Bør jeg være bekymret

Gardenia skriver:

Det nytter da ikke noget du nu begynder at bebrejde dig selv? Det får I ikke fundet en løsning af jo

Jeg tænker, at du skal være påpasselig med at hive ham hjem, nu han har det sådan med menneskemængder. Ville det ikke være bedre at få ham ud i en lille, lukket gruppe af børn, så han kunne få opbygget noget selvtillid?

Maj er lang tid, det er over 5 måneder - hvis og såfremt du kan få en børnehaveplads til Maj... Jeg ville overveje grundigt hvad der skulle gøres - har din kommune ikke dagplejere til sensitive børn? Der er en ganske anden ro og tid i såan en konstruktion, måske det var lige præcis dér jeres dreng kunne begynde det arbejde det er at kunne gebærde sig i store mængder?

For tro mig, det hjælper ikke at være sky som voksen. Det sætter forhindringer for dig som du bliver ved med at forcere, men som du aldrig vinder over. Jeg hader mennesker, det har spændt ben for mig flere gange end jeg kan tælle, jeg er 32 og har stadig en mistanke til alle nye mennesker.. Det ønsker du ikke for din dreng..

Jeg kryder fingre for jeres besøg af psykologen idag, kommer du med en update?

Årh jeg er mester i at finde fejl hos mig selv  Jeg kan ikke lade vær med som det første at kikke på mig selv. Min kæreste gør det samme 

Når jeg tænker på at blive hjemmegående i forhold til min søn, er det med det henblik, at kunne benytte den frihed det giver, ved at kunne holde ham hjemme en dag i ny og næ eller at hans dage i institutionen kan blive kortere. Men ja det er også bare en tanke 

Vi har her til morgen snakket med pædagogen, som i går havde snakket med talepædagogen. Desværre havde psykologen ikke tid, hvilket vi alle synes var rigtig ærgeligt. Men planen bliver i første omgang at vores søn skal indstilles til et tværfagligt samarbejde mellem fysioterapeut, talepædagog og psykolog, så vi og institutionen kan få de redskaber, som skal til for at hjælpe vores søn. 

Om han skal flyttes til en mindre (special) institution er vist for tidligt at sige endnu. Vi håber at det tværfaglige samarbejde kan belyse, netop om han har brug for andre rammer i hverdagen. 

Det er også svært, da vores søn på den ene side trives i institutionen og på den anden side gør han så ikke. Han er glad og smilende i løbet af dagen. Han græder og pylre aldrig. Det vi selv kan observere, når vi aflevere og henter er udelukkende positivt, en dreng som er meget glad, som leger (godt nok med ham selv) og aldrig vil med hjem 

Peiner skriver:

Årh jeg er mester i at finde fejl hos mig selv  Jeg kan ikke lade vær med som det første at kikke på mig selv. Min kæreste gør det samme 

Når jeg tænker på at blive hjemmegående i forhold til min søn, er det med det henblik, at kunne benytte den frihed det giver, ved at kunne holde ham hjemme en dag i ny og næ eller at hans dage i institutionen kan blive kortere. Men ja det er også bare en tanke 

Vi har her til morgen snakket med pædagogen, som i går havde snakket med talepædagogen. Desværre havde psykologen ikke tid, hvilket vi alle synes var rigtig ærgeligt. Men planen bliver i første omgang at vores søn skal indstilles til et tværfagligt samarbejde mellem fysioterapeut, talepædagog og psykolog, så vi og institutionen kan få de redskaber, som skal til for at hjælpe vores søn. 

Om han skal flyttes til en mindre (special) institution er vist for tidligt at sige endnu. Vi håber at det tværfaglige samarbejde kan belyse, netop om han har brug for andre rammer i hverdagen. 

Det er også svært, da vores søn på den ene side trives i institutionen og på den anden side gør han så ikke. Han er glad og smilende i løbet af dagen. Han græder og pylre aldrig. Det vi selv kan observere, når vi aflevere og henter er udelukkende positivt, en dreng som er meget glad, som leger (godt nok med ham selv) og aldrig vil med hjem 

Jeg synes du skulle tage din selvbevidsthed og stikke den op hvor solen ikke skinner - du er den helt rigtige og perfekte mor til din dreng og din kæreste er den helt rigtige og perfekte far til jeres dreng. Heldigvis er det er absolut fåtal af os der ikke kan den forholdsvist simple opgave det er at lave lykkelige børn.

