Anonym skriver:
Hej i dejlige baby-brugere
Jeg har lovet min forlovede at oprette denne tråd. Her kommer lige lidt for historie.
Min forlovede og jeg har i næsten 1½ år snakket om at igangsætte PB her inden for rimelig tid. Jeg har været mega skruk siden vi startede snakken. Og min forlovede har det lidt blandet med det. Den ene da vil han virkelig gerne have børn, og den næsten kan han være i tvivl.
(Jeg kan desværre ikke skrive uanonymt, da vores familie og venner er herinde, og de helst ikke skal vide at vi snart går igang. Vi håber selvfølgelig på svar alligevel. Da jeg ikke er PLUS-medlem kan jeg desværre heller ikke gøre så i kan skrive anonymt.
)
Nu til vores spørgsmål. Min forlovede døjer en del med migræne, hvis ikke han sover nok. Vi har derfor snakket lidt om, hvordan søvnen er det første år. Hvordan man skal fordele opgavnerne mellem sig mens den ene er på barsel og sidst men ikke mindst, hvordan det så fungere når begge har weekend.
Mit spørgsmål til jer (altså dem der har fået børn - både nemme og lidt mere krævende børn), hvordan har i gjort hjemme ved jer? Var det bare altid den på barsel der stod op om natten også i weekenderne? Eller hjælpes i altid ad, sådan at det var den ene den ene nat og den anden den næste nat? Og hvordan med weekenderne?
Hvis i havde et lidt mere krævende bare, hvordan klarede i jer så i forhold til for lidt søvn?
Håber på svar.
Min forlovede er nemlig meget i tvivl kun pga. søvn. Jeg har prøvet at forklare, at man altså ikke kan planlægge det før man har barnet ude og ved hvordan det er. Det skal lige siges, at ingen af os har børn. Jeg har dog passet børn fra 0 år, så har lidt mere kendskab til dem end han har. Der er ingen i hans familie der har eller har haft små børn så længe han kan huske.
(Beklager det blev lidt langt) 
Hejsa..
For det første.. Ingen tvivl om, at søvnen bliver lidt af en udfordring, uanset hvad, i nogle situationer... 
Herhjemme hjalp vi hinanden i de 2 uger far var på barsel, men han stod også op engang imellem efterføgende, selvom han skulle på arbejde dagen efter, da han først møder ca kl. 11.30 hver dag...
Efter far ikke havde barsel mere, og jeg bedre kunne klar det selv, og følte mig tryg ved situationen (man er jo lidt usikker, som nybagt mor), var det mest mig... Bl.a. mest fordi jeg ammede hende til hun var 1 år, så det faldt jo mig naturligt..... De første 3 mdr. sov hun faktisk igennem (bortset fra de første par uger), så der var det ret nemt 
Efter de 3 mdr. begyndte hun at vågne 2-3 gange (søvnrytmen variere skiftende lidt hele tiden i perioder med små børn) Og der var det mest mig, da jeg jo var på barsel, og ikke skulle op og på barsel dagen efter og sådan.. Men manden hjalp til, hvis jeg bedte om det..... eller han kunne mærke, at der var noget gald (sygdom el.lign)
Så herhjemme har og er det mest mig der står op om natten, også selvom jeg har et arbejde... men vores datter vågner ikke særlig tit om natten heldigvis.. og hun er 1½ år nu