Att: Alle græsenker med børn

myr81 skriver:

Hejsa Hvad laver din mand?

Han arbejder som entreprenør, pt primært i tyskland men de næste 5 uger i dk pga sygdom i firmaet hvad laver din mand?

myr81 skriver:

ej det er simpelthen skide anstregende nogen gange

Jeg får tit " Jamen du vidste jo hvad du gik ind til" Argh mand, jeg lærte manden min at kende for 13år siden, dengang havde vi ligessom ikke børn, hus osv, det ændre da lidt ved tingene. For JA jeg har valgt HAM og dermed også accepteret hans valg af karriere med dermed ikke sagt at jeg ikke synes det er træls indimellem når børnene savner deres far eller jeg selv har brug for min sparringspartner i livet

Åh ja, den får jeg også engang og i mellem, i sær denne gang fordi jeg lige nu har det rigtig skidt med at skulle sende ham afsted om 3 måneder, hvilket jeg har klaget rigtig meget over og så siger folk bare "Du burde altså efterhånden være vant til det - det er jo ikke ligefrem fordi du skal føde så klap lige hesten ikke!" ... Jeg har flere gange været så tæt på bare og skrige "JO JEG SKAL!!" vi har også fået afvide flere gange at det ville være uansvarligt af os at få børn når han aldrig er hjemme og ikke kan være der for sine børn... 

der har jeg så fået et standard svar, "vi bestemmer jo heldigvis selv om vi vil have børn - jeg kan ikke se hvorfor man ikke må få børn fordi man vil gøre en forskel"

myr81 skriver:

Det er manden min også Han er søofficer og er lige nu på piratjagt.
Hvilken enhed og stilling (hvis jeg må spørge) er din mand tilknyttet, siden det er så fast?

Hvordan takler jeres børn savnet af far?

Han er overkonstabel og han sejler tuluaq. Det er en lille sø opmålings fartøj der sejler oppe langs grønlands kyst.. De laver fiskerikontroller og ja søopmåling.. De har deres sejl planer et år frem... Det er så dejligt for vi ved hvad hvornår han er hjemme sådan ca.. 

Jeg har lavet en nedtællings orm. Som de læse orme man lavede i skolen. Så hver dag tager vi en af så kan pigerne se der bliver korter og kortere til far kommer hjem.. Den store lukker helt af og vil ikke snakke med ham før en uge før han kommer hjem.. Det er meget nyt for os og undvære hinanden.. Vi har boet i grønnedal i 2 år og derfør var han i Frederikshavn.. Og derfør i grønnedal med hans x kone og den store.. ( hun er ikke min bio) så det er rigtig hårdt for hende i en alder af 7 år og er fars pige at han ikke er hjemme.. 

Den mellemste på 3 er meget ked af det når han lige er taget afsted, hun er krop umulig den første uge.. Og mens han ikke er hjemme vil hun ikke så gerne sove i sin seng.. Der er ingen problemer når han er hjemme.. Men ellers snakker hun med ham når han ringer hjem.. 

Den lille har altid været vant til det. Hun er syg, så jeg var hjemme for og føde og måtte så ikke komme op igen. men hun er rigtig skæg for min mand ligner sin far rigtig meget og når han er afsted ELSKER hun farfar, men når han er hjemme kan farfar slet ikke bruges.. Så der er det vidst hårdest for farfar

Hvordan klare dine børn det og har i altid vært vant til det??? 

kriknu skriver:

Åh ja, den får jeg også engang og i mellem, i sær denne gang fordi jeg lige nu har det rigtig skidt med at skulle sende ham afsted om 3 måneder, hvilket jeg har klaget rigtig meget over og så siger folk bare "Du burde altså efterhånden være vant til det - det er jo ikke ligefrem fordi du skal føde så klap lige hesten ikke!" ... Jeg har flere gange været så tæt på bare og skrige "JO JEG SKAL!!" vi har også fået afvide flere gange at det ville være uansvarligt af os at få børn når han aldrig er hjemme og ikke kan være der for sine børn... 

der har jeg så fået et standard svar, "vi bestemmer jo heldigvis selv om vi vil have børn - jeg kan ikke se hvorfor man ikke må få børn fordi man vil gøre en forskel"

Ja det gør ondt
Folk måtte gerne tænke sig lidt mere om.
Selvfølgelig elsker vores mænd deres børn, det er jo på ingen måde manglende kærlighed, de har bare valgt et erhverv der betyder de skal være væk hjemmefra i længere perioder!

tanja. skriver:

Han arbejder som entreprenør, pt primært i tyskland men de næste 5 uger i dk pga sygdom i firmaet hvad laver din mand?

Ah ok Han er søofficer og lige nu i adenbugten for at bekæmpe pirater

myr81 skriver:

ja det kan jeg godt forstå er en stor mundfuld. Jeg er selv mor til pseduoer og det kan da til tider trække tænder ud at være alene ved roret men samtidig er det jo en livsform man kommer naturligt ind i. Det der for mig er svært, er andres til tider manglende forståelse for vores situation.

