Ja der er altså noget der har undret mig LÆNGE.
Jeg har lagt mærke til at mange ser på at det at få et kejsersnit IKKE er en fødsel! og at det er det værste man kan byde en kvinde der er gravid..
nu ved jeg så ikke om det er fordi jeg selv fik kejsersnit (selvom det var akut) fordi jeg syntes altså IKKE det er det mest forfærdelige som man som gravid kan blive udsat for i forb. med fødsel..
Jeg forstår selvfølgelig godt at næsten ALLE hvis de kunne ville føde som vi altid har gjort, men fordi at lægevidenskaben har nået dertil i dag hvor de kan se at babyen bliver stresset og det kan gå galt osv at de vælger at give kvinden et kejsersnit. men at det er SÅÅÅ FORFÆRDELIGT.
altså. hvorfor er det overhovedet at de fleste har den idé at et kejsersnit IKKE er en fødsel..
jeg syntes jo det er lige så meget en fødsel som en vaginal fødsel.. måske fordi at barnet er kommet ud og det er en forløsning for barnets bedste og også for moderen i nogle tilfælde..
jeg ved godt hvor naller det gør efterfølgende, det er ikke fordi at jeg mener at man skal vælge kejsersnit frem for vaginal fødsel, men jeg forstår bare ikke den der med "jeg føler mig snydt for en oplevelse, fordi jeg fik kejsersnit"
Altså hvad er størst ved en fødsel.. at presse et barn ud, eller det fact at det barn man har ventet på så længe ENDELIG er kommet ud og man kan sidde og beundre det lille væsen og kaste al sin kærlighed over på..
forstår i hvad jeg mener....??
Anmeld