Bliver en smule provokeret!

wamse skriver:

Nu har jeg så ikke skrevet noget i den stil i den omtalte indlæg, men har en holdning, nu du bringer det op.

Jeg har det faktisk på den måde, at ja en graviditet kan være hård, men i min verden er det intet i forhold til det at have børn - sorry, men det er sådan jeg har det med det.

Mine børn er 19, 17 og 6 år, og det at vente dem var trods alt kun 9 mdr, og de 9 måneder er længe overskredet af bekymringer med mere, når man har børnene. Når de har været syge, har jeg da hellere en million gange selv have været det, frem for at de var det.

Jeg mener så godt, at man kan sammenligne/sidestille det at være gravid, og have børn, fordi min rolle som mor/forældre allerede starter i graviditeten.

Flot og pænt skrevet.

Jeg er enig

Mor og meget mere skriver:

Jeg synes ikke, det er noget at lade sig provokere af. Det er jo bare subjektive holdninger, baseret på folks egne erfaringer. Og selvfølgelig er der stor forskel på, hvordan vi oplever hhv. graviditeter og det at have børn. 

Jeg har haft lette graviditeter og nemme babyer og småbørn, men det har virkelig trukket tænder ud at være mor til tre teenagere - for mig. Og jeg synes, at det at være mor er et kolossalt ansvar og en kæmpe opgave - livet ud, for bekymringerne stopper jo aldrig helt. Skulle en besværet gravid kvinde så sige, at hun til enhver tid vil opfatte graviditet som langt hårdere end at være mor, vil jeg altså ikke blive provokeret af det, men blot tænke, at hun har andre oplevelser med sig end jeg har - eller at hun kan komme igen, når hun har tre teens i huset. Det er i hvert fald ikke noget, der vil kunne hidse mig op. 

Laulund87 skriver:

Det er jeg ked af at høre

Jeg blev atter en gang indlagt i uge 28 med meget kraftig blærebetændelse der satte veer i gang. Med alt det andet og nu det her, så måtte jeg bare tude ud ved sygeplejerskerne for jeg følte ikke jeg kunne mere.

Sildefisk skriver:

puh nej det er sgu barsk. Især fordi man ofte hører (inden man selv bliver gravid) om graviditet som noget,- hvor man nærmest kun kan være lykkelig 24-7, det var IKKE tilfældet for mig, jeg kom faktisk til at fortryde jeg var blevet gravid på et tidspunk,t da alt så mest sort ud

Jeg er dog dybt taknemlig for de to skønne unger der trods alt kom ud af meget komplicerede graviditeter.

Puha jeg kender godt de følelser!

Ja tænk jeg synes det er skrækkeligt, men jeg vil gøre det igen for at gøre min datter til storesøster Men jeg skal ikke tænke over hvor meget jeg skal igennem igen, på et tidspunkt, for det hyler mig ud af den og gør mig rædselsslagen.

Laulund87 skriver:

Puha jeg kender godt de følelser!

Ja tænk jeg synes det er skrækkeligt, men jeg vil gøre det igen for at gøre min datter til storesøster Men jeg skal ikke tænke over hvor meget jeg skal igennem igen, på et tidspunkt, for det hyler mig ud af den og gør mig rædselsslagen.

Sildefisk skriver:

Jeg var også bange da jeg noget uventet blev gravid igen da den første var 5mdr men det gik jo, og idag fortryder jeg det ikke trods omkostningerne

Nej man fortryder ikke, men hold da op det er rart når de er ude

Vildt du kunne klare det igen efter 5 måneder Først 2,4 år efter jeg fødte min datter var jeg klar på at prøve igen. Inden da skulle vi slet ikke have flere

Laulund87 skriver:

Nej man fortryder ikke, men hold da op det er rart når de er ude

Vildt du kunne klare det igen efter 5 måneder Først 2,4 år efter jeg fødte min datter var jeg klar på at prøve igen. Inden da skulle vi slet ikke have flere

Sildefisk skriver:

kunne jeg heller ikke det havde da sine psykiske omkostninger men da jeg havde fået afvide jeg måske ville have svært ved at kunne få børn fremover, turde jeg ikke andet end at satse

Det forstår jeg godt

Laulund87 skriver:

Det forstår jeg godt

Sildefisk skriver: