Er det kun mig? eller har I det også mega hårdt??

Nogle børn er bare mere opmærksomhedskrævende og mor-syge. Det er ikke en skidt ting.. Og det er jo klart at når han kun er 2 år at han vil have alt opmærksomheden fra sin mor. 

Tror du bliver nød til måske at give ham mere opmærksomhed end du allerede gør, eller lægge en plan for dagen og sige fra 'det' til 'det' tidspunkt er det legetid og der giver du din søn din fulde opmærksomhed. Måske er det, det han har brug for? For han kan med sikkerhed mærke at både dig og din mand er stresset og så bliver han selv forvirret.

Du skriver ikke hvad han gør at han er krævende? men han elsker dig nok bare så højt at han vil bruge alt sin tid sammen med dig. 

Og at han sover i jeres seng og sparker far væk, kan i jo sagtens gøre noget ved.

 

Tulle28 skriver:

Vi havde det meget som dig og var også enige om at vente længe med flere børn, hvis vi overhovedet skulle have flere! Vi syntes også det var SÅ hårdt Da min datter var 18 mdr. blev jeg så selvfølgelig uplanlagt gravid og vi var helt sikre på at vi ikke ville have barnet. Men... Man får jo ikke bare sådan lige en abort. Så vi valgte at beholde barnet, og det er jeg (selvfølgelig) SÅ glad for den dag idag.

Min store datter er idag 2,8 år og jeg vil sige at der er sket RIGTIG meget inden for det sidste halve år. Hun kan stadig bliver hidsig og få raserianfald, men ikke i samme grad som tidligere. Der er jo forskel på børn og alle børn bliver sure og kede af det, men jeg har endnu ikke mødt et barn i vores vennekreds, der bliver det i helt så kraftigt omfang som vores datter. Hun har et temperament der siger spar 2 og er oven i hatten ekstremt stædig.

Hun kommer også ind og sover hos os, men istedet for at se på det som en problematisk adfærd har vi valgt at se på det som et udtryk for behov for tryghed og nærhed og det skal hun selvfølgelig have opfyldt, også selvom det betyder at vi sover lidt dårligere. Vi taler tit for sjov om at få en seng på 90 cm til at sætte op af dobbeltsengen, men jeg tror helt ærligt at vi gør det, hvis det fortsætter. Kunne I ikke gøre det samme?

Mht. ørerne, så kan det godt være dem der driller uden at det nødvendigvis ses som feber eller MØB. Men HUSK at gå til en rigtig ørelæge fra starten, det kræver ikke henvisning fra lægen. Lægen har som oftest ikke det rigtige udstyr til at tjekke ører med.

Ej hvor sjovt vi har nemlig også snakket om at få en kæmpe bred seng så vi alle ku rulle rundt i

Mikey Mike skriver:

Nogle børn er bare mere opmærksomhedskrævende og mor-syge. Det er ikke en skidt ting.. Og det er jo klart at når han kun er 2 år at han vil have alt opmærksomheden fra sin mor. 

Tror du bliver nød til måske at give ham mere opmærksomhed end du allerede gør, eller lægge en plan for dagen og sige fra 'det' til 'det' tidspunkt er det legetid og der giver du din søn din fulde opmærksomhed. Måske er det, det han har brug for? For han kan med sikkerhed mærke at både dig og din mand er stresset og så bliver han selv forvirret.

Du skriver ikke hvad han gør at han er krævende? men han elsker dig nok bare så højt at han vil bruge alt sin tid sammen med dig. 

Og at han sover i jeres seng og sparker far væk, kan i jo sagtens gøre noget ved.

 

Altså han vil ha jeg sidder ved ham , at jeg løfter ham op når vi skal ud eller ned af trapperne og når farmand holder min taske så hidser han sig op og giver tasken til mig .

Han er nemlig meget morsyg og holder mig i hånden når vi sover . Men så er alt det her ikk fordi jeg har opdraget ham forkert ?

Altså jeg har tvillinger på 2½ år og både jeg og far studere.. Synes bestemt ikke vi har det hårdt - slet ikke,.
Men der er da en del kampe, men sådan er det jo bare når man er to år

Syntes også vi af og til har det hårdt, men føler mig sgu så skvattet ved at skrive det
Helt ærligt, to voksne mennesker og et lille barn på 2 1/2 år, det burde da være til at overskue, men hold da op hvor syntes jeg bare jeg er drænet for energi og tålmodighed....
Var sikker på jeg skulle have en hel børne flok, nu tør jeg dårligt overveje en mere.....
Måske er jeg bare ikke så stærk som jeg troede
I hvert fald giver vores datter os kamp til stregen.
Sindssyg viljestærk og temperamentsfuld.
Bliver puttet i egen seng, vågner op alt mellem 23-02 og kommer ind i vores seng, da vores energi (mest min) bare ikke er til at tage kampen....
Hun har aldrig sovet igennem, så 2 1/2 år uden ordenlig nattesøvn gør det virkelig svært at være den super korrekte overskuds mor som jeg drømte om at blive

Så nej, du er ikke den eneste....

Jeg er også studerende, har 4 børn og en mand der er på job fra 8.30 til 18.30. 

Jeg tror måske du skal prøve og lade være med at fokuseret på hvor hårdt det er. For selvfølgelig er det hårdt at få børn.

Nogen gange sover vi faktisk 6 mand i vores seng, men det er hvis der er sygdom. Vores 3 børn på 5,3 og 18 mdr sover ikke igennem endnu, så nogengange er jeg også bare helt hængt, men så dyrker jeg lige noget motion og så køre det igen.

Vi får meget sjældent passet vores børn, og det ved jeg jeg burde være bedre til. Måske kunne det være en mulighed for jer. Og få ham passet, så i kan  komme ud og være kærester igen.

