Møgkæreste

Father skriver:

Måske han bare er ligeglad med en, for ham, ligegyldig, barnedåb?

Jeg ville heller ikke tage fri, for at tage til en af min kærestes veninders barnedåb. Kender han oerhovedet din veninde, hendes barn, hendes familie?

Syntes egentlig ikke det ham der gør noget galt....

Anonym skriver:

"sjovt" at du siger det, for har lige sagt det samme til ham.

jeg tror jeg ville prøve at lægge ham lidt på is - ikke kontakte ham så meget, for på den måde kan han måske bedre mærke om han så kommer til at savne dig - for "brok" (ved ikke lige hvad jeg ellers skal kalde det) plejer at ha en rigtig dårlig effekt på mænd

til dig - øv for en klaphat

Anonym skriver:

Ja det er virkelig træls.

Men tro mig, han kommer til at tage med, om han vil det eller ej, om jeg så skal slæbe ham hele vejen fra fyn til sjælland på gåben!!!

Men jeg synes bare det er så tarveligt at jeg stort set hver evig eneste gang han skal herover skal høre på det fis.

Jeg havde ikke ville bruge min energi på at tvinge ham med! Han har tilsyneladende ikke lyst, at komme med to undskyldninger, lyder som en løgn i mine øre. Og helt ærligt, så er det ingen glæde at han tager med hvis ikke han gider.

Uanset hvor i verden min kæreste var, ville jeg til hver en tid være ved ham. (Selvfølgelig må han tá på kursus uden mig, men havde han brug for jeg kom havde jeg ikke tøvet) Heldigvis så bor han lige her hos mig.

Anonym skriver:

Tak for svar. Jeg ville så inderligt gerne snakke med ham om det, men synes bare når at jeg forsøger, så har han ikke nogen forståelse for at jeg er ked af det og han synes omvendt heller ikke at jeg har forståelse for hans situation.

jeg syntes i skal få snakket sammen og evt lære bedre at forstå hinanden måske skal det bare ikke være jer

Father skriver:

Måske han bare er ligeglad med en, for ham, ligegyldig, barnedåb?

Jeg ville heller ikke tage fri, for at tage til en af min kærestes veninders barnedåb. Kender han oerhovedet din veninde, hendes barn, hendes familie?

Syntes egentlig ikke det ham der gør noget galt....

Nej han kender ikke min veninde og hendes mand, men har selv givet udtryk for at han godt vil deltage noget mere i de forskellige sammenkomster, sammen med mig.

På samme måde har jeg eksempelvis deltaget i, at han skulle hjælpe en af sine kammerater og kammeratens familie med at flytte. I dette tilfælde havde han endda panlagt det uden at aftale det med mig inden, selvfølgelig deltog jeg, det er jo hans kammerat som betyder noget for ham.

I det hele taget ser vi ret ofte hans venner i forhold til mine.

Jeg har valgt at være kærester med ham og derfor må jeg jo tage hans omgangskreds med, da de er en del af ham, men jeg ønsker også at dette går den anden vej. (Det er bare min holdning)

Men det der gør mig irriteret og ked af det er nu mere at han først har sagt ja og derefter vil melde fra i sidste øjeblik.

Anonym skriver:

I teorien kunne jeg jo betale transporten for ham, men jeg afsluttede min uddannelse i nov. og har ikke haft nogle indtægter lige siden, da min tidligere a-kasse har lavet rod i systemet da de skulle overflytte mig til min nye a-kasse. Og går derfor stadig og venter på at få udbetalt mine dagpenge med tilbagevirkende kræft.

Men som tidligere nævnt er det mere princippet i det, jeg bliver smadder ked af det over at det altid skal være et problem for ham.

Jeg kan godt forstå dig. som du siger handler det mere om princippet og han skal have LYST til a komme til dig. 

Tag alene afsted, og prøv for guds skyld a nyde det!! 

Så må du se hvor jeres forhold bærer hen af. 

Anonym skriver:

Jeg er simpelthen så skuffet over min kæreste at jeg slet ikke ved hvad jeg skal sige til ham.

Han bor på fyn og jeg på sjælland, det er meningen at vi skal til barnedåb sammen her på sjælland i næste weekend.

Jeg spurgte ham så for ca. 1,5 mdr. siden, da jeg fik invitationen fra en veninde, om han ville med, det ville han gerne. På dette tidspunkt havde han ikke noget job.

For 14 dage siden valgte han så at tage sit gamle job tilbage igen, hvilket betyder for ham at han skal arbejde hver weekend, dvs også den dag vi har sagt ja til at skulle til barnedåb.

Da han fortalte mig han havde taget sit job igen, mindede jeg ham om at huske at bede om fri den dag vi skal til barnedåb og har mindet ham om det op til flere gange. Da vi for et par dage siden talte sammen havde han stadig ikke fået styr på det med at holde fri, typisk ham. Men vi fandt dog en løsning.

Idag da vi snakker sammen begynder han at sige, at han fortryder at han har sagt ja til at tage med, pga. det er dyrt for ham at tage til sjælland og siger bl.a. at han synes det er dumt for så kort tid han alligevel kun kan være her i.

