Har dit barn pligter?

Gardenia skriver:

Inspireret af en anden debat om folkeskolen, lærerenes deltagelse og børns deltagelse, er jeg nu kommet til at tænke på hvor mange pligter det almindelige danske barn har?

Jeg kan da starte; Vores dreng er 2, men det forventes at han deltager med oprydningen af hans værelse, at han stiller sin kop og tallerken på køkkenbordet når han er færdig, at han holder fingrene fra de ting der ikke er fælles, mors potteplanter og fars vinylplader.
Som han bliver ældre vil den liste udvides, jeg er selv vokset op med en ret striks mor og havde f.eks opvasken 2 gange om ugen, skulle gå til hånde som hun bad mig om, lave mine lektier og passe dem af dyrene som jeg selv havde anskaffet til husholdningen. Sådan var det selvfølgeligt også med mine søskende..
Egentligt så mener jeg at børn har godt af at have pligter, det styrker deres evne til at kunne klare sig selv og derigennem deres selvtillid og tro på egne evner.

hahah, tænkte at jeg ville skrive vores situation med vores 2½ årige, men at folk måske synes vi krævede for meget.... så det var dejligt at se at det du skriver er præsis det samme.

Vores dreng hjælper gerne med a dække lidt bord (fx: én gaffel, salt, peber og lign)

og bære sin ting ud, rydde det legetøj op han ikke leger med og lign.

Jeg synes det er vigtigt at børnen fra en tidlig alder (når det passer udviklngsmæssigt selvfølgelig) at de hjælper til, ser hvordan maden bliver lavet, tøjet bliver vasket og tallerknerne kommer på bordet og hvordan de bliver rene.

Det er altid af lyst og leg, og håber det vil fortsætte sådan lang tid endnu

Daniel har ingen pligter...

han lære hvad man må og ikke må....

hvis han har rodet jamen så hjælper vi hinanden med at ryde op også gør jeg sjovt ud af det så det er spænde for ham....

Pligter: Nej!

Vi har intet skema som siger, at DETTE er du pligtig at gøre.

Forventninger og indvolvering: Ja! Vi forventer og opfordrer til, at de er med og laver mad, når vi gør det, bygger ude, når vi gør det, hænger vasketøj op, når vi gør det, vasker bilen,når vi gør de, rydder op, når vi gør det osv.

Ting som at hænge sin jakke op og sætte sit glas væk regner jeg ikke som en pligt. Det er bare almindelig opdragelse.

Den ældste er snart fem, den yngste snart tre.

I mine øjne er pligter egne arbejdsopgaver, som banet alene har ansvaret for, og hvor det får konsekvenser, hvis det ikke er gjort. Så langt er vi ikke helt kommet endnu. Vi har snakket lidt om at starte småt ud snart, når den ældste bliver 5. Det, der så er snak om, er, at hun får en konkret opgave, hun må klare alene. F eks at vaske håndvasken på badet eller støvsuge entreen. Så kan man udvide efterhånden. Når det gælder oprydning af rummet: Det gør vi sammen. Ganske enkelt fordi børnene deler værelse. Lillebror klarer absolut ikke opgaven på egen hånd (han bliver distraheret og begynder at lege efter 2 min) og har en egen evne til at sabotere for storesøster, så det ansvar skal hun ikke stå med alene endnu.

LR85 skriver:

hahah, tænkte at jeg ville skrive vores situation med vores 2½ årige, men at folk måske synes vi krævede for meget.... så det var dejligt at se at det du skriver er præsis det samme.

Vores dreng hjælper gerne med a dække lidt bord (fx: én gaffel, salt, peber og lign)

og bære sin ting ud, rydde det legetøj op han ikke leger med og lign.

Jeg synes det er vigtigt at børnen fra en tidlig alder (når det passer udviklngsmæssigt selvfølgelig) at de hjælper til, ser hvordan maden bliver lavet, tøjet bliver vasket og tallerknerne kommer på bordet og hvordan de bliver rene.

Det er altid af lyst og leg, og håber det vil fortsætte sådan lang tid endnu

Meget sjovt du bruger ordet "krævende", det gør mig egentligt lidt ked af det at andre ser os som krævende, når vi egentligt blot vil vores unger det allerbedste.

Måske de ser situationen forkert? For vi hygger helt vildt med det, at han kan stå ved siden af og hjælpe med aftensmaden, gør at vi lige har 30-45 minutter ekstra til at snakke om dagligdagen og store oplevelser..

Gardenia skriver:

Meget sjovt du bruger ordet "krævende", det gør mig egentligt lidt ked af det at andre ser os som krævende, når vi egentligt blot vil vores unger det allerbedste.

Måske de ser situationen forkert? For vi hygger helt vildt med det, at han kan stå ved siden af og hjælpe med aftensmaden, gør at vi lige har 30-45 minutter ekstra til at snakke om dagligdagen og store oplevelser..

nu til det med "krævende"

jeg har ofte oplevet (set fra sidelinjen so to speak)
at RIGTIGT mange mødre er bange for at gøre noget "forkert", for sæt nu at de andre så syntes hun er en dårlig mor..

man kan på en måde sige at det er "indirekte krævende"..
dog bliver "kravet" pålagt andre mødre af den enkelte mor..


Jeg personligt ville ikke give 5 kopper pis for hvad andre syntes om mig..
Så længe mit barn trives, er glad, har det godt osv..

hvis jeg vælger at give barnet et kilo slik, Så det sq fordi jeg syntes at de skal have det..
og sådan noget ved jeg ville blive set MEGET ned på..

Rigtigt mange prøver at være den perfekte mor, som ikke gør noget forkert..
Det kan være fordi at hun "stiller" krav til sig selv om at de andre skal kunne lide hende, og derfor vil hun måske føle det som "krævende" fordi hun måske skal gøre det på deres måde, istedet for sin egen..

