Kroniske smerter - vil du dele ?

Lidt fra din hverdag? 

Vil gerne høre fra andre med daglige smerter, hvordan det påvirker Jeres hverdag . I forhold til gøre mål, dagligdag , familie & venner , aktiviteter , børn osv.

på forhånd tak ( håber nøglen har lyst til at svare )

Åhh, min hverdag lige nu er rigtig øv.

jeg er smertepatient, og har været det i 6 år nu.

Lige for tiden er jeg inde i en dum periode, har rigtig ondt, og sover mega dårligt. Men jeg står op lidt over 7 med Lilje, vi hygger, ser tv, spiser morgenmad, og så cykler jeg afsted med hende i dp. Cykler hjem igen, og smider mig på sofaen, her ligger jeg så i 2-3 timer, tager måske en lur hvis søvnen er helt i bund. Når vi når middagstid laver jeg lidt herhjemme, tømmer opvaskemaskine, vasker tøj, lægger tøj sammen, og på plads, støvsuger, tørre støv af, alle de daglige gøremål. Men jeg laver kun 1-2 af de ting om dagen. Så har jeg min hobby hvor jeg syer og designer baby og børnetøj. Nogen gange lader jeg rod være rod, og sætter mig på mit syværelse, og kobler fra der. Omkring kl 14 smider jeg mig på sofaen igen, lige en time inden jeg, cykler ned efter Lilje igen. 

Vi kommer hjem, og hun hjælper med aftensmad, eller vi slapper af på værelset. Når jeg har overskud og vejret er rimeligt, og det ikke er for mørkt, så er vi gerne ude. Når Lilje er puttet om aftenen er jeg nok den første herhjemme som smider sig i sofaen, og der ligger jeg det meste af aftenen.

i weekenden gør jeg mit aller bedste for at aktivere hende, og slappe af når hun sover. 

Jeg er så heldig at jeg lige pt går hjemme, så er meget spændt på hvordan det vil gå når jeg skal ud i en ny arbejdsprøvning.

jeg syntes selv det er R*V hårdt at være smertepatient, og have smerter hele tiden, men der er lige pt ikke mere at gøre for at jeg kan blive mere smertefri.

jeg ved ikke hvad du kan bruge det til, for syntes ikke jeg udretter meget, men jeg udretter det jeg kan, med tanke på jeg også er mor for en datter på 2, med krudt i måsen.

Anonym skriver:

Lidt fra din hverdag? 

Vil gerne høre fra andre med daglige smerter, hvordan det påvirker Jeres hverdag . I forhold til gøre mål, dagligdag , familie & venner , aktiviteter , børn osv.

på forhånd tak ( håber nøglen har lyst til at svare )

jamen self vil jeg da gerne det..

Jeg er smertepatient og har været det i et år.. hvordan min hverdag er kommer meget an på mine smerter.. nogen dage er de så trættende og hårde at jeg ikke rigtigt får lavet noget, og andre kan jeg så hjælpe min kæreste med opvasken. Jeg går pt sygemeldt og er uden børn ( hvilket jeg er Meget taknemmelig for, og jo jeg elsker børn, men tanken om at have dem imens vi er to med smerter dagligt er ikke videre spændende) 

Jeg har kronisk bækkenløsning, og det er meget op og ned med, hvad jeg kan og gør herhjemme.

Jeg laver mad og står for at få ungerne gjort klar bragt/hentet og indkøb, men ellers så laver min mand det meste, har jeg det godt, så hjælper jeg selvfølgelig med.

Der kan være dage, hvor jeg bare ligger og ligger, da jeg bare kan have sååå ondt. At jeg nu har en meget træls skulder, der også driller, så er det i øjeblikket mindre jeg kan, så dejligt at jeg har en skøn mand og børn, der hjælper

VIPpigen skriver:

Åhh, min hverdag lige nu er rigtig øv.

jeg er smertepatient, og har været det i 6 år nu.

Lige for tiden er jeg inde i en dum periode, har rigtig ondt, og sover mega dårligt. Men jeg står op lidt over 7 med Lilje, vi hygger, ser tv, spiser morgenmad, og så cykler jeg afsted med hende i dp. Cykler hjem igen, og smider mig på sofaen, her ligger jeg så i 2-3 timer, tager måske en lur hvis søvnen er helt i bund. Når vi når middagstid laver jeg lidt herhjemme, tømmer opvaskemaskine, vasker tøj, lægger tøj sammen, og på plads, støvsuger, tørre støv af, alle de daglige gøremål. Men jeg laver kun 1-2 af de ting om dagen. Så har jeg min hobby hvor jeg syer og designer baby og børnetøj. Nogen gange lader jeg rod være rod, og sætter mig på mit syværelse, og kobler fra der. Omkring kl 14 smider jeg mig på sofaen igen, lige en time inden jeg, cykler ned efter Lilje igen. 

