Jeg har taget en svær beslutning :/

AnnaKJ skriver:



Mange tak

Og du har helt ret - tror bare ikke man kan undgå at få dårlig samvittighed når man sender så lille en afsted
Jeg ved min mor vil gøre sit bedste med hende og hun har jo altså selv opfostret 3 børn.

Jeg bor desværre ikke i nærheden af Århus
Har en rigtig god behandler heroppe, så det er en psykolog jeg mangler - håber jeg kan finde en god en.

Hvor er det godt at høre at du snart er på den rigtige side igen Super godt gået
Hvis du har nogle gode råd - så sig endelig til!

Jeg kan sagtens forstå, at du har dårlig samvittighed, men jeg tror du skal prøve at gøre hvad du kan for at lægge den fra dig, så du kan få slappet helt af!

Jeg har brugt en del mindfullness musik, så jeg kunne få ro i mit hoved, det er ikke meningen man skal falde i søvn, men det gjorde jeg hele tiden i starte og fik faktisk at vide, at det var fordi man trængte til ro og søvn, så det var faktisk ok.

Jeg læste en bog der hedder noget i retning af, Jeg lade sirligt alle viskestykkerne i fryseren, den handler om 10 kendte kvinder der har været gået ned med stress, ved ikke om den kan hjælpe dig, for det er jo i forbindelse med job de er gået ned... Men det hjalp mig, at jeg ikke var den eneste og at jeg kunne identificere mig med nogle af de følelser de havde...

Jeg går til yoga for at forsøge at "tvinge" mig selv til at slappe helt af, og det synes jeg også har været rigtig godt...

Mit helt store problem var, at jeg ikke kunne finde ro nogle steder, men fandt ud af, at badeværelset med lyset slukket og så under bruseren og med lidt sterinlys gav mig nogenlunde ro... Men det er med at finde det sted der giver dig ro på bedste vis.

Du skal tænke på dig selv, og glemme hvad alle andre tænker, men det er selvfølgelig svært at tænke kun på sig selv, når man har to små børn, men prøv i det omfang, du kan... Og tag imod ALT den hjælp som folk tilbyder! Tag den med ro, og sig fra overfor aftaler du ikke kan rumme og lad være med at føle dig forpligtet til noget!

Ja ovenstående er noget af det, der har hjulpet mig, håber det kan give dig et lille skub i den rigtige retning! Og hvis der er noget jeg kan hjælpe med, eller du bare skal ud med lidt, så skriv endelig!

Stort

-Sigrid- skriver:

Stress er næsten en folkesygdom i DK, så ingen kan kaste med sten over at du vælger en "fridag"

MHT at få bette bøven passet ude, så er det jo kun for at hun og hendes søster kan få en mor som har det bedre  Havde du valgt det af mange andre grunde, fx at du "bare" ville have en aften med manden (herhjemme ville den nok gå med at sove -hæhæhæ) kunne det skabe debat, men fordi du har en (midlertidig) psykisk sygdom er det noget andet, og det tror jeg de fleste kan sætte sig ind i <3

Nu har jeg vist sagt det samme som alle de andre, men du trænger til noget opbakning! 

Ja jeg mener bestemt også at jeg gør det af de rigtige grunde.
Havde aldrig gjordt det hvis det bare handlede om en friaften med manden.
Men jeg ved at jeg er nød til det, for min egen, men sandelig også for børnenes skyld.

Tusind tak

tarkoflen skriver:

Jeg kan sagtens forstå, at du har dårlig samvittighed, men jeg tror du skal prøve at gøre hvad du kan for at lægge den fra dig, så du kan få slappet helt af!

Jeg har brugt en del mindfullness musik, så jeg kunne få ro i mit hoved, det er ikke meningen man skal falde i søvn, men det gjorde jeg hele tiden i starte og fik faktisk at vide, at det var fordi man trængte til ro og søvn, så det var faktisk ok.

