Anonym skriver:
Som overskriften lyder, må jeg gi op. Jeg har en del søvnløse nætter, en masse tårer og en del frustration som banker på og vil ud.
Jeg føler mig som verdens dårligtste mor, og må indrømme at jeg tiltider kan få tanken af fortrydelse uden at mene det med hjertet. Jeg havde ikke regnet med at det hele var sukker sødt, men havde dog heller ikke regnet med at det var så ben hårdt 
Mit barn på 9 uger, græder og græder, og intet udover hendes mad får hende til at stoppe. Hun spiser mellem 120-150 ml allomin og er mæt når flasken bliver taget væk. Lægger jeg hende til at sove selv, så begynder hun at skrige på ny. Så jeg går enormt mange km for at hun bare skal sove 5 min.
Hun får vand, og afføring hverdag, jeg massere og underholder hende når hun ikke viser tegn på træthed.
Vores dagligdag: vågner KL 7 og får mad, er glad ca en time til hun bliver træt, og så tuder hun hele tiden, hun får derfor ludt vand som ikke altid hjælper og ellers mad (to timer efter viser hun tegn på sult igen)
Og sådan kører den hele dagen, hun sover først når KL er 22 og så til 1-2 tiden.
Min mand tager på arbejde KL 8 og er først hjemme igen KL 20, jeg kan ikke mere 
Det synes jeg slet slet ikke lyder unormalt, det som din datter gør eller ikke gør... Hun er altså kun 9 uger gammel - det er jo ingenting! 
At hun spiser så tit er kun fint... Det kan også være, at hun er ved at sætte sit mælkeforbrug op, og derfor beder om mad så ofte... eller også er det bare sådan hun spiser! Og fred være med det...
Min datter faldt også først i søvn til natten kl. 22, da hun var lille. Og så vågnede også lige som din datter ved 1-2 tiden, fik mad, og så sov hun videre til ca. kl. 4 og fik mad igen, og sov også til kl. 7... nogle gange fik hun mad oftere om natten... mener hun fik 3 gange da hun var lille....
Det er PISSE hårdt, især i starten, men synes ikke du skal kaste håndklædet i ringen.... Lad din kæreste tage hende, når han kommer hjem, så du kan kan få et pusterum - man er meget træt og har brug for en pause, når man har sådan en lille bebs
Men hæng i, det skal nok ændre sig... Jeg siger altid til mig selv, når min datter er inde i en dårlig periode med et eller andet.. "Udfordringer med børn er kun i en periode!" Prøv også at sig sådan til dig selv, det hjælper altså at tænke mere positivt, selvoom det er svært....
Mht. at hun ikke vil falde i søvn selv, så synes jeg, at du skal hænge i med, at lægge hende, selvfølgelig når du ved hun er mæt og træt, give hende sutten, sige sov godt, og så gå... Hun vil helt sikket græde, men så går du ud til hende igen, siger sov godt, giver hende sutten, hvis hun har mistet den, og går igen... Hvis du bliver ved med at gentage det, så giver det pote!!! Hun skal jo bare vænnes til, at hun selv skal falde i søvn, og det kræver altså, at du giver hende en chance for, at lære det 
Held og lykke med det hele, og så op med hovedet!
Hilsen Sille - mor til en pige på 1½ år 