Bliver da spændende med sådanne to små

Hopper lige ind.. Jeg får tit af vide: NAAAJ hvor det bare synd for dig du er alene med 3 børn og EN HUND!! Som du skriver det er jo en livsform. Jo det er møg hårdt at man ikke har en og sparre med.. Men man får sine rutiner og det hele køre på skinner... 

myr81 skriver:

Ah ok Han er søofficer og lige nu i adenbugten for at bekæmpe pirater

Puha lyder som et farligt job

TaAsJu skriver:

Han er overkonstabel og han sejler tuluaq. Det er en lille sø opmålings fartøj der sejler oppe langs grønlands kyst.. De laver fiskerikontroller og ja søopmåling.. De har deres sejl planer et år frem... Det er så dejligt for vi ved hvad hvornår han er hjemme sådan ca.. 

Jeg har lavet en nedtællings orm. Som de læse orme man lavede i skolen. Så hver dag tager vi en af så kan pigerne se der bliver korter og kortere til far kommer hjem.. Den store lukker helt af og vil ikke snakke med ham før en uge før han kommer hjem.. Det er meget nyt for os og undvære hinanden.. Vi har boet i grønnedal i 2 år og derfør var han i Frederikshavn.. Og derfør i grønnedal med hans x kone og den store.. ( hun er ikke min bio) så det er rigtig hårdt for hende i en alder af 7 år og er fars pige at han ikke er hjemme.. 

Den mellemste på 3 er meget ked af det når han lige er taget afsted, hun er krop umulig den første uge.. Og mens han ikke er hjemme vil hun ikke så gerne sove i sin seng.. Der er ingen problemer når han er hjemme.. Men ellers snakker hun med ham når han ringer hjem.. 

Den lille har altid været vant til det. Hun er syg, så jeg var hjemme for og føde og måtte så ikke komme op igen. men hun er rigtig skæg for min mand ligner sin far rigtig meget og når han er afsted ELSKER hun farfar, men når han er hjemme kan farfar slet ikke bruges.. Så der er det vidst hårdest for farfar

Hvordan klare dine børn det og har i altid vært vant til det??? 

God ide med sådan en orm og dejligt med den forudsigelighed I har så mht sejlads

Jeg kan se vores børn reagere meget ens. Her vil den store på 3 helst ikke snakke om sin far og kan finde på at sige at han ikke skal komme hjem mere. Alt sammen for at beskytte sig selv mod det savn han jo selvfølgelig føler.
Den lille har ikke (2år) reageret før men jeg skal love for at hun denne gang snakket meget om sin far,- og når hun fx slår sig, kalder hun på sin far
Her har min mand lavet en bog med billeder af ham selv på skibet osv, så kan børnene tage den frem og kigge i den. De har også haft den med i bh
Derudover købte han hver en bamse til dem og skrev en lille historie til, den skulle de hver have haft til jul, men pga savnet har de fået dem nu og vi har snakket om at de kan kramme den, så kan far mærke det og kramme igen

myr81 skriver:

Ja det gør ondt
Folk måtte gerne tænke sig lidt mere om.
Selvfølgelig elsker vores mænd deres børn, det er jo på ingen måde manglende kærlighed, de har bare valgt et erhverv der betyder de skal være væk hjemmefra i længere perioder!

Det gør utrolig ondt 

Der er slet ingen tvivl om at de elsker deres børn, min papfar og bror regnede faktisk på den anden dag at når han (min papfar) er ude og sejle en måned, hjemme en måned, ude en måned osv. så har han på et år sammenlagt mere tid til sin familie end folk med "normale" jobs... 

Jeg vil da 100 gange hellere have en mand som har et arbejde han elsker og som er glad når han er hjemme end en eller anden (sorry to say) sur skid der bare har siddet på sin flade på et kontor fra 8-16 

TaAsJu skriver:

Han er overkonstabel og han sejler tuluaq. Det er en lille sø opmålings fartøj der sejler oppe langs grønlands kyst.. De laver fiskerikontroller og ja søopmåling.. De har deres sejl planer et år frem... Det er så dejligt for vi ved hvad hvornår han er hjemme sådan ca.. 

Jeg har lavet en nedtællings orm. Som de læse orme man lavede i skolen. Så hver dag tager vi en af så kan pigerne se der bliver korter og kortere til far kommer hjem.. Den store lukker helt af og vil ikke snakke med ham før en uge før han kommer hjem.. Det er meget nyt for os og undvære hinanden.. Vi har boet i grønnedal i 2 år og derfør var han i Frederikshavn.. Og derfør i grønnedal med hans x kone og den store.. ( hun er ikke min bio) så det er rigtig hårdt for hende i en alder af 7 år og er fars pige at han ikke er hjemme.. 

Den mellemste på 3 er meget ked af det når han lige er taget afsted, hun er krop umulig den første uge.. Og mens han ikke er hjemme vil hun ikke så gerne sove i sin seng.. Der er ingen problemer når han er hjemme.. Men ellers snakker hun med ham når han ringer hjem.. 

Den lille har altid været vant til det. Hun er syg, så jeg var hjemme for og føde og måtte så ikke komme op igen. men hun er rigtig skæg for min mand ligner sin far rigtig meget og når han er afsted ELSKER hun farfar, men når han er hjemme kan farfar slet ikke bruges.. Så der er det vidst hårdest for farfar

Hvordan klare dine børn det og har i altid vært vant til det??? 

Super god idé med ormen, godt nok går der noget tid før tvillingerne kan forstå det helt, men om ikke andet, så kan jeg da selv holde øje med hvor kort tid der er tilbage