Er det kun mig? eller har I det også mega hårdt??

Jeg kunne have skrevet dit indlæg for 3 år siden da min søn var 2 år... Det har altid været en kamp med ham, har har været rigtigt vild og ikke kunne stilles med at sidde stille, det skulle hele tiden ske noget man skulle være på konstant, hvis han blev for træt gik det ud på at holde sig selv igang og hvis det ikke virkede måtte man jo lige lave lidt ulykker. Puha vi har også haft vores at se til ahm ham i laaang til.... Men nu er det meget anderledes han er blevet mere rolig med årene han kan stadig være vild og ikke høre efter men det er på en helt anden måde.... Min kæreste ville i lang tid heller ikke have flere for det krævede for meget at være så meget på, jeg blev dog ved med at sige at man nok villle fortryde når han var ældre og man så ikke havde fået en mere... Med tiden kunne han godt at det er en god ting med søskende og at de vil have glæde af hianden hele livet igennem, vi har selv en søskene hver og ingen af ville undvære dette.... Så da sønnike blev godt 3 år, besluttede vi os for at få en mere, der gik så 7 md før jeg blev gravid så 3 uger før Alexanders 4 års fødselsdag fik han en dejlig lillesøster. Og i dag har de så meget glæde af hinanden, Alexander er i dag 5 år og snart klar til at gå i skole.... Der sker rigtigt meget fra år til år.... Så det skal nok blive bedre med jeres søn. Hold ud lige nu er han trosig over for alt, men man må kæmpe lidt, finde noget overskud til det så skal det nok blive bedre...

Anonym skriver:



Ej hvor sjovt vi har nemlig også snakket om at få en kæmpe bred seng så vi alle ku rulle rundt i

Hi hi

Jeg tror man skal gøre op med sig selv, hvilke kampe man vil (orker) at tage. Gør op med jer selv om I er til samsovning eller ej, er I det ikke, så må I tage kampen. Det kunne jo f.eks. også bare være en madras han får på gulvet hos jer, så kunne du jo fint ligge og holde ham i hånden, hvis det er det han har brug for. Jeg tror ikke man kan give sine børn for meget tryghed

Jeg synes ikke du har gjort noget forkert i opdragelsen af ham som du lige beskriver det, det er en hård periode og de prøver grænser af. Det er jo helt normalt! Det er så dit job at guide ham bedst muligt.

Hvordan er han sprogligt og motorisk? For vi kunne helt klart mærke en ændring i min datters adfærd, da hun fik mere styr på sproget. Som om hun har været dødfrustreret inden da.

Og som skrevet tidligere, så ER der jo bare forskel på børn, og måske er dit barn ligesom mit, et der er udstyret med et voldsommere temperament end gennemsnittet Det skal nok blive bedre med tiden, bare vent og se.

Loa skriver:

Syntes også vi af og til har det hårdt, men føler mig sgu så skvattet ved at skrive det
Helt ærligt, to voksne mennesker og et lille barn på 2 1/2 år, det burde da være til at overskue, men hold da op hvor syntes jeg bare jeg er drænet for energi og tålmodighed....
Var sikker på jeg skulle have en hel børne flok, nu tør jeg dårligt overveje en mere.....
Måske er jeg bare ikke så stærk som jeg troede
I hvert fald giver vores datter os kamp til stregen.
Sindssyg viljestærk og temperamentsfuld.
Bliver puttet i egen seng, vågner op alt mellem 23-02 og kommer ind i vores seng, da vores energi (mest min) bare ikke er til at tage kampen....
Hun har aldrig sovet igennem, så 2 1/2 år uden ordenlig nattesøvn gør det virkelig svært at være den super korrekte overskuds mor som jeg drømte om at blive

Så nej, du er ikke den eneste....

Laura (2 år - 25.10.10) gør PÆRCIS det samme  Og det er ALTID imellem kl 23-02 !!!

Nadia&Daniel skriver:

Laura (2 år - 25.10.10) gør PÆRCIS det samme  Og det er ALTID imellem kl 23-02 !!!

Virkelig??

Troede Isabella var den eneste......
Har i nogen som helst anelse om hvorfor hun gør det? Tryghed? Bange for mareridt? Her er vi helt blanke, men Gud hvor det forstyrre søvnen

Loa skriver:

Virkelig??

