har brug for et råd!

LilleNyPåVej skriver:

Ja og du vil også blive jaloux og sur osv pga af hans svigt til dig - det har jo gjort dig ked af det og han kan ikke forvente du ikke vil nævne det igen inden for den næste rums tid.

 

Jeg var selv virkelig usikker, mistroisk og sur, men vi kom videre og det er slet ikke blevet nævnt i flere år 

 

Så held og lykke med det 

lige præcis, man kan vist heller ikke rigtig forvente andet jo!

dejligt og høre i har det godt nu i hvertfald!

tusind tak skal du have!

betski skriver:

Hmm selvfølgelig (efter min mening) kommer der jalousi efter sådan en episode. Det kan da ikke undgåes. Det handler om, at få genoprettet tillid og den kommer altså ikke bare af at man siger at man tilgiver. Så jo den der har været utro, kan forvente en ligeså hård kamp for at få tilliden tilbage som for den der er blevet svigtet.

Enig!

betski skriver:

Hmm selvfølgelig (efter min mening) kommer der jalousi efter sådan en episode. Det kan da ikke undgåes. Det handler om, at få genoprettet tillid og den kommer altså ikke bare af at man siger at man tilgiver. Så jo den der har været utro, kan forvente en ligeså hård kamp for at få tilliden tilbage som for den der er blevet svigtet.

Jeg kan nok bare ikke sætte mig ind i det.

Jeg ved at jeg aldrig kommer til at tilgive utroskab, og derfor vil mine svar selvfølgelig også være farvede af det....

 for at TS finder en løsning som er holdbar

FruStolpe skriver:

Jeg kan nok bare ikke sætte mig ind i det.

Jeg ved at jeg aldrig kommer til at tilgive utroskab, og derfor vil mine svar selvfølgelig også være farvede af det....

 for at TS finder en løsning som er holdbar

Den holdning havde jeg også, lige indtil jeg selv stod midt i suppedasen og fandt ud af, at det ikke var sådan lige til.

LilleNyPåVej skriver:

Har ikke været udsat for at der har været desideret berøring imellem min kæreste og andre, men har så været udsat for så meget andet af hans veninder.

Der er sket meget og hver gang gav jeg ham  en ny chance, han syntes jo selv det var dumt og som du selv siger så elsker vi jo vores kærester.

 

I dag har vi det bedre end nogensinde og jeg stoler på ham 100% - det tog mig ganske vist lang tid, måske 1 år-1,5 år at tilgive ham for alt det lort, men ih hvor er jeg glad for at vi kom videre.

Der er ganske vist dem der ikke kan komme videre, men det er jo noget man skal gøre op med sig selv, det er hårdt arbejde. Men jeg må sige at hvis man kan arbejde sig igennem sådan en situation at så er kærligheden også bedre i sidste ende  Jeg har snart været sammen med min i 7 år og vi venter en lille pige til januar  Vi elsker virkelig hinanden og vi stoler på hinanden 100% og jeg føler kun at det vi har været igennem har gjort os stærkere i sidste ende.

 

Ej hvor det lyder som en gang pladder haha 

Nøjagtig det samme i vores forhold.
Han havde heller ik noget fysisk med nogen, men han skrev med dem og altså ik noget, man skriver når man har kæreste på!!
Vi var så gift og vi blev separeret. Mit valg.

Vi fandt så sammen igen, for vi kunne alligevel ik lade hinanden være. Fik et barn mere og har 4 års bryllupsdag her d 4 dec. Og har været sammen i snart 6 år

Vi har virkelig kæmpet og gør det stadig til tider, men har været en masse ting igennem og vores forhold er bare stærkere end nogensinde

betski skriver:

Den holdning havde jeg også, lige indtil jeg selv stod midt i suppedasen og fandt ud af, at det ikke var sådan lige til.

hvad har i gjordt for og kom videre så?

Anonym skriver:

hvad har i gjordt for og kom videre så?