Bare det at du nu går og tænker dig gul og blå, må da bevise for dig du ikke bare er fejl på den?

Det lyder som en rigtig god ide med et tværfagligt projekt, min søster var selv i sådan et efter hendes epileptiske anfald og hun blomstrede virkeligt op.

Held og lykke med jeres projekt, jeg håber på det hele lykkes for jer

Gardenia skriver:

Jeg synes du skulle tage din selvbevidsthed og stikke den op hvor solen ikke skinner - du er den helt rigtige og perfekte mor til din dreng og din kæreste er den helt rigtige og perfekte far til jeres dreng. Heldigvis er det er absolut fåtal af os der ikke kan den forholdsvist simple opgave det er at lave lykkelige børn.

Bare det at du nu går og tænker dig gul og blå, må da bevise for dig du ikke bare er fejl på den?

Det lyder som en rigtig god ide med et tværfagligt projekt, min søster var selv i sådan et efter hendes epileptiske anfald og hun blomstrede virkeligt op.

Held og lykke med jeres projekt, jeg håber på det hele lykkes for jer

He he sikke en beskrivelse  Det vil jeg så gøre 

Rigtig mange tak fordi du har taget dig tiden til at svare på mit indlæg. Det betyder meget. Jeg har netop udfyldt de fornødne papire, som vi skal udfylde i forbindelse med indstillingen. Så håber jeg bare at der ikke gå for lang tid inden de første handlinger bliver sat i værk 

hej!

Har lige læst lidt med. forstår at du er ked af det og bekymret for om der er noget galt med din søn. det kan være så svært at håndtere som mor og far.

Alligevel er det godt der er obs på hans trivsel så han/I kan få den fornødne hjælp.

Jeg tænker hans drejen rundt er for at mærke sig selv, når der er noget. der presser ham. Deter trygt at dreje, han gør det derhjemme og  det giver ham glæde-.Måske ikke den allerbedste måde at indgå i relationer til andre og udvikle de sociale kompetencer. Heldigvis er han jo begyndt at lege med ham, der heller ikke sover, så deter gode tegn.

Jeg kan være bekymret for om hans syn og hørelse er normalt. ofte trækker børn sig ind i sig selv når den er gal med hørelsen eller synet. det er en god ide at få det checket-

rigtig meget held og lykke med det hele og jeres dejlige dreng.

lisbeth jess skriver:

hej!

Har lige læst lidt med. forstår at du er ked af det og bekymret for om der er noget galt med din søn. det kan være så svært at håndtere som mor og far.

Alligevel er det godt der er obs på hans trivsel så han/I kan få den fornødne hjælp.

Jeg tænker hans drejen rundt er for at mærke sig selv, når der er noget. der presser ham. Deter trygt at dreje, han gør det derhjemme og  det giver ham glæde-.Måske ikke den allerbedste måde at indgå i relationer til andre og udvikle de sociale kompetencer. Heldigvis er han jo begyndt at lege med ham, der heller ikke sover, så deter gode tegn.

Jeg kan være bekymret for om hans syn og hørelse er normalt. ofte trækker børn sig ind i sig selv når den er gal med hørelsen eller synet. det er en god ide at få det checket-

rigtig meget held og lykke med det hele og jeres dejlige dreng.

 

 

 

 

Med henblik på det at dreje rundt, så har jeg også gjort mig samme tanke som dig. Nemlig at det er trygt for ham. 

Jeg giver institutionen ret i at han gør det rigtig tit. Efter at det er kommet på tale som et muligt "problem", kan jeg ikke lade være med at se det endnu mere. Det er nok den negative side ved at blive oplyst om, at noget muligvis er "unormalt". Når jeg ser på min søn, nu imens han drejer rundt, ser jeg det med andre øjne. Håber det giver mening  Han er selvfølgelig stadig min dejlige glade dreng, som jeg elsker uendeligt højt og i mine øjne er han helt perfekt som han er. Men ville ønske at han kunne fortælle mig, hvorfor han gør det. 

