Møgkæreste

rimor skriver:

Øv for dig. Sig til ham han kan passe sig selv og tag du til barnedåb. Hvis han ikke kan finde penge til at komme over til dig skulle han nok ikke finde en kæreste der bor langt væk. Stort  Til dig

Synes bare også at det er rigtig tarveligt overfor min veninde at han vil aflyse på det grundlag. Ja det har jeg også nævnt overfor ham flere gange.

Uden selvfølgelig at kunne vide det, da jeg ikke kender jeres forhold, så tænkte jeg da jeg læste dig indlæg: He is just not that into you..

Sorry, men det lyder lidt som om du er mere glad for ham end omvendt når du hver gang skal høre hvad det koster for at komme på besøg osv. Synes også det er rigtig tavligt at han trækker i lang så kort tid før også fordi han jo ved, det bliver flovt for dig, at skulle melde fra for din veninde som jo havde bestilt mad osv.

 

Nej hvor er han tarvelig

Har ingen råd til hvad du kan gøre! For desværre, tror jeg ikke der er så meget at gøre, slet ikke hvis han ikke kan tage sig sammen til at tage fri fra sit job, på TRODS af du har advaret ham SÅ mange gange om at han nu altså skulle huske at tage fri.

Sørgeligt at du skal behandles sådan  Det må være træls at have en kæreste som prioriterer sit job fremfor sin kæreste, han har jo selv valgt at være kærester med dig selvom der er afstand i mellem jer.

Øv da! Gid jeg kunne hjælpe dig!!!!! 

Kæmpe kram til dig. 

Jeg synes ikke det lyder som en mand der er helt vild med en kvinde, når han mere går op i penge.

Men mænd er forskellige og det kan jo være du bare har fundet dig en utrolig nærig fyr.

Men til dig.

tinasmor skriver:

Uden selvfølgelig at kunne vide det, da jeg ikke kender jeres forhold, så tænkte jeg da jeg læste dig indlæg: He is just not that into you..

Sorry, men det lyder lidt som om du er mere glad for ham end omvendt når du hver gang skal høre hvad det koster for at komme på besøg osv. Synes også det er rigtig tavligt at han trækker i lang så kort tid før også fordi han jo ved, det bliver flovt for dig, at skulle melde fra for din veninde som jo havde bestilt mad osv.

 

Ja det er umiddelbart også mine tanker.

mor:) skriver:

Jeg synes ikke det lyder som en mand der er helt vild med en kvinde, når han mere går op i penge.

Men mænd er forskellige og det kan jo være du bare har fundet dig en utrolig nærig fyr.

Men til dig.

Ja og ikke nok med at han går op i de penge han skal bruge til transporten, så tænker han samtidig på de penge han også mister ved ikke at skulle arbejde. Nogle gange kan jeg ikke lade vær med at tænke over om det er mig der urimelig.

Jeg ved bare at når jeg elsker et andet menneske vil jeg gøre alt for ikke at skuffe personen og om jeg har penge eller ej så plejer jeg at være der for vedkommende.

Vi havde lidt det samme problem i julen, hvor han skulle komme d.25 for at holde jul med os, jeg købte gaverne fra os hvilket jeg egentlig syntes er okay, når det jo nu er til min del af familien. Men også der klagede han over at han ingen penge havde, selvom han i lang tid havde vidst at vi havde en aftale.

Han havde dog købt en gave til mig, for anden gang på de 4 år vi har været kærester i.

BabyWish2012 <3 skriver:

Nej hvor er han tarvelig

Har ingen råd til hvad du kan gøre! For desværre, tror jeg ikke der er så meget at gøre, slet ikke hvis han ikke kan tage sig sammen til at tage fri fra sit job, på TRODS af du har advaret ham SÅ mange gange om at han nu altså skulle huske at tage fri.

Sørgeligt at du skal behandles sådan  Det må være træls at have en kæreste som prioriterer sit job fremfor sin kæreste, han har jo selv valgt at være kærester med dig selvom der er afstand i mellem jer.

Øv da! Gid jeg kunne hjælpe dig!!!!! 

Kæmpe kram til dig. 

Ja det er virkelig træls.

Men tro mig, han kommer til at tage med, om han vil det eller ej, om jeg så skal slæbe ham hele vejen fra fyn til sjælland på gåben!!!

Men jeg synes bare det er så tarveligt at jeg stort set hver evig eneste gang han skal herover skal høre på det fis.

Anonym skriver:

Jeg er simpelthen så skuffet over min kæreste at jeg slet ikke ved hvad jeg skal sige til ham.

Han bor på fyn og jeg på sjælland, det er meningen at vi skal til barnedåb sammen her på sjælland i næste weekend.

