Som overskriften lyder, må jeg gi op. Jeg har en del søvnløse nætter, en masse tårer og en del frustration som banker på og vil ud.
Jeg føler mig som verdens dårligtste mor, og må indrømme at jeg tiltider kan få tanken af fortrydelse uden at mene det med hjertet. Jeg havde ikke regnet med at det hele var sukker sødt, men havde dog heller ikke regnet med at det var så ben hårdt 
Mit barn på 9 uger, græder og græder, og intet udover hendes mad får hende til at stoppe. Hun spiser mellem 120-150 ml allomin og er mæt når flasken bliver taget væk. Lægger jeg hende til at sove selv, så begynder hun at skrige på ny. Så jeg går enormt mange km for at hun bare skal sove 5 min.
Hun får vand, og afføring hverdag, jeg massere og underholder hende når hun ikke viser tegn på træthed.
Vores dagligdag: vågner KL 7 og får mad, er glad ca en time til hun bliver træt, og så tuder hun hele tiden, hun får derfor ludt vand som ikke altid hjælper og ellers mad (to timer efter viser hun tegn på sult igen)
Og sådan kører den hele dagen, hun sover først når KL er 22 og så til 1-2 tiden.
Min mand tager på arbejde KL 8 og er først hjemme igen KL 20, jeg kan ikke mere 
Anmeld