Vi har snakket om det. Igen og igen. I starten prøvede jeg at lægge låg på, for var af den overbevisning at det var det der skulle til. Men nej - ikke for mit vedkommende i hvert fald. Så en dag tog jeg fat i kæresten og sagde at jeg havde brug for at snakke om det skete. Brug for at være vred og have lov til at være det og have lov til at være ked. Det kunne han sagtens forstå og det har virkelig hjulpet meget at jeg har følt det var ok at snakke om. Han har jo ikke kunne sige så meget end at han kan forstå mig når jeg har fortalt at jeg er ked af det. Og den forståelse og kommunikation mellem os har bragt os videre. Den dag i dag snakker vi ikke rigtig om det, har ikke længere behovet. Men vi ved begge, at det har ændret noget inde i mig. Jeg var ikke den jaloux type før det skete og det kæmper jeg lidt med den dag i dag. For at komme det til livs er vi begge meget opmærksomme på at være ærlig og åbne over for hinanden og kan mærke at det hjælper. Men gud hvor jeg dog hader den jalousi (håber den forsvinder med tiden, men mon ikke)

Jeg ville give ham en chance Har selv stået i en lignende situation, dog kun kysseri, men det er jo egentligt heller ikke i orden, da vi havde været sammen halvandet år... Men jeg gav ham en chance og nu har vi været sammen over 16 år, har hus og to dejlige unger, så jeg er glad for, at jeg gjorde det - altså gav ham en chance

Vi har snakket en del om det, for jeg blev meget jalous bagefter, og han fik klart at vide, at det skulle han aldrig prøve på igen....

betski skriver:

Vi har snakket om det. Igen og igen. I starten prøvede jeg at lægge låg på, for var af den overbevisning at det var det der skulle til. Men nej - ikke for mit vedkommende i hvert fald. Så en dag tog jeg fat i kæresten og sagde at jeg havde brug for at snakke om det skete. Brug for at være vred og have lov til at være det og have lov til at være ked. Det kunne han sagtens forstå og det har virkelig hjulpet meget at jeg har følt det var ok at snakke om. Han har jo ikke kunne sige så meget end at han kan forstå mig når jeg har fortalt at jeg er ked af det. Og den forståelse og kommunikation mellem os har bragt os videre. Den dag i dag snakker vi ikke rigtig om det, har ikke længere behovet. Men vi ved begge, at det har ændret noget inde i mig. Jeg var ikke den jaloux type før det skete og det kæmper jeg lidt med den dag i dag. For at komme det til livs er vi begge meget opmærksomme på at være ærlig og åbne over for hinanden og kan mærke at det hjælper. Men gud hvor jeg dog hader den jalousi (håber den forsvinder med tiden, men mon ikke)

tror altså også at man er lidt nød til og få det talt igennem selvom det er svært!

haraltid sagt jeg ville gå fra min kæreste hvis han var sammen med en anden, men har bare ikke lyst til det, elsker ham rigtig højt og udover det her har vi det godt sammen og er sikker på det er ham jeg skal blive gammel med, og han har jo også lige givet mig en bette søn, samt min anden søn er rigtig glad for ham, så har tænkyt mig og kæmpå for det, men ja og blive jaloux undgår man nok ik

er dit slemt endnu så?

Dot D skriver:

Jeg ville give ham en chance Har selv stået i en lignende situation, dog kun kysseri, men det er jo egentligt heller ikke i orden, da vi havde været sammen halvandet år... Men jeg gav ham en chance og nu har vi været sammen over 16 år, har hus og to dejlige unger, så jeg er glad for, at jeg gjorde det - altså gav ham en chance

Vi har snakket en del om det, for jeg blev meget jalous bagefter, og han fik klart at vide, at det skulle han aldrig prøve på igen....

giver ham også enchance, har slet ikke lyst til og gå fra ham, elsker ham og vi har en bette dreng på 6 uger sammen også og min anden søn er også super glad for ham!

er du så stadig jaloux den dag idag?