Vi kommer hjem, og hun hjælper med aftensmad, eller vi slapper af på værelset. Når jeg har overskud og vejret er rimeligt, og det ikke er for mørkt, så er vi gerne ude. Når Lilje er puttet om aftenen er jeg nok den første herhjemme som smider sig i sofaen, og der ligger jeg det meste af aftenen.

i weekenden gør jeg mit aller bedste for at aktivere hende, og slappe af når hun sover. 

Jeg er så heldig at jeg lige pt går hjemme, så er meget spændt på hvordan det vil gå når jeg skal ud i en ny arbejdsprøvning.

jeg syntes selv det er R*V hårdt at være smertepatient, og have smerter hele tiden, men der er lige pt ikke mere at gøre for at jeg kan blive mere smertefri.

jeg ved ikke hvad du kan bruge det til, for syntes ikke jeg udretter meget, men jeg udretter det jeg kan, med tanke på jeg også er mor for en datter på 2, med krudt i måsen.

Mange tak for dit svar - kan helt sikkert bruge dit svar, det giver nemlig mig et indblik i hvordan andre med kroniske smerter har det og hvordan deres hverdag er påvirker.

kan se din hverdag ligner min meget, her er vi også oppe ved 7 tiden . Får ungerne afsted, hviler 1-2 timer , laver lidt ( træner 2 formiddage ) hjem og hvile inden den yngste skal hentes . hygger med lidt tegne film og leger. Smider mig på sofaen når der er ro.

her er det alfa omega hverdagen er struktureret med hvil eller går det GALT og jeg er MEGET LIDT sjov at være sammen med

håber det snart bliver lidt bedre igen for dig og arbejdsprøvning går nogenlunde. HUSK og pas på dig selv . 

Kan se vi er enig , syntes også det er MØG hårdt og ikke en dag går uden at blive mindet om det

Fra en smertepatient til en anden. Håber julen bliver ok trods den kræver mange kræfter

jydeinden skriver:

jamen self vil jeg da gerne det..

Jeg er smertepatient og har været det i et år.. hvordan min hverdag er kommer meget an på mine smerter.. nogen dage er de så trættende og hårde at jeg ikke rigtigt får lavet noget, og andre kan jeg så hjælpe min kæreste med opvasken. Jeg går pt sygemeldt og er uden børn ( hvilket jeg er Meget taknemmelig for, og jo jeg elsker børn, men tanken om at have dem imens vi er to med smerter dagligt er ikke videre spændende) 

 

 

 

Tak for svar - det kommer nemlig meget an på hvad dagen bringer. Og hvordan kroppen har det.

hvad gør du på dårlige dage ? Hvordan planlægger du aktiviteter ? Her tænker jeg på mængden af dem osv.

Dot D skriver:

Jeg har kronisk bækkenløsning, og det er meget op og ned med, hvad jeg kan og gør herhjemme.

Jeg laver mad og står for at få ungerne gjort klar bragt/hentet og indkøb, men ellers så laver min mand det meste, har jeg det godt, så hjælper jeg selvfølgelig med.

Der kan være dage, hvor jeg bare ligger og ligger, da jeg bare kan have sååå ondt. At jeg nu har en meget træls skulder, der også driller, så er det i øjeblikket mindre jeg kan, så dejligt at jeg har en skøn mand og børn, der hjælper

Lyder bestemt ikke rart

går du på arbejde ? Eller hvordan gør du på dårlige dage , hvor smerterne er på det højeste ?

dejligt med mand og børn der kan hjælpe det er guld værd.

Anonym skriver:

Lyder bestemt ikke rart

går du på arbejde ? Eller hvordan gør du på dårlige dage , hvor smerterne er på det højeste ?

dejligt med mand og børn der kan hjælpe det er guld værd.

 

Jeg læser til pædagog, og her først på året var det rigtigt slemt, der måtte jeg gå med krykker for at kunne klare det bare sådan nogenlunde. Der var også dage, hvor jeg blev nødt til at blive i min seng...