Jeg læste en bog der hedder noget i retning af, Jeg lade sirligt alle viskestykkerne i fryseren, den handler om 10 kendte kvinder der har været gået ned med stress, ved ikke om den kan hjælpe dig, for det er jo i forbindelse med job de er gået ned... Men det hjalp mig, at jeg ikke var den eneste og at jeg kunne identificere mig med nogle af de følelser de havde...

Jeg går til yoga for at forsøge at "tvinge" mig selv til at slappe helt af, og det synes jeg også har været rigtig godt...

Mit helt store problem var, at jeg ikke kunne finde ro nogle steder, men fandt ud af, at badeværelset med lyset slukket og så under bruseren og med lidt sterinlys gav mig nogenlunde ro... Men det er med at finde det sted der giver dig ro på bedste vis.

Du skal tænke på dig selv, og glemme hvad alle andre tænker, men det er selvfølgelig svært at tænke kun på sig selv, når man har to små børn, men prøv i det omfang, du kan... Og tag imod ALT den hjælp som folk tilbyder! Tag den med ro, og sig fra overfor aftaler du ikke kan rumme og lad være med at føle dig forpligtet til noget!

Ja ovenstående er noget af det, der har hjulpet mig, håber det kan give dig et lille skub i den rigtige retning! Og hvis der er noget jeg kan hjælpe med, eller du bare skal ud med lidt, så skriv endelig!

Stort

Tusind tak for alle de gode råd!

Jeg vil helt sikkert tage dem til mig og forsøge at finde roen.
Jeg har her til eftermiddag lagt mig alene i soveværelset og lyttet til pan pipers (sådan noget stille musik) og faldt i søvn af det. Men det hjalp alligevel.

:-( først og fremmest skal du tænke på dig selv :-) jeg har selv været igennem en depression og fik lukas passet første gang med overnatning da han var 11 dage så du skal slet ikk have det dårligt med dig selv..... Hvis du ikk fungere så fungere din familie ikk....

AnnaKJ skriver:

Jeg vil nemlig gerne være der 100% for mine børn og det kan jeg ikke lige nu
Og det gør skide ondt på mig - for pokker det piner mig

Men jeg ved at Carolina er en glad pige og ved at hun nok skal hygge sig vældigt.

Takker

Syntes du skal give dig selv muligheden. Kender ikke at kunne være der 100 %, døjer med kroniske smerter hver dag. Så mit overskud svinger meget.

Hvis jeg havde muligheden som dig , ville jeg gribe den og få ladet op.

Se det fra den lyse side; mormor og lilletrunten får nogle dejlige oplevelser og måske et hele specielt bånd sammen og du sørger for at begge dine børn har en langtidsholdbar mor

AnnaKJ skriver:

Og jeg har denne gang taget den ud fra mine egne behov.

Jeg har været ved lægen idag, da jeg gennem noget tid har haft underlige symptomer.
Symptomer der har gjort at jeg har været sengeliggende og stort set intet kunne lave.
Lægen mener at jeg har alvorlig stress. Muligvis med nogle angstanfald. Han siger dog heldigvis, at når jeg får styr på det stress, så forsvinder angstanfaldene også.

Jeg skal derfor fjerne alt hvad der er en stressfaktor for mig og give mig selv et boost af energi.
Derfor har jeg taget den beslutning, at jeg behøver en aften/nat/dag uden Carolina.
Min mor spurgte og jeg var egentlig ret enig.
Jeg har det ikke godt med det, ja faktisk helt af helvedes til. Hun er kun 3 1/2 måned og skal sove ude for første gang.
Men for at jeg skal kunne tage mig af mine børn, så er jeg nød til selv at have det godt.

Min mor fortalte en skræmmende historie om en bekendt, som fik så meget stress, at hun idag er hjerneskadet. Hun fik det så dårligt, gik i koma og vågnede op med epilepsi og en dårlig korttidshukommelse. Jeg ved at dette kun sker når det bliver helt ekstremt. Men jeg kan nikke genkendende til mange af de symptomer hun havde.