Angående det med hørelsen, så skal vi have booket en tid hos ørelægen. Det var noget af det vi fik fortalt, at talepædagogen lagde vægt på - at han fornyligt havde fået tjekket hans ørere. Han var sidste år meget generet af væske på ørene og mellemørebetændelse og var konstant syg i 3-4 måneder, hvor efter han fik lagt dræn. 

Og tak fordi du læste med  Er rigtig glad for alle Jeres input. 

Peiner skriver:

Da jeg i dag henter min søn i vuggestuen, kommer pædagogen fra hans stue op til mig. Hun fortæller mig, at hun har observeret nogle ting hos min søn, som hun gerne vil dele med mig.  

Han begyndte i vuggestuen i maj lige inden han fyldte 2 år. Han bliver nu 2 1/2 år. Ved 3-månders samtalen fik vi fortalt, at han sjældent søger de voksne samt de andre børn i institutionen. 

I dag fortæller den pågældende pædagog mig, at det virker til at min søn på de seneste måneder har trukket sig mere og mere ind i sig selv. Han søger stadig ikke de voksner og de andre børn. Han kan på en dag snore rundt om sig selv helt op til 10 gange og hver gang drejer det sig om lang tid, hvor han er i gang med aktiviteten. Han kan snore rundt i op til 20 min. af gangen uden at nogen kan komme i kontakt med han. Han står bare på samme plet med et stk. legettøj i håneden (altid med et stk. legetøj i hånden) og drejer rundt. I dag lykkedes det hende at få kontakt med min søn, imens han drejede rund. Hun spørger ham, hvad han lavede og han svar; Jeg snore rundt.

Min søn har altid været glad for at snorre rundt. Her hjemme er det forbundet med sjov og leg. Typisk beder han om at få tændt for musikken og så snorer han ellers rundt om sig selv. Han kan blive ved længe og bliver kun ganske sjældent rundtosset af det. For ham er det det samme som at danse og han vil ofte gerne have os med, hvor vi så også skal snore rundt om os selv. 

Han har været glad for at snore rundt, fra han var 7 mdr. og glæden ved det har ikke fortaget sig. Når vi fx kommer hjem til olde, skal han op i hendes lænestol og så skal vi en efter en snore ham rundt. Gerne så hurtigt som muligt, for så er det bare rigtig sjovt.

Under måltiderne i vuggestuen har de oplevet det samme ske. Han lukker af og virker ikke tilstedeværende. Derudover beder han aldrig om mere mad. Når der fx serveres rugbrødsmadder, som er skåret ud i kvarte, hvor de får et stk. af gange, ja så beder han aldrig om mere. 

Her hjemme beder han ofte om mere mad, ja synes faktisk det sker hver dag at han beder om en eller anden form for mad.

Hans tale var hun ikke så bekymret over. Men hun har bemærket, at han snakker meget mere, når vi kommer med ham om morgenen og når vi henter om eftermiddagen. Når vi er der snakker han meget mere en i løbet af dagen. Han er åbenbart meget stille, når han er i vuggestuen. 

Igen er det helt modsat her hjemme, hvor han dagligt siger nye ord og lige pludselig ud af det blå begynder at synge en ny seng.

I morgen kommer der en talepødagog og på torsdag en psykolog og hun vil gerne forhører sig hos dem, da hun bl.a. ikke ved om det er "normalt" for et barn at dreje sådan rundt om sig selv i den udstragtning, som min søn gør. Hun vil filme ham i aktiviteten og vise det for ham. Hun har søgt råd og vejledning hos de andre pædagoger i institutionen, men heller ingen af dem har tidligere oplevet et barn på denne måde. Hun mener det i en rigtig god mening og vi er selvfølgelig interesseret i at få hjælp, hvis der viser sig at være noget med ham. 

Jeg er bare så bekymret for ham, da jeg selv som barn var meget indadvendt og indelukket. Jeg var et meget stille og utroligt følsomt barn med meget stor trang til trykhed. Jeg havde ikke mange venner og var et nemt offet for mobning og esklusion.