Jeg spurgte ham så for ca. 1,5 mdr. siden, da jeg fik invitationen fra en veninde, om han ville med, det ville han gerne. På dette tidspunkt havde han ikke noget job.

For 14 dage siden valgte han så at tage sit gamle job tilbage igen, hvilket betyder for ham at han skal arbejde hver weekend, dvs også den dag vi har sagt ja til at skulle til barnedåb.

Da han fortalte mig han havde taget sit job igen, mindede jeg ham om at huske at bede om fri den dag vi skal til barnedåb og har mindet ham om det op til flere gange. Da vi for et par dage siden talte sammen havde han stadig ikke fået styr på det med at holde fri, typisk ham. Men vi fandt dog en løsning.

Idag da vi snakker sammen begynder han at sige, at han fortryder at han har sagt ja til at tage med, pga. det er dyrt for ham at tage til sjælland og siger bl.a. at han synes det er dumt for så kort tid han alligevel kun kan være her i.

 

Jeg bliver så mega skuffet og mega ked af det. Det er en måned siden vi gav min veninde besked om at vi gerne ville deltage i dåben, svarfristen hed d. 16 dec. min veninde og hendes mand har bestilt mad udefra til dåben hvor vi jo er inkl. i det antal de har bestilt til. Desuden er det ikke første gang at han brokker sig over at skulle bruge penge på transporten over til mig, faktisk er det mere reglen end undtagelsen, nok også derfor at jeg bliver så ked af det. Men når jeg prøver at forklare ham det, så har han ingen forståelse for mig og det ender bare med at vi begynder at råbe af hinanden og må afslutte samtalen.

Måske han bare er ligeglad med en, for ham, ligegyldig, barnedåb?

Jeg ville heller ikke tage fri, for at tage til en af min kærestes veninders barnedåb. Kender han oerhovedet din veninde, hendes barn, hendes familie?

Syntes egentlig ikke det ham der gør noget galt....

Anonym skriver:

Ja det er virkelig træls.

Men tro mig, han kommer til at tage med, om han vil det eller ej, om jeg så skal slæbe ham hele vejen fra fyn til sjælland på gåben!!!

Men jeg synes bare det er så tarveligt at jeg stort set hver evig eneste gang han skal herover skal høre på det fis.

Den del af dine indlæg/svar forstår jeg så på ingen måde; hvorfor skal han død og pine med til den barnedåb?

"Han skal slæbes fra Fyn til Sjælland på gåben" selvom han helt bevidst ikke har taget fri, ikke prioterer at skulle med og sikkert ikke gider?

Misforstå mig ikke, det er fejt at sige ja og så melde afbud igen uden god grund men der er da ikke noget fedt i, at have ham med hvis han i bund og grund ikke ønsker at være der? 

På baggrund af de ting du fortæller med, at det er så svært at skulle være sammen med ham da han brokker sig over økonomien ifb med at rejse frem og tilbage så ville jeg nok tage forholdet op til overvejelse da jeg ikke ville føle han vil mig nok - men er det altid ham der rejser over til dig? Eller rejser du lige så meget i hans retning?

For er det kun ham der rejser (og har udgifterne) kan jeg måske godt sætte mig ind i at han synes det er unfair i længden dog må han jo så sige dét istedet for at bitche over prisen da det nok ikke kun er dét der er hovedproblemet så...

Anonym skriver:

Ja det er virkelig træls.

Men tro mig, han kommer til at tage med, om han vil det eller ej, om jeg så skal slæbe ham hele vejen fra fyn til sjælland på gåben!!!

Men jeg synes bare det er så tarveligt at jeg stort set hver evig eneste gang han skal herover skal høre på det fis.

Jeg forstår godt din umiddelbare reaktion, for en aftale er en aftale og efter svarfristen er der altså ingen vej udenom!
Men jeg må indrømme, at i det her tilfælde tror jeg nok, jeg havde omgået sandheden lidt og ringet allerede i dag og sagt til min veninde, at der desværre var kommet noget i vejen så han var forhindret, og om hun havde mulighed for at lave en ændring i madbestillingen?
Det ville desuden være sidste gang NOGENSINDE jeg havde inviteret ham med til noget! Så når det nu bliver din seje fætters 25 års fødselsdag, eller noget andet han kunne tænkes gerne at ville deltage i, så informerer du ham bare om, at du skal afsted. En anden gang må han så selv spørge om han må være med i dit liv og dine planer.

Men jeg tænkte også som en anden herinde, tager du lige så meget over til ham, som han gør til dig? For hvis du gør, så tror jeg altså heller ikke at du betyder så meget for ham, som han gør for dig.