 

Jeg bliver så mega skuffet og mega ked af det. Det er en måned siden vi gav min veninde besked om at vi gerne ville deltage i dåben, svarfristen hed d. 16 dec. min veninde og hendes mand har bestilt mad udefra til dåben hvor vi jo er inkl. i det antal de har bestilt til. Desuden er det ikke første gang at han brokker sig over at skulle bruge penge på transporten over til mig, faktisk er det mere reglen end undtagelsen, nok også derfor at jeg bliver så ked af det. Men når jeg prøver at forklare ham det, så har han ingen forståelse for mig og det ender bare med at vi begynder at råbe af hinanden og må afslutte samtalen.

jeg forstår godt du er skuffet, det ville jeg også være..

mange vil nok bare sige at han bare ikke er SÅ vild med dig osv.

men jeg synes bare der er flere aspekter man skal tage til overvejelse inden man kommer med den konklussion, du siger i bor langt fra hinanden, dvs du ser ham ikke hver dag, så du VED ikke hvordan hans situation står til, han kan have en kæmpe gæld han meget gerne vil have betalt af og derfor vurdere dette vigtigere end en barnedåb - der kan være mange ting der spiller ind, det er altså ikke nødvendigvis fordi han ikke gider bruge tid/penge på at komme over til dig og tage til barnedåb, og han er ligeglad med dig..

.. blot lige hvad jeg tænker omkring det

UnderCover35 skriver:

Den del af dine indlæg/svar forstår jeg så på ingen måde; hvorfor skal han død og pine med til den barnedåb?

"Han skal slæbes fra Fyn til Sjælland på gåben" selvom han helt bevidst ikke har taget fri, ikke prioterer at skulle med og sikkert ikke gider?

Misforstå mig ikke, det er fejt at sige ja og så melde afbud igen uden god grund men der er da ikke noget fedt i, at have ham med hvis han i bund og grund ikke ønsker at være der? 

På baggrund af de ting du fortæller med, at det er så svært at skulle være sammen med ham da han brokker sig over økonomien ifb med at rejse frem og tilbage så ville jeg nok tage forholdet op til overvejelse da jeg ikke ville føle han vil mig nok - men er det altid ham der rejser over til dig? Eller rejser du lige så meget i hans retning?

For er det kun ham der rejser (og har udgifterne) kan jeg måske godt sætte mig ind i at han synes det er unfair i længden dog må han jo så sige dét istedet for at bitche over prisen da det nok ikke kun er dét der er hovedproblemet så...

Fordi at en aftale er en aftale, selvfølgelig er det heller ikke så bogstavligt ment, som det er skrevet. Jeg kan slet ikke gå så langt.

Jeg mener med det, at hvis han vælger ikke at deltage og holder fast i sin beslutning, så skal han ikke regne med mig længere.

Det er stort set altid  mig der tager turen over til ham, da han arbejder hver weekend og alle hverdage. Han hjælper dog med udgiften til transporten engang imellem, men oftest er det mig der må punge ud.

Stivdie skriver:

Jeg forstår godt din umiddelbare reaktion, for en aftale er en aftale og efter svarfristen er der altså ingen vej udenom!
Men jeg må indrømme, at i det her tilfælde tror jeg nok, jeg havde omgået sandheden lidt og ringet allerede i dag og sagt til min veninde, at der desværre var kommet noget i vejen så han var forhindret, og om hun havde mulighed for at lave en ændring i madbestillingen?
Det ville desuden være sidste gang NOGENSINDE jeg havde inviteret ham med til noget! Så når det nu bliver din seje fætters 25 års fødselsdag, eller noget andet han kunne tænkes gerne at ville deltage i, så informerer du ham bare om, at du skal afsted. En anden gang må han så selv spørge om han må være med i dit liv og dine planer.

Men jeg tænkte også som en anden herinde, tager du lige så meget over til ham, som han gør til dig? For hvis du gør, så tror jeg altså heller ikke at du betyder så meget for ham, som han gør for dig.

Det var de samme tanker der fløj igennem mit hovede, om jeg skulle skynde mig at finde en undskyldning for ham og meddele min veninde at han ikke deltager alligevel.

Men ville godt lige snakke med ham om at det rent faktisk betyder noget for mig at han deltager nu når han havde sagt ja og at jeg bliver ked af det når jeg altid skal høre på hans beklagelser omkring transportomkostningerne når det er at han skal besøge mig.

Det er oftest mig der rejser over til ham, da han arbejder hver weekend samt alle hverdage. Han har lige haft en periode på ca. 2 mdr. hvor at han havde opsagt sit ene job og derfor havde fri i weekenderne.

Det sidste jeg hørte fra ham igår var at han ville deltage som aftalt, men at når han kommer så skal vi have os en seriøs snak. Jeg bliver helt i tvivl om det virkelig er mig der er helt urimelig.

Loa skriver:

Øh???? Måske kunne man bare være så fornuftig og sige nej med det samme?? Så havde det nok ikke været samme problem. Men faktum er jo at han siger ja for derefter at sige nej. Det er fandme nar agtigt uanset hvad.

Lige præcis

Og så på baggrund af det med omkostningerne for transporten, har bare hørt den så mange gange efterhånden.