Jeg ønsker ikke det samme for min søn, jeg ønsker ikke, at han skal få det svært socialt, men allerede nu virker det til at være et "problem" for ham. Det skal dog tilføjes, at han er meget interesseret i min venindes datter, som han meget tit nævner ved navn og når de er sammen på tomandshånd, vil han hele tiden være sammen med hende. Derudover er der en dreng i vuggestuen, som han er begyndt at lege med. Min søn sover ikke middagslur længere og har i lang tid været den eneste i vuggestuen, som ikke sov. Men denne dreng har de sidste par uger heller ikke sovet middagslur, hvilket betyder, at de er alene mens de andre børn sover. 

Han har altid været enorm omstillingsparat og har altid taget hverdagens ændringer meget positivt (fx start i dagpleje og vuggestue, flytning og møde med fremmede, som han ikke kender). Der har aldrig været noget. Bekymringen ligger nok i, at hvis det på nuværende tidspunkt er svært for han socialt med kun 12 børn på stuen, hvordan kommer han så til at takle det, når han skal i børnehave og der er endnu flere børn at forholde sig til. 

Hvad tænker I? Har jeg grund til bekymring? Undskyld det blev vist meget lang. Lige nu tænker jeg mange tanker og bliver rigtig ked af det på min søns vegne. 

 

 

Faldt lige over din tråd og fandt den meget interessant.

Hvordan er det gået med din søn siden?

Sjovt at se den komme op igen 

Har faktisk tænk på om jeg skulle komme med en lille opdate på, hvordan det nu går Alexander, men er kommet helt fra det igen. Så rigtig fint at du spørger til det 

Jamen i vuggestuen kom vi til møde med alle mand - talepædagog, psykolog, fysioterapeut, pædagogen fra vuggestuen og pædagogen fra børnehaven på den stue, som Alexander nu går på, ja og så var min kæretse og jeg også tilstede. 

Til mødet var det mest os som snakkede. Vi skulle fortælle om hvordan vi oplevede og så Alexander. Derefter var det pædagogen fra vuggestuens tur. Til slut blev det aftalt, at talepædagogen, da hun var primosmoter på det, skulle komme og observere Alexander i et par timer. Tiden blev aftalt til en dag midt i marts, men desværre blev den kort tid inden aflyst, da talepædagogen var syg. Efterfølgende gik der et godt stykke tid, inden vi hørte fra hende igen. Skønt vuggestuen havde forsøgt at få en ny tid i hus.

Nå med så her i torsdags blev jeg ringet op af en pædagog fra børnehaven, hvor Alexande begyndte d. 1. maj. Han var blevet kontaktet af talepædagogen, som gerne vil komme og se på Alexander. Men børnehaven kunne så fortælle, at det bare går så godt med Alexander og at det der var at se ved ham i vuggestuen, ikke er særligt synligt for dem  Alexander har allerede fundet et par gode legekammerater og han opsøger de voksne. Så efter pædagogens mening, var det slet ikke nødvendigt at gøre mere ved det, som situationen ser ud nu  Han mente, at vi altid kan se på, hvordan situationen ser ud om et halvtårs tid, for lige nu er det for tidligt at sige. Alexander har jo kun gået i børnehaven i godt 3 uger 

Talepædagogen vil så gerne hjem til os på privatbesøg, så hun kan opleve Alexander her og det skal hun da være velkommen til  Hun vil ringe til mig i næste uge, så må jeg høre, hvad hun har at sige. 
Men hvor er det dejligt, at vi ikke skal bekymre os sådan for ham mere. Jeg er så glad og lettet over, at det går ham så godt i børnehaven. Han er bare så sej og har klaret omveltningen fra vuggestue til børnehave SÅ flot - ikke det mindste har det været med ham  Tror han har været så klar til at lære nyt og at han måske har kedet sig en lille smugle i vuggestuen det sidste halveårs tid. Selvom at han helt sikkert har haft det godt der  Men der sker bare noget mere i børnehaven. I vuggestuen var der til sidst så mange helt små babyer/børn, at det gik ud over det store. I børnehaven er han jo en af de yngste og lære nyt hver dag 

Peiner skriver:

Sjovt at se den komme op igen 

Har faktisk tænk på om jeg skulle komme med en lille opdate på, hvordan det nu går Alexander, men er kommet helt fra det igen. Så rigtig fint at du spørger til det 

Jamen i vuggestuen kom vi til møde med alle mand - talepædagog, psykolog, fysioterapeut, pædagogen fra vuggestuen og pædagogen fra børnehaven på den stue, som Alexander nu går på, ja og så var min kæretse og jeg også tilstede. 

