Anonym skriver:
Hej piger . Min mand og jeg har været sammen i 5 år og vi har en søn på 2 nu .
Han er lidt doven og hjælper næsten aldrig derhjemme. Hver gang jeg siger til ham ka du skifte ble eller gå med skraldespanden så broker han sig og siger jeg er træt jeg arbejder hele dagen 
bare fordi jeg er studerende så skal jeg alt herhjemme.
Jeg står op om natten, vasker op, laver mad, gør rent, passer vores søn indtil han kommer hjem kl 19 . Og så har jeg stadigvæk ikke fri. Vi spiser aftensmad og jeg tager mig af opvasken og lægger vores søn til at sove . Og derefter laver jeg lektier.
Om morgen gør jeg ham klar og min mand kører ham i vuggestue.
Han er rigtig god til at lade skabsdøre stå åben, lad sin tallerken være på bordet. Og alt sådan noget . Jeg er træt af at sige det til ham hver eneste dag. og når jeg gør så siger han at han føler sig lukket inde og han knokler da jeg beder ham om alt .
Gør jeg noget forkert elller er jeg alt for sød ? jeg ka snart ikk mere. Vi skændes hele tiden.
Du får den lige ud af posen her: Jeg måtte gå fra min kæreste, før han fattede den. Så forstod han alvoren og SVOR at ændre sig, hvis jeg gav ham en sidste chance, og det gjorde jeg så. Det er ved at være en god del måneder siden efterhånden, og han har ændret sig og blevet en fantastisk hjælp og far. Jeg går ikke ind for ultimatummer "bare fordi", men hvis han efter snak på snak ikke forstår, at han også er en del af familien og skal hjælpe, og du er ved at nå bristepunktet, så må du gøre op med dig selv, om du vil stille ham det ultimatum. Men det skal ikke være tomme trusler, du skal være klar til at gøre alvor af det.
Anmeld
