Loa skriver:
Hmm den er jo sådan lidt både og, for min mening er jo egentlig at hvis du er så syg så du ikke kan arbejde så burde din læge også kunne lave en erklæring eller lign så du ikke behøvede at arbejde.
Så et eller andet sted er du vel rent teknisk i stand til at arbejde, ellers burde man vel kunne få en diagnose på det?
Så nem er systemet slet slet ikke. Ved du at der er 1-1½ års ventetid på at komme til en privatpraktiserende psykiater, som er den person, som skal varetage min medicin?
Jeg skal gå i terapi mange måneder endnu hos en offentlig ansat psykolog, for at få en udredning, og en efterfølgende diagnose.
Jeg ventede ½ år på en tid ved distriktspsykiatrien, for at de videresendte mig til næste del af systemet, da de ikke tager sig af personlighedsforstyrrelser.
Hvis du så er så "heldig" at have en læge, som ikke tror på at der er psykiske sygdomme, men at alt skal arbejdes væk, så er du jo pænt ud at skide.
Ting tager tid her i landet, det tager rigtig lang tid, og i den tid er vi mange, som kommer i klemme.
Jamen jeg kan godt arbejde, jeg kan bare ikke arbejde som du fx kan. Jeg kan ikke "tåle" at være sammen med mange mennesker, nogle gange kan jeg slet ikke være sammen med nogen som helst. Jeg fungerer ikke stabilt, og vil ikke kunne fungerer i en almindelig job.
Jeg kan ikke klare uoverskuligheder, og bliver angst, når noget er nyt. Jeg er angst for mørke og vand. Jeg har dage, hvor jeg ikke tør gå udenfor en dør.
Så hvis du kan arbejde med de forudsætninger jeg har, jamen så ser jeg det gerne.