Isabella_mor skriver:
jeg tænker nu mere på det der med at hvorfor et kejsersnit IKKE bliver betragtet som en fødsel.. fordi at i min verden er det da en fødsel om barnet kommer ud igennem et hul i maven eller et hul mellem benene...
Det er jo en super mulighed at man kan få kejsersnit, så der for håbentlig ikke sker noget skidt, med hverken mor eller barn. Men psykisk er det jo altså hårdt for nogen. Hvis det ikke var hårdt for dig, psykisk, så er det jo bare godt for dig
Jeg har fået 2 AKS. Første gang fik jeg mig godt nok en forskrækkelse over at jeg endte med kejsersnit. Troede jo kun det "skete for naboen". Jeg fik ikke bearbejdet min oplevelse særlig godt og det er stadig den første fødsel, der fylder mest for mig. Det var også tiden efter ks jeg var/er ked af, for at gøre en lang historie, kort.
Denne gang var jeg forberedt på at det kunne ende med ks og derfor tror jeg ikke at det har påvirket mig så meget denne gang, som sidste. Jeg har også været meget bedre til at bearbejde mit fødselsforløb
Anmeld