Ved sikkert mange af jer sikkert tænker, at det kunne i bare aldrig gøre og det er fint nok. Jeg er heller ikke sikker på jeg kan når min mor kommer og henter hende, men for pokker altså! Mine børn er jo nød til at have en velfungerende mor.

Så på mandag går jagten ind på at finde en psykolog der har speciale i stress og har allerede bestilt en tid hos min behandler, så jeg kan få noget zoneterapi, kranie sekral og blive renset godt ud.

Ved ikke hvad jeg ville med mit indlæg, men havde brug for luft!

Puha sikke noget du går med. Håber hurtigt du kommer ovenpå - Synes overhovedet ikke der er noget i vejen for at få passet sin baby ude i 24 timer, hvis det handler om at du skal finde den ro som er nødvendigt. Synes det er et stort skridt at erkende at man har behov for det, også selvom man måske får lidt dårlig samvittighed over det.


Skal så også siges i starten efter jeg havde fået kejsersnit og efter at have været indlagt i 6 døgn, men faktisk ingen søvn, havde jeg en periode hvor jeg boede med min datter ved mine bedsteforældre. Jeg tog hende om dagen, og de tog hende om natten, så jeg kunne få sovet ordentlig igennem og komme helt ovenpå igen - Nogen gange er det altså bare nødvendigt at bede om hjælp og tænke en lille smule på sig selv også

AnnaKJ skriver:

Og jeg har denne gang taget den ud fra mine egne behov.

Jeg har været ved lægen idag, da jeg gennem noget tid har haft underlige symptomer.
Symptomer der har gjort at jeg har været sengeliggende og stort set intet kunne lave.
Lægen mener at jeg har alvorlig stress. Muligvis med nogle angstanfald. Han siger dog heldigvis, at når jeg får styr på det stress, så forsvinder angstanfaldene også.

Jeg skal derfor fjerne alt hvad der er en stressfaktor for mig og give mig selv et boost af energi.
Derfor har jeg taget den beslutning, at jeg behøver en aften/nat/dag uden Carolina.
Min mor spurgte og jeg var egentlig ret enig.
Jeg har det ikke godt med det, ja faktisk helt af helvedes til. Hun er kun 3 1/2 måned og skal sove ude for første gang.
Men for at jeg skal kunne tage mig af mine børn, så er jeg nød til selv at have det godt.

Min mor fortalte en skræmmende historie om en bekendt, som fik så meget stress, at hun idag er hjerneskadet. Hun fik det så dårligt, gik i koma og vågnede op med epilepsi og en dårlig korttidshukommelse. Jeg ved at dette kun sker når det bliver helt ekstremt. Men jeg kan nikke genkendende til mange af de symptomer hun havde.

Ved sikkert mange af jer sikkert tænker, at det kunne i bare aldrig gøre og det er fint nok. Jeg er heller ikke sikker på jeg kan når min mor kommer og henter hende, men for pokker altså! Mine børn er jo nød til at have en velfungerende mor.

Så på mandag går jagten ind på at finde en psykolog der har speciale i stress og har allerede bestilt en tid hos min behandler, så jeg kan få noget zoneterapi, kranie sekral og blive renset godt ud.

Ved ikke hvad jeg ville med mit indlæg, men havde brug for luft!

I stedet for at have dårlig samvittighed skulle du give dig selv et KÆMPE klap på skuldren

Det er flot at tage sådan en beslutning, og svært....

Din datter tager ikke skade, hun bliver bedre tjent med en mor med mere overskud

DU ER JO EN FANTASTISK MOR

du ved selv den er helt gal og du går til lægen du får passet dit barn så du kan få ro og du finder en psykolog så du kan være der 100% for dine børn

giver dig en kæmpe krammer og et kæmpe klap på skulderen syntes det er så flot du gør det