Jeg tænker også helt ærlig at han nok er traels fordi han bestemmer. Hvem bestemmer han ikke vil sove i sin egen seng? Er det bare fordi det er lettest og putte ha der? I skal fortælle hvem der bestemmer og  holder ved det I siger, ellers bliver børn frustreret. Jeg er ikke tilhænger af at lade børn skrige sig i søvn, så jeg ville putte ham og blive siddende ved ham til han sover og næste dag gå ud og komme ind og så udvide tiden dag for dag. Håber du får det bedre snart, for det er da traels og have det så hårdt

 

Kan simpelthen ikke sige det her nok...

Børn hører ikke til i en voksenseng, færdig, bum basta!

I skal have plads til at være kæreste/ægtefolk og jeres barn skal lære at sove for sig selv... Ja det er en kamp at få dem ind igen når de først er vænnet til de voksnes seng, men ind skal de altså og det er en kamp der er værd at tage... Jeg har set SÅ mange par der er gået fra hinanden fordi deres barn simpelthen har stjålet  deres tid, nemlig når de kunne være kærester og sove...

Ja, det er mega hårdt at blive én mere og man skal omstille så mange forskellige ting i sit liv... Men nøj hvor er det også bare det bedste jeg nogensinde har gjort... Også selvom jeg er udkørt og egentlig godt kunne tænke mig, MIGTID... Det skal nok komme en dag og jeg glæder mig til den... Heheh

Kan i ikke lige få jeres dejlige unge passet hos mormor eller farmor en dag her i weekenden, så i liiige kan få sparet lidt kræfter op igen? Det kunne godt lyde som om der var et ret stort behov for det lige nu...

 

Anonym skriver:

Heej piger..

Vi har en skøn søn på 2 år .. men siden vi fik ham er vores hverdag blevet sååå hårdt.. han er nemlig meget krævende og tager meget af vores tid ...

Min mand vil ikke ha flere børn fordi han er skræmt af hvor hårdt det er at ha kun et barn .. Vores søn er dejlig og vi elsker ham utrolig højt og jeg får det dårligt at sidde her og skrive det her til jer .. men jeg har bare stress og er studerende , min mand arbejder fuldtid og vi har et barn men stadigvæk har vi det mega mega hårdt ..

Han sover i vores seng og vil ikke sove i sin egen... farmand bliver sparket ud af sengen, så han sover på madras på gulvet ..

Har vi opdraget ham forkert? eller har I alle det sådan `?

Jeg skriver VIRKELIG ikkefor a være streng eller lign.

Jeg håber du tager det konstruktivt.

Ja, det lyder som om i har opdraget ham forkert. 8ud fra hvordan vi gør og hvad mine værdier er)

Han skal ud af jeres seng snart, grunden til han stadig ligger der, er sikkert fordi i ikke har orket a tage kampen.

Men der ér kampe med 2 årige, og dem er man nød til at tage. Både for familiens skyld, for andres skyld (der ikke gider have med ens uopdragne barn a gøre) og ikke mindst for barnets skyld.

Man gør (efter min mening) børnene  en bjørnetjeneste ved at stå til og lade dem få lov.

De skal vide hvem der bestemmer og man skal være 'hård' i mange situationer, men det er jo den måde de skal lærer hvordan verden er indrettet på. Det er jo en del af de sociale kompetencer.

Jeg synes det blev nemmere og nemmere dag for dag og han er blevet sødere og sødere siden min dreng blev 2 år. Han får hvad andre vil kalde en 'hård' opdragelse. Her bliver der rettet ind og sagt noget hvis man ikke opføre sig ordenligt, man skal høre efter og gøre hvad der bliver sagt.

Og det gør han!

- fordi han altid har fået det afvide og fået vejledning og er blevet guidet til hvordan man begår sig (SELVFØLGELIG er alt opdragelse i forhold til hans alder)

Nu beskriver du ikke helt hvad der går det hårdt, men ud fra det ene eksempel med a han stadig sover i jeres seng, kan tyde på at i har nogen daglige kampe som i skal igang med, men tro mig... det giver altså VIRKELIG pote, når man er konsekvent og sætter nogen rammer for børnene.

Spørg hvis der er mere du vil vide

Hilsen den 'hårde mor'

Anonym skriver:

Altså han vil ha jeg sidder ved ham , at jeg løfter ham op når vi skal ud eller ned af trapperne og når farmand holder min taske så hidser han sig op og giver tasken til mig .

Han er nemlig meget morsyg og holder mig i hånden når vi sover . Men så er alt det her ikk fordi jeg har opdraget ham forkert ?

Nej, det har intet med opdragelse at gøre. Han er bare meget afhængig af dig. 

Nej, vores børn sover IKKE i vores seng med mindre vi snakker babyer eller syge børn.

Samsovning KAN være rigtigt hyggelgit, men det bevist at stort set alle parter sover dårligere af det i længden.

Og et barn på 2 år burde sove i sin egen seng, så den kamp skal i helt sikkert tage. Han bestemmer ikke i jeres hjem, det gør i. Man får børn på børns premisser, men det er vores snavr at opdrage dem og for at hverdagen kører så fornuftigt den nu kan med en 2 årig i huset:-)

I bliver simpelthen nød til at mande jer op og tage kampen....det er sur mås, men i længden vil i blive glade for det og det vil han også fordi i sætter en god fornuftig ramme op.

Det samme gælder alle de andre kampe der måtte komme, nogle er ikke lige værd at atge op lige nu, mens andre er man nødt tilOg det med sengen dur bare ikke. Din mand skal ikke smides ud fordi i har fået et barn. Barnet skal lære at det der er mors og fars seng og det der er min seng. bare huske at gøre den lidt hyggelig for ham at ligge i.