Jeg er verdens værste mor :(

Mussen2 skriver:

Du er brændt ud. Det kender vi alle. Vi er i vores gode ret til at føle det sådan nogen gange, selvom det er en frygtelig følelse.

Kun du selv kan mærke om du er der hvor du skal have hjælp. Måske du skal snakke med SP eller læge.

Deter slet ikke sjovt at sidde som på en spændt fjeder, men jeg kender det godt.

Her er det galt hver gang jeg ikke får min søvn flere dage i træk, så får jeg en meget kort lunte, men mange konflikter til følge

Håber snart du får det bedre det er slet ikke sjovt

Ja det må være det. Jeg er bare kommet dertil hvor jeg bare har lyst til at sætte mig ud i bilen, skrige af mine lungers fulde kraft og bare køre.. Uden nogle steder at skulle hen eller nogen tidsplan der skal holdes.

MortilElias2010 skriver:

Hatten af for ærligheden og for ikke gemme dig bag anonymiteten! 

Kan din kæreste ikke give dig en mulighed for at være væk nogen timer for at lade op? Har du talt om det med din kæreste? H*n er ikke tankelæser og kan ikke justerer det uden dig! 

Tak, det skulle egentlig have været ano, men det gad computeren åbenbart ikke.

Nej jeg har ikke snakket  med ham om det. Jeg skammer mig frygtelig meget over at have de følelser. 

Men jeg har overvejet at høre ham om jeg kan sove hos en veninde. Men jeg har heller ikke samvittighed til han skal sidde alene hjemme med dem.

B&J skriver:

3 børn er også en kæmpe opgave i sig selv og 3år er jo lige alderen til det hele skal prøves af....

self elsker vi vores børn mere ind noget andet men engang i mellem er det ski svært at være mor...

ved ikke om du har mere du tumler med for det kan jo være en lille deperation evt.... men det kan også bare være hverdagene der er kørt i ged....

selv om jeg kun har en syntes jeg det er hårdt at være mor lige nu for der sker så mange ting jeg ikke selv kan gøre en skid ved og ja det er jeg ikke god til så det er bare øv... men gør det bedste for min søn for han er jo mit et og alt

Ja de er noget af en mundfuld især når 2 af dem hele tiden vil sidde på arm, og hvis de ikke får lov skriger de helt vildt. mit hovede er bare helt fyldt og har godt nok svært ved at rumme mere..

LBK skriver:

Ja, sådan er det nok bare.... Kan godt forstå dine følelser, da man jo selvfølgelig elsker sine børn.

Har du ikke mulighed for at give dig selv en fri dag/nat/weekend så du kan få "luftet" lidt ud??? Kunne det ikke være en løsning???

Jo jeg har tænkt på det. Men har ikke samvittighed til han skal være alene hjemme med dem i et døgn.

Chraz skriver:

Ja de er noget af en mundfuld især når 2 af dem hele tiden vil sidde på arm, og hvis de ikke får lov skriger de helt vildt. mit hovede er bare helt fyldt og har godt nok svært ved at rumme mere..

det kan jeg godt forså det er også vildt hårdt at være mor det er jo et fuldtids arbejde men hatten af for du har 3 børn det vil jeg ikke kunne klare

Chraz skriver:

Ja det må være det. Jeg er bare kommet dertil hvor jeg bare har lyst til at sætte mig ud i bilen, skrige af mine lungers fulde kraft og bare køre.. Uden nogle steder at skulle hen eller nogen tidsplan der skal holdes.

Ved du hvad, sådan har jeg det også ofte for tiden - og mine børn er 14, 15 og 19 år! Måske en ringe trøst, at det også kan gælde store børn, men i perioder ER ens børn altså skideirriterende, og så kan man godt tillade sig at ønske sig langt væk. 

Jeg synes, det er en god ide at få lidt fri fra dem - så du kommer til at savne dem lidt og være lidt manglet derhjemme. 

Min mand og min mor og mine veninder er da også nogle gange dumme i hovedet, men derfor elsker jeg dem højt alligevel - selvfølgelig kan man også have det sådan med sine børn. 

B&J skriver:

det kan jeg godt forså det er også vildt hårdt at være mor det er jo et fuldtids arbejde men hatten af for du har 3 børn det vil jeg ikke kunne klare

Mange tak. det er bestemt heller ikke altid nemt. Slet ikke lige for tiden..

Ja det må være det. Jeg er bare kommet dertil hvor jeg bare har lyst til at sætte mig ud i bilen, skrige af mine lungers fulde kraft og bare køre.. Uden nogle steder at skulle hen eller nogen tidsplan der skal holdes.

Sådan havde jeg det lige præcis i sidste uge. Jeg havde lyst til at skrige og var ved at brække mig af den trummerum. Søvn og lidt adspredelse er medicinen her.

Så længe det ikke er den overskyggende følelse igennem lang tid, så skal detnok gå. Og tro mig du er ikke alene

Chraz skriver:

Mange tak. det er bestemt heller ikke altid nemt. Slet ikke lige for tiden..

nej det er det ikke men det tror jeg heller ikke det skal være

men håber den periode snart er slut igen

Mor og meget mere skriver:

Ved du hvad, sådan har jeg det også ofte for tiden - og mine børn er 14, 15 og 19 år! Måske en ringe trøst, at det også kan gælde store børn, men i perioder ER ens børn altså skideirriterende, og så kan man godt tillade sig at ønske sig langt væk. 

Jeg synes, det er en god ide at få lidt fri fra dem - så du kommer til at savne dem lidt og være lidt manglet derhjemme. 

Min mand og min mor og mine veninder er da også nogle gange dumme i hovedet, men derfor elsker jeg dem højt alligevel - selvfølgelig kan man også have det sådan med sine børn. 

Jah jeg prøver også at sige til min selv det er naturligt og at jeg ikke er en skod mor af den grund.. Men ihhh hvor jeg virkelig føler mig sådan. Har godt nok overvejet om jeg skulle få dem passet et døgns tid. Men der har bare været så meget stress på for os allesammen så synes næsten det er synd de skal passes..