7-9-13, så er det gået bedre her det sidste af året, har smerte hver dag, men det er slet ikke som det værste. Måske jeg har været god ved mig selv ved at tabe mig

Håber jeg lige kan runde 20 kg til juleaften

Anonym skriver:

Mange tak for dit svar - kan helt sikkert bruge dit svar, det giver nemlig mig et indblik i hvordan andre med kroniske smerter har det og hvordan deres hverdag er påvirker.

kan se din hverdag ligner min meget, her er vi også oppe ved 7 tiden . Får ungerne afsted, hviler 1-2 timer , laver lidt ( træner 2 formiddage ) hjem og hvile inden den yngste skal hentes . hygger med lidt tegne film og leger. Smider mig på sofaen når der er ro.

her er det alfa omega hverdagen er struktureret med hvil eller går det GALT og jeg er MEGET LIDT sjov at være sammen med

håber det snart bliver lidt bedre igen for dig og arbejdsprøvning går nogenlunde. HUSK og pas på dig selv . 

Kan se vi er enig , syntes også det er MØG hårdt og ikke en dag går uden at blive mindet om det

Fra en smertepatient til en anden. Håber julen bliver ok trods den kræver mange kræfter

Præcis. Jeg kunne ikke klare mig uden mine Hvil, det er dem min hverdag hænger sammen på.

jeg tror mange smertepatienter skal finde den middel gennemvej, og holde de pauser kroppen fortæller. Det er som sagt 6 år siden jeg kom til skade, og det var først i efteråret 2010 da jeg var gravid, jeg lærte hvornår jeg skulle sige Fra. Eller nærmere, jeg valgte at nu SKULLE JEG SIGE FRA, for jeg havde et barn på vej som kom før mine behov, og det var vigtigt at jeg ikke vrissede af hende og manden senere.

vi har alle herhjemme lært hvor min grænse går, og min mand er god til at tage over, og ikke brokke sig over skidtet. Både min familie og svigerfamilie hjælper på alle led og kanter selvom vi har en times kørsel til hinanden.

Jeg ved selv at når andre smertepatienter fortæller de takler det "så'n og så'n" så bliver jeg faktisk glad, for føler nogen gange "normale" personer ser mig som doven. Men Åhh hvor er det svært og forklare folk om ens smerter når den bedste måde jeg udtrykker jeg har ondt er ved at vrisse af folk. Det har smertepatienter bare forståelse for.

håber en ny arbejdsprøvning kan give mig noget afklaring på hvad jeg skal med mit liv, for jeg aner det ikke selv. Haha.

du skal også passe på dig selv, og lige over, husk at slappe af i julen, selvom man har børn hjemme, og der skal ske noget.

rigtig glædelig jul

VIPpigen skriver:

Præcis. Jeg kunne ikke klare mig uden mine Hvil, det er dem min hverdag hænger sammen på.

jeg tror mange smertepatienter skal finde den middel gennemvej, og holde de pauser kroppen fortæller. Det er som sagt 6 år siden jeg kom til skade, og det var først i efteråret 2010 da jeg var gravid, jeg lærte hvornår jeg skulle sige Fra. Eller nærmere, jeg valgte at nu SKULLE JEG SIGE FRA, for jeg havde et barn på vej som kom før mine behov, og det var vigtigt at jeg ikke vrissede af hende og manden senere.

vi har alle herhjemme lært hvor min grænse går, og min mand er god til at tage over, og ikke brokke sig over skidtet. Både min familie og svigerfamilie hjælper på alle led og kanter selvom vi har en times kørsel til hinanden.

Jeg ved selv at når andre smertepatienter fortæller de takler det "så'n og så'n" så bliver jeg faktisk glad, for føler nogen gange "normale" personer ser mig som doven. Men Åhh hvor er det svært og forklare folk om ens smerter når den bedste måde jeg udtrykker jeg har ondt er ved at vrisse af folk. Det har smertepatienter bare forståelse for.

håber en ny arbejdsprøvning kan give mig noget afklaring på hvad jeg skal med mit liv, for jeg aner det ikke selv. Haha.

du skal også passe på dig selv, og lige over, husk at slappe af i julen, selvom man har børn hjemme, og der skal ske noget.

rigtig glædelig jul

Jeg ved selv at når andre smertepatienter fortæller de takler det "så'n og så'n" så bliver jeg faktisk glad, for føler nogen gange "normale" personer ser mig som doven

Ja, det er nemlig et stort problem, for det er desværre ikke altid, at man kan se på én, om man fejler noget, og så er det nemmere at blive kaldt doven