Til mødet var det mest os som snakkede. Vi skulle fortælle om hvordan vi oplevede og så Alexander. Derefter var det pædagogen fra vuggestuens tur. Til slut blev det aftalt, at talepædagogen, da hun var primosmoter på det, skulle komme og observere Alexander i et par timer. Tiden blev aftalt til en dag midt i marts, men desværre blev den kort tid inden aflyst, da talepædagogen var syg. Efterfølgende gik der et godt stykke tid, inden vi hørte fra hende igen. Skønt vuggestuen havde forsøgt at få en ny tid i hus.

Nå med så her i torsdags blev jeg ringet op af en pædagog fra børnehaven, hvor Alexande begyndte d. 1. maj. Han var blevet kontaktet af talepædagogen, som gerne vil komme og se på Alexander. Men børnehaven kunne så fortælle, at det bare går så godt med Alexander og at det der var at se ved ham i vuggestuen, ikke er særligt synligt for dem  Alexander har allerede fundet et par gode legekammerater og han opsøger de voksne. Så efter pædagogens mening, var det slet ikke nødvendigt at gøre mere ved det, som situationen ser ud nu  Han mente, at vi altid kan se på, hvordan situationen ser ud om et halvtårs tid, for lige nu er det for tidligt at sige. Alexander har jo kun gået i børnehaven i godt 3 uger 

Talepædagogen vil så gerne hjem til os på privatbesøg, så hun kan opleve Alexander her og det skal hun da være velkommen til  Hun vil ringe til mig i næste uge, så må jeg høre, hvad hun har at sige. 
Men hvor er det dejligt, at vi ikke skal bekymre os sådan for ham mere. Jeg er så glad og lettet over, at det går ham så godt i børnehaven. Han er bare så sej og har klaret omveltningen fra vuggestue til børnehave SÅ flot - ikke det mindste har det været med ham  Tror han har været så klar til at lære nyt og at han måske har kedet sig en lille smugle i vuggestuen det sidste halveårs tid. Selvom at han helt sikkert har haft det godt der  Men der sker bare noget mere i børnehaven. I vuggestuen var der til sidst så mange helt små babyer/børn, at det gik ud over det store. I børnehaven er han jo en af de yngste og lære nyt hver dag 

Maise86 skriver:

Hvor var det en dejlig update

Dejligt at i ikke skal bekymre jer mere og det virker da bestemt til at han nu er kommet det helt rigtige sted hen. Hvor er det dejligt at høre

Tak Du kan tro jeg også er lettet. Tror han har taget alle pædagogerne i vuggestuen ved næsen. Deres umiddelbare tanke var, at han nok fik svært ved at håndtere den stor mængde af børn, som han i børnehaven omgår hverdag. Der tog de vist fejl 

Peiner skriver:

Tak Du kan tro jeg også er lettet. Tror han har taget alle pædagogerne i vuggestuen ved næsen. Deres umiddelbare tanke var, at han nok fik svært ved at håndtere den stor mængde af børn, som han i børnehaven omgår hverdag. Der tog de vist fejl 

hvor dejligt, at der er kommet ro på 

jeg blev fanget af jeres situation, fordi der er fællestræk med min egen søn. han er særligt sensitiv, hvilket ikke er en diagnose, men bare et karaktertræk. jeg plejer at sige, at han er en følsom dreng. i øvrigt ligner han mig på det punkt  det kan være værd for jer at have i baghovedet, hvis der atter opstår situationer, hvor jeres søn kommer i underskud.

skønt med en børnehave, hvor det bare kører.