Brug for hjælp - ville du komme ??

Anonym skriver:

Så de voksne må lide i stilhed for børnenes skyld ??

som sagt er det temmelig kompliceret og der ligger selvfølgelig mere bag end bare de 2 fødselsdage 

Mettefpigen skriver:

Jeg har selv kæmpebøvl i familien, og snakker ikk med halvdelen af dem.... Og jaa selvfølgelig tager jeg til fødselsdage hvor de er... Det lider jeg ikk af. Men hvis man " dropper" børnene så "lider" de...

Her er vi ikke enig - for i dette tilfælle ville børnene ikke lide. De mindste ved slet ikke hvem vi er , og den store gider slet ikke snakke til en. Vi har slet ingen kontakt med hinanden i hverdagen. Og hun vil have alt eller intet.

hvilket hun selv giver udtryk for, for mig er det nok med kontakt til fødselsdag. Hvilket hun finder unødvendigt når vi ikke ses ellers.

så der ligger selvfølgelig meget bag også som gør jeg tvivler. Og udfra hendes udmelding og manglende invitation sidst syntes jeg nok hun har truffet sit valg.

og mange svar siger at jeg skal gøre det for børnenes skyld, men har strukket mig mange gange netop for børnenes skyld men på et tidspunkt får man nok. Og kan mærke jeg nok er der nu. 

Helt ærligt. Hvis børnene ikke aner hvem du er og ikke gider dig, jah så havde jeg altså heller ikke mødt op. Jeg havde ikke engang sendt en gave.

Har selv en familie med en masse bøvl og vrøvl. Og jeg havde ikke gjort det, ikke ti vilde heste ville kunne trække mig derhen, bare lige for at understrege det. Der er ingen grund til at slæbe dig selv igennem det, komme hjem og være ødelagt, for derefter at høre på du ikke er god nok. Ikke på vilkår om jeg gad det.

Og så får du lige et kram

booster_88 skriver:

Helt ærligt. Hvis børnene ikke aner hvem du er og ikke gider dig, jah så havde jeg altså heller ikke mødt op. Jeg havde ikke engang sendt en gave.

 

Har selv en familie med en masse bøvl og vrøvl. Og jeg havde ikke gjort det, ikke ti vilde heste ville kunne trække mig derhen, bare lige for at understrege det. Der er ingen grund til at slæbe dig selv igennem det, komme hjem og være ødelagt, for derefter at høre på du ikke er god nok. Ikke på vilkår om jeg gad det.

 

Og så får du lige et kram

Kunne sagtens troppe op , netop for børnenes skyld. Og for freden i familien. 

syntes bare hende træk sidste gang ( udover alt det andet som ligger af skeletter ) ja det gør jeg tvivler meget. Om jeg vil " ofre " mig. For det ville det betyde, at jeg skulle gøre.

tak skal du have.

Anonym skriver:

Vores familie historie er temmelig kompliceret og snakker derfor ikke med min søster. 

vi ses ved fødselsdag og familie kom sammen men snakker sjældent med hinanden.

Midt okt havde knægten og jeg fødselsdag , hvor familien var inviteret. Min søster meldte afbud. Ugen efter havde hun fødselsdag , som hun holdte UDEN vi blev inviteret ( min bror var med og resten af familien )

nu har hun så sendt invitation til deres børns fødselsdag men har bestemt ikke lyst til at komme.

ville du komme ?

nej det vil jeg bestemt ikke...

og som du skriver , hvis børnene slet ikke kender jer og hinandens børn, så vil jeg ikke overveje det overhoved...

MariaKyedDK skriver:

nej det vil jeg bestemt ikke...

og som du skriver , hvis børnene slet ikke kender jer og hinandens børn, så vil jeg ikke overveje det overhoved...

Tak for svar .

de små kender mig ikke, den store gør men gider sjældent snakke med en.

hælder også mest til IKKE at komme, men syntes det er svært. At inden i mig skriger NEJ men for familie fredens skyld ?

men omvendt det kan ikke blive værre end det er, ved bare det bliver vendt imod mig senere ( som alt andet )

Anonym skriver:

Vores familie historie er temmelig kompliceret og snakker derfor ikke med min søster. 

vi ses ved fødselsdag og familie kom sammen men snakker sjældent med hinanden.

Midt okt havde knægten og jeg fødselsdag , hvor familien var inviteret. Min søster meldte afbud. Ugen efter havde hun fødselsdag , som hun holdte UDEN vi blev inviteret ( min bror var med og resten af familien )

nu har hun så sendt invitation til deres børns fødselsdag men har bestemt ikke lyst til at komme.

ville du komme ?

Min indstilling til mennesker og livet som sådan er lidt anderledes end de fleste andres.

Jeg jeg vil gå langt for at redde forholdet til familien, men der er grænser.
Jeg har den holdning at: "Man ikke skal bruge sit liv på et menneske der får en til at græde!"

Dvs. at hvis din søster gennem årene har trådt så mange gange på dig, gjort dig så ked af det, at du har udgyldt tårer over hende og fået ondt i hjertet og sindet pga. de sorger hun har givet dig...så vælg hende fra i dit liv.
Søster eller ej, der er grænser for hvad man skal lade sig byde.
Du skal ikke bruge store ord og tale grimt om og til hende...bevar loyaliteten, men lad hende glide ud af dit liv, stille og roligt.
Stop kontakten til hende.
I kan ses, når familien samles hos andre, hvor I begge er med, og der er du sød og venlig, men hold afstanden til hende.

