Jeg har taget en svær beslutning :/

Mettefpigen skriver:

:-( først og fremmest skal du tænke på dig selv :-) jeg har selv været igennem en depression og fik lukas passet første gang med overnatning da han var 11 dage så du skal slet ikk have det dårligt med dig selv..... Hvis du ikk fungere så fungere din familie ikk....

lotchen skriver:

Se det fra den lyse side; mormor og lilletrunten får nogle dejlige oplevelser og måske et hele specielt bånd sammen og du sørger for at begge dine børn har en langtidsholdbar mor

jeanett1988 skriver:

Puha sikke noget du går med. Håber hurtigt du kommer ovenpå - Synes overhovedet ikke der er noget i vejen for at få passet sin baby ude i 24 timer, hvis det handler om at du skal finde den ro som er nødvendigt. Synes det er et stort skridt at erkende at man har behov for det, også selvom man måske får lidt dårlig samvittighed over det.


Skal så også siges i starten efter jeg havde fået kejsersnit og efter at have været indlagt i 6 døgn, men faktisk ingen søvn, havde jeg en periode hvor jeg boede med min datter ved mine bedsteforældre. Jeg tog hende om dagen, og de tog hende om natten, så jeg kunne få sovet ordentlig igennem og komme helt ovenpå igen - Nogen gange er det altså bare nødvendigt at bede om hjælp og tænke en lille smule på sig selv også

rikkeregnbue skriver:

Mor til Ella skriver:

I stedet for at have dårlig samvittighed skulle du give dig selv et KÆMPE klap på skuldren

Det er flot at tage sådan en beslutning, og svært....

Din datter tager ikke skade, hun bliver bedre tjent med en mor med mere overskud

B&J skriver:

DU ER JO EN FANTASTISK MOR

du ved selv den er helt gal og du går til lægen du får passet dit barn så du kan få ro og du finder en psykolog så du kan være der 100% for dine børn

giver dig en kæmpe krammer og et kæmpe klap på skulderen syntes det er så flot du gør det

AnnaKJ skriver:

Tak søde

Jeg savner hende bare allerede frygtelig meget - det er slet ikke sjovt.
Prøver at slå det ud af hovedet, men det er bare så svært

om de er så lille eller de bliver ældre ja det er såååå hårdt

vores deng på 2½år nu når han er ved bedste i en weekend både mig og kæresten sover vildt dårligt og tænker så meget på vores dreng.

men det er jo fordi vores kærlighed og trykhed er jo hos dem og os når man er sammen og det er vidunderligt... men stadig sundt at savne

AnnaKJ skriver:

Og jeg har denne gang taget den ud fra mine egne behov.

Jeg har været ved lægen idag, da jeg gennem noget tid har haft underlige symptomer.
Symptomer der har gjort at jeg har været sengeliggende og stort set intet kunne lave.
Lægen mener at jeg har alvorlig stress. Muligvis med nogle angstanfald. Han siger dog heldigvis, at når jeg får styr på det stress, så forsvinder angstanfaldene også.

Jeg skal derfor fjerne alt hvad der er en stressfaktor for mig og give mig selv et boost af energi.
Derfor har jeg taget den beslutning, at jeg behøver en aften/nat/dag uden Carolina.
Min mor spurgte og jeg var egentlig ret enig.
Jeg har det ikke godt med det, ja faktisk helt af helvedes til. Hun er kun 3 1/2 måned og skal sove ude for første gang.
Men for at jeg skal kunne tage mig af mine børn, så er jeg nød til selv at have det godt.

Min mor fortalte en skræmmende historie om en bekendt, som fik så meget stress, at hun idag er hjerneskadet. Hun fik det så dårligt, gik i koma og vågnede op med epilepsi og en dårlig korttidshukommelse. Jeg ved at dette kun sker når det bliver helt ekstremt. Men jeg kan nikke genkendende til mange af de symptomer hun havde.

Ved sikkert mange af jer sikkert tænker, at det kunne i bare aldrig gøre og det er fint nok. Jeg er heller ikke sikker på jeg kan når min mor kommer og henter hende, men for pokker altså! Mine børn er jo nød til at have en velfungerende mor.

Så på mandag går jagten ind på at finde en psykolog der har speciale i stress og har allerede bestilt en tid hos min behandler, så jeg kan få noget zoneterapi, kranie sekral og blive renset godt ud.

Ved ikke hvad jeg ville med mit indlæg, men havde brug for luft!

AnnaKJ skriver:

Mange tak søde

Jeg har desværre ikke muligheden for at få Lærke passet og min mor har desværre ikke redskaberne til at passe Lærke. Derfor er det Carolina der skal afsted. Men manden tager Lærke 100% og jeg kan få lov at være mig selv.

jeg ville meget gerne passe lille lærke... jeg arbejder med handicappede børn og det er bare det bedste

ved godt at jeg bor langt væk, men boede jeg tættere på havde jeg med glæde taget hende....

og med hensyn til det andet, så vær dig selv og nyd at du bare er dig selv... du står med en lille baby og en handicappet pige til hverdag det er sku hårdt...

jeg har selv en søn på 4 mdr en datter på 2 år og 2 bonusbørn på 6 år, så jeg ved sku godt hvor hårdt det kan være.....

min mand fik stress og tog en uge hjem til en kammerat... jeg havde børnene og han havde ikke rigtig kontakt med os hjemme... han gik ture  i skoven hver dag og fik det langsomt bedre..

jeg føler mig osse vildt stresset og får samtidig ikke sovet ordentligt om natten hvilket du nok heller ikke får... århh stor krammer til dig... og du skal IKKE have dårlig samvittighed.. knus