forældre og de passer tit min søn.

Selvom jeg har været falsk overfor mine forældre og har en facade når jeg ser dem . Så kan jeg mærke minderne aldrig forsvinder

Men hvad gør jeg ? Skal jeg fortælle det til min mand eller tro på min far er ændret ?

Du skal sprøge dig selv "Vil jeg på nogen måde risikere, at det samme kan ske for min søn?".

Jeg håber svaret er et stort og rungende "NEJ".

Ville du overlade ham til en anden der havde misbrugt dig, hvis det ikke var din far??? og tro i stilhed og krydse finger Nej vel...

Du kender vist selv svaret...

Beskyt din søn

Babyeste hilsner fra Helle

Anonym skriver:

Er det nogensinde for sent at sige det ?

Jeg er bange for jeg har kørt det her facade og at nu er set for sent at røbe sandheden og sige jeg ikk gider mere med dem ?

Det bliver ALDRIG for sent at sige det højt. 

Desværre kan det blive for sent at anmelde ham, fordi der er en forældelsesfrist på den slags sager. Jeg mener den er på 5 år. OG det er svært at bevise noget der ligge for år tilbage.

MEN det bliver aldrig for sent at fortælle det til din kæreste. 

Jeg synes virkelig du skal dæmpe lyset lidt der hjemme, lave en god kop the elle rkaffe eller hvad i nu drikker, slukke tv'et, og bede din kæreste sætte sig sammen med dig, med åbent hjerte, og holde ro i sindet. 
Når du har fået ham sat, skal du helt stille og roligt fortælle ham, at din far begik overgreb mod dig da du var 14, og at du kan mærke nu hvor du selv er blevet mor, at du ikke længere kan holde følelserne ud. 

Din seneste post forstår jeg som om at du ikke længere kan holde ud at se på din far, overhovedet, og derfor synes jeg du skal sige til din kæreste at du har brug for hans støtte, rigtig voldsomt meget, til at få afsluttet forholdet itl din far. 

Ved din mor det er sket? Hvis hun gør, må du jo afslutte dit forhold til hende i samme ombæring. 

Hvis hun ikke ved det, og du ellers er glad for hende, så synes jeg du og din kæreste skal sætte jer sammen med hende, en stille og rolig dag, med en kop the igen, og ro i sjælen, og SAMMEN fortælle hende at det her er sket. 

Fortæl hende at du ikke længere kan holde det ud, og at du altså derfor fra nu af ikke vil have noget med din far at gøre, fordi du ikke kan tilgive ham. 

Der efter er det jo din mor som skal tage stilling til, om hun virkelig vil være sammen med den mand der har misbrugt hendes datter. Det vil hun sikkert ikke. 

Men altså, start nu med din kæreste. Han bliver sikkert vred lige når han hører det, men husk nu bare på at det ikke er dig han er vred på, men din far. 

Du skal for alt i verden bevare roen så længe din kæreste er ophidset, og fortæl ham ikke flere detaljer end du har lyst til. Du kan jo sagtens nøjes med at sige at din far begik overgreb mod dig da du var 14, men at du lige nu ikke har lyst til at sige mere end det, og at du synes han bør vide det, fordi du har brug for hans hjælp og støtte, til at komme videre, da du ikke længere ønsker at din far har samvær med jeres søn.

Din mor skal du ikke snakke med før du har fået styr påd et sammen med din kæreste. 

Er det nogensinde for sent at sige det ?

Jeg er bange for jeg har kørt det her facade og at nu er set for sent at røbe sandheden og sige jeg ikk gider mere med dem ?

Det er ikke for sent at fortælle din mand, bedre sent end aldrig! Jeg ville aldrig kunne tilgive min mand hvis han ikke sagde at hans mor havde forgrebet sig på ham som barn og Silas så blev passet så meget ude hos hende som han gør....

Du bliver ganske enkelt nødt til at sige det til ham så han kan tage den beslutning det lyder som om du ikke kan tage, netop at dit barn ikke skal være i nærheden af en mand som har forgrebet sig på børn før.... Og ja, han bliver sikkert skide sur over at du ikke har sagt det noget før, men jeg tror virkelig også at han vil tilgive dig når nu han lige forstår situationens alvor, altså at du har været bange og flov over at sige det til ham....

Ganske forfærdeligt det du har været igennem....! Men prøv at forestille dig hvis dit barn skulle gå igennem det samme??