Troede Isabella var den eneste......
Har i nogen som helst anelse om hvorfor hun gør det? Tryghed? Bange for mareridt? Her er vi helt blanke, men Gud hvor det forstyrre søvnen

Har INGEN idé  men det er HVER dag/nat hun gør der.. Vi vælger at tage hende ind til os, for ikke at gør hende mere træt og mere ked..

Nadia&Daniel skriver:

Har INGEN idé  men det er HVER dag/nat hun gør der.. Vi vælger at tage hende ind til os, for ikke at gør hende mere træt og mere ked..

Det samme her....

Mange vil sikkert sige det bare er en dårlig vane, men hvis det nu er pga tryghed hun gør det, så ville jeg virkelig have det dårligt med ikke at tage hende ind.....

Loa skriver:

Det samme her....

Mange vil sikkert sige det bare er en dårlig vane, men hvis det nu er pga tryghed hun gør det, så ville jeg virkelig have det dårligt med ikke at tage hende ind.....

Laura sover med det samme hun kommer ind til os - og giver os nattesøvn

Vist vi ikke gjorde det, ville hun være ked og jeg vil bruge unødig kræfter om natten

Har dog få nætter hvor hun først gør det kl. 4-6 stykker eller slet ikke - men det er meget sjælden

Anonym skriver:

Altså han vil ha jeg sidder ved ham , at jeg løfter ham op når vi skal ud eller ned af trapperne og når farmand holder min taske så hidser han sig op og giver tasken til mig .

Han er nemlig meget morsyg og holder mig i hånden når vi sover . Men så er alt det her ikk fordi jeg har opdraget ham forkert ?

Som jeg læser det du skriver, har I givet jeres lille dreng lov til at bestemme alt for meget.

Vores dreng har også perioder hvor det kun enten er mor eller far der duer, han får et nej, det gør jeg lige og så er det altså sådan. Det er en meget naturlig udvikling at en 2-årig der så småt begynder at finde ud af de kan styre deres omverden med deres måde at reagere på, at ville teste grænser. Hvem ved hvad bedst og hvordan gør de andre når jeg gør det her... Ærlig talt? Så er det noget af det mest provokerende jeg nogensinde har været udsat for, en lille lort på nogen og 90 cm der med fast blik i øjet og hård stemme fortæller mig at det altså er fars tur til at tænde for lyset...

Børn har bedst af helt faste grænser, faste rutiner og en mor og far der ikke er bange fo rat tage kampen og holde fast i et nej. Fremtiden vil byde på mange andre situationer hvor man skal have lært at håndtere en afvisning..

Vil også give andre i tråden ret, sengen er for mor og far. Den kamp kan I sagtens tage, gør det en weekend, så er der mulighed for I voksne kan sove i løbet af dagen. Min bedste råd er at trøste ham når han er ked, få ham op af sin seng når han bliver virkeligt ked og ned med ham igen når han er faldet til ro. Det kan sagtens stå på flere timer den første nat

Det er jo ikke forkert opdragelse, men der burde være nogen der hviskede os forældre i ørene når de små begyndte at vokse stærkt. Vi snakker jo ganske få måneder fra de ikke kunne noget selv, til at ville det hele... Vores søn kan klare alt selv, tror han da og sikke et temperament når det så ikke går hans vej, men det er jo en (stor) del af livet?

det siges af de "kloge" hoveder, at drenge har mere brug for faste regler og rutiner end piger har...

 

jeg vil næsten lov dig/jer, at tager du kampen op med ham, kan i sagtens få ham til at sove hele natten i hans egen seng..

det vil koste nogle nætter uden for meget søvn, ja, men i sidste ende er det måske det vær...

og så handler det simpelthen om at sætte grænser og lave nogle faste regler som BÅDE mor og far følger, så han ikke er i tvivl om hvad det drejer sig som... for børn har bare bedst af faste regler og retnings linjer...

 

det er tisse hårdt at slå fast, men i sidste ende gir det glader børn= glader forældre..

 

 

Nadia&Daniel skriver:

Laura sover med det samme hun kommer ind til os - og giver os nattesøvn

Vist vi ikke gjorde det, ville hun være ked og jeg vil bruge unødig kræfter om natten

Har dog få nætter hvor hun først gør det kl. 4-6 stykker eller slet ikke - men det er meget sjælden

Her sover Isabella som sådan også, men sindssygt uroligt, sparker og slår i søvne, og faktisk også jævnligt vågner grædende med mareridt
Håber sgu snart det går over, for fuck det er hårdt ikke at få sin nattesøvn