Bare min tanke

Gardenia skriver:

Inspireret af en anden debat om folkeskolen, lærerenes deltagelse og børns deltagelse, er jeg nu kommet til at tænke på hvor mange pligter det almindelige danske barn har?

Jeg kan da starte; Vores dreng er 2, men det forventes at han deltager med oprydningen af hans værelse, at han stiller sin kop og tallerken på køkkenbordet når han er færdig, at han holder fingrene fra de ting der ikke er fælles, mors potteplanter og fars vinylplader.
Som han bliver ældre vil den liste udvides, jeg er selv vokset op med en ret striks mor og havde f.eks opvasken 2 gange om ugen, skulle gå til hånde som hun bad mig om, lave mine lektier og passe dem af dyrene som jeg selv havde anskaffet til husholdningen. Sådan var det selvfølgeligt også med mine søskende..
Egentligt så mener jeg at børn har godt af at have pligter, det styrker deres evne til at kunne klare sig selv og derigennem deres selvtillid og tro på egne evner.

 Præcis det samme her. Min søn er også 2

Nej lige frem pligter har vores dreng på 3 år ikke, han skal selv hjælpe med at ryde hans legetøj op, og så hjælper han da også med at dække bord i det omfang han gider.

I vores øjne er han stadig et barn der skal have lov at være barn.

Når han så har lyst hjælper han med at lave med gøre rent

Vores datter på 1 år gør ikke rigtig noget dog er hun god til at komme ting op i kasserne.

Gardenia skriver:

Inspireret af en anden debat om folkeskolen, lærerenes deltagelse og børns deltagelse, er jeg nu kommet til at tænke på hvor mange pligter det almindelige danske barn har?

Jeg kan da starte; Vores dreng er 2, men det forventes at han deltager med oprydningen af hans værelse, at han stiller sin kop og tallerken på køkkenbordet når han er færdig, at han holder fingrene fra de ting der ikke er fælles, mors potteplanter og fars vinylplader.
Som han bliver ældre vil den liste udvides, jeg er selv vokset op med en ret striks mor og havde f.eks opvasken 2 gange om ugen, skulle gå til hånde som hun bad mig om, lave mine lektier og passe dem af dyrene som jeg selv havde anskaffet til husholdningen. Sådan var det selvfølgeligt også med mine søskende..
Egentligt så mener jeg at børn har godt af at have pligter, det styrker deres evne til at kunne klare sig selv og derigennem deres selvtillid og tro på egne evner.

Min datter bliver to lige om lidt  Vi forventer som sådan ikke noget af hende andet end at hun hører efter og gør som vi beder hende om i den udtrækning det kan forventes af en to-årig. 

MEN MEN MEN hun elsket at hjælpe mor med vasketøjet og elsker at dække bord. Dette får hun selvfølgelig lov til og så bliver hun ROST ROST ROST 

Når hun bliver lidt ældre vil hun få faste opgaver som jeg også selv fik. Men hvilke vides ikke endnu

MorDk skriver:

Mht. til kæledyr så mener jeg stadig det er forældrenes ansvar. Et barn på 8 år kan godt sys det er fedt i starten og s efter et ½ år er det ik fedt længere... og hvem " hænger den så på" Forældrene... og det skal man altså gøre sig klart når man giver sin børn dyr... (har oplevet mange gange børn som blev trætte af deres kæledyr)

Man kan ikke kræve at små børn at de skal tage ansvar men et medansvar

Herhjemme er vores datter kun 1 år (om nogle dage) så hun har selvfølgelig ingenting hun skal gøre

Og når hun bliver ældre, så er der stadig ingenting hun skal gøre, men vi vægter stort at man hjælper hinanden . (hun hjælper også far med og støvsuge og tømmeopvaskemaskine og "lægge tøj sammen") Hehe. Sådan da.... 

Jeg selv hadet at lave ting hjemme, fordi det var en sur pligt. 

Jojo, der blev da påstået det var for at hjælpe hinanden, men det var en sur pligt, der var en straf, som for det meste hed at far/mor var sure og irreterede, og hvad gør man så??? Man tænker "haha, ja f*** jer, gør det selv" (når man bliver ældre i hvert fald) ..

Nej, herhjemme hjælper vi hinanden, og jeg forventer ikke min datter om 1 år kan eller skal rydde hele sit værelse op osv, dét synes jeg godt nok er for tidligt. Mor eller far hjælper! 

Og vi kommer aldrig til at "belønne" med "løn"... Nej hun kommer til og få lommepenge, fordi hun er vores datter og godt må lærer man kan spare op osv (men det er en helt anden snak) , IKKE fordi at hun har båret sin tallerken over ... 

Gardenia skriver:

Inspireret af en anden debat om folkeskolen, lærerenes deltagelse og børns deltagelse, er jeg nu kommet til at tænke på hvor mange pligter det almindelige danske barn har?

Jeg kan da starte; Vores dreng er 2, men det forventes at han deltager med oprydningen af hans værelse, at han stiller sin kop og tallerken på køkkenbordet når han er færdig, at han holder fingrene fra de ting der ikke er fælles, mors potteplanter og fars vinylplader.
Som han bliver ældre vil den liste udvides, jeg er selv vokset op med en ret striks mor og havde f.eks opvasken 2 gange om ugen, skulle gå til hånde som hun bad mig om, lave mine lektier og passe dem af dyrene som jeg selv havde anskaffet til husholdningen. Sådan var det selvfølgeligt også med mine søskende..
Egentligt så mener jeg at børn har godt af at have pligter, det styrker deres evne til at kunne klare sig selv og derigennem deres selvtillid og tro på egne evner.