Jeg ved det er hårdt, men det er nu engang de valg, man somme tider må gøre, for at få fred i sit liv.
Og så må du finde gode veninder i stedet, som du kan opbygge søsterforhold til.
Så sig høfligt nejtak og bliv hjemme...du kan sikkert finde en eller anden undskyldning for ikke at komme.

Men HUSK! Aldrig at tale dårligt om hende, hverken over for familie eller andre, for så er man ikke et hak bedre selv.
Og skulle nogen spørge, så kan du jo roligt sige, at jeres kemi er så forskellig, at det er bedre I lever hvert jeres liv, uden at forstyre hinanden.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Min indstilling til mennesker og livet som sådan er lidt anderledes end de fleste andres.

Jeg jeg vil gå langt for at redde forholdet til familien, men der er grænser.
Jeg har den holdning at: "Man ikke skal bruge sit liv på et menneske der får en til at græde!"

Dvs. at hvis din søster gennem årene har trådt så mange gange på dig, gjort dig så ked af det, at du har udgyldt tårer over hende og fået ondt i hjertet og sindet pga. de sorger hun har givet dig...så vælg hende fra i dit liv.
Søster eller ej, der er grænser for hvad man skal lade sig byde.
Du skal ikke bruge store ord og tale grimt om og til hende...bevar loyaliteten, men lad hende glide ud af dit liv, stille og roligt.
Stop kontakten til hende.
I kan ses, når familien samles hos andre, hvor I begge er med, og der er du sød og venlig, men hold afstanden til hende.

Jeg ved det er hårdt, men det er nu engang de valg, man somme tider må gøre, for at få fred i sit liv.
Og så må du finde gode veninder i stedet, som du kan opbygge søsterforhold til.
Så sig høfligt nejtak og bliv hjemme...du kan sikkert finde en eller anden undskyldning for ikke at komme.

Men HUSK! Aldrig at tale dårligt om hende, hverken over for familie eller andre, for så er man ikke et hak bedre selv.
Og skulle nogen spørge, så kan du jo roligt sige, at jeres kemi er så forskellig, at det er bedre I lever hvert jeres liv, uden at forstyre hinanden.

Kærligst
Sussie

Mange tak sussie

du beskriver tingene så godt. Og det meste kan jeg nikke kendene til. Jeg har stadigvæk en del arbejdede med, i forhold til omtale Har i lang tid været så såret og skuffet som nok er kommet til udtryk . Men arbejder med det.

Har samme holdning som dig, vil gå MEGET langt for min familie - men er også noget til den erkendelse at prisen er for stor for mig. Bliver påvirket psykisk af kontakt med hende. Så er nød til at tænke på mig selv nu.

jeg har prøvet at droppe kontakten stille og roligt, da det er det bedste for mig. Hun vil gerne mere, hun siger alt eller intet. For mig er det nok og ses de gange om året hos Familien eller til fødselsdag. 

Dit indlæg giver meget mening for mig og har det som du skriver det. Så tak for forståelse

Anonym skriver:

Mange tak sussie

du beskriver tingene så godt. Og det meste kan jeg nikke kendene til. Jeg har stadigvæk en del arbejdede med, i forhold til omtale Har i lang tid været så såret og skuffet som nok er kommet til udtryk . Men arbejder med det.

Har samme holdning som dig, vil gå MEGET langt for min familie - men er også noget til den erkendelse at prisen er for stor for mig. Bliver påvirket psykisk af kontakt med hende. Så er nød til at tænke på mig selv nu.

jeg har prøvet at droppe kontakten stille og roligt, da det er det bedste for mig. Hun vil gerne mere, hun siger alt eller intet. For mig er det nok og ses de gange om året hos Familien eller til fødselsdag. 

Dit indlæg giver meget mening for mig og har det som du skriver det. Så tak for forståelse

Ja uoverlagte ord, kan let ryge ud, og gøre tingene værre.

I virkeligheden så handler det jo om, at kunne gå gennem livet med hovedet højt løftet og vide med sig selv, at man gør sit bedste uden at skade andre.

Og det gælder også når man taler om andre...både venner, familie, x'er, arbejdskolleger og alt andet.
For i den sidste ende, så skader det en selv meget mere end andre, hvis man ikke bevarer loyaliteten og den ære der er i at tie, selvom man har så meget, man bare vil hælde ud af bitter galde.
Så er det langt bedre, at man sætter sig ned og skriver alle de vrede ord ned på et stykke papir...for så kan de brændes, når man ikke gider se på dem mere, og ingen lider ondt deraf

Men held og lykke med det...du skal nok vokse med opgaven..og jeg håber, at du og din søster med tiden, begge vil finde en ballance og få ro i sindet.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Jeg har en stor støtte i min mand og har gode venner som jeg kan ty til det hjælper.

syntes det er svært at træffe den rigtige beslutning i disse situationer, for der er altid en taber 

har svært ved at finde ud af hvad der er rigtigt og forkert. For alt har en pris

DEt er dejligt du har nogen som støtter dig og lytter til dig

Jeg kan godt følge din følse med at det er svært og traffe det rigtige valg, jjeg har det selv på sammen måde. det der gør mig mest onst er at det for det meste er børnen det går ud over