Har dit barn pligter?

Inspireret af en anden debat om folkeskolen, lærerenes deltagelse og børns deltagelse, er jeg nu kommet til at tænke på hvor mange pligter det almindelige danske barn har?

Jeg kan da starte; Vores dreng er 2, men det forventes at han deltager med oprydningen af hans værelse, at han stiller sin kop og tallerken på køkkenbordet når han er færdig, at han holder fingrene fra de ting der ikke er fælles, mors potteplanter og fars vinylplader.
Som han bliver ældre vil den liste udvides, jeg er selv vokset op med en ret striks mor og havde f.eks opvasken 2 gange om ugen, skulle gå til hånde som hun bad mig om, lave mine lektier og passe dem af dyrene som jeg selv havde anskaffet til husholdningen. Sådan var det selvfølgeligt også med mine søskende..
Egentligt så mener jeg at børn har godt af at have pligter, det styrker deres evne til at kunne klare sig selv og derigennem deres selvtillid og tro på egne evner.

Vores søn er 2år... han har ingen pligter og jeg forventer ikke noget af ham. Han er KUN 2 så jeg sys det er liiige tidligt nok at stille krav/forventninger til et lille barn. Men han hjælper ofte til med at dække bord, rydde op mm. Dette er af lyst og ikke tvang/pligt!

Jeg tror på at med alm. fornuftig tilgang til diverse opgaver i hjemmet så kommer man længst.

her hjemme er den ældste kun lige 19 mdr. men vi hjælpes ad med at rydde på hans værelse f.eks.. han elsker at hjælpe med at tørre af og han bærer tit selv sit service ud i køkkenet. nå jaa og så elsker han at hjælpe ned mef skraldet.. det er jo nok kun til han bliver lidt ældre. men vil ikke kalde det for pligter endnu.. :

Gardenia skriver:

Inspireret af en anden debat om folkeskolen, lærerenes deltagelse og børns deltagelse, er jeg nu kommet til at tænke på hvor mange pligter det almindelige danske barn har?

Jeg kan da starte; Vores dreng er 2, men det forventes at han deltager med oprydningen af hans værelse, at han stiller sin kop og tallerken på køkkenbordet når han er færdig, at han holder fingrene fra de ting der ikke er fælles, mors potteplanter og fars vinylplader.
Som han bliver ældre vil den liste udvides, jeg er selv vokset op med en ret striks mor og havde f.eks opvasken 2 gange om ugen, skulle gå til hånde som hun bad mig om, lave mine lektier og passe dem af dyrene som jeg selv havde anskaffet til husholdningen. Sådan var det selvfølgeligt også med mine søskende..
Egentligt så mener jeg at børn har godt af at have pligter, det styrker deres evne til at kunne klare sig selv og derigennem deres selvtillid og tro på egne evner.

Hvis ikke han gør det/vil det hvad gør I så?

D-Micka skriver:

her hjemme er den ældste kun lige 19 mdr. men vi hjælpes ad med at rydde på hans værelse f.eks.. han elsker at hjælpe med at tørre af og han bærer tit selv sit service ud i køkkenet. nå jaa og så elsker han at hjælpe ned mef skraldet.. det er jo nok kun til han bliver lidt ældre. men vil ikke kalde det for pligter endnu.. :

Nej jeg vil heller ikke kalde det pligter og jeg forventer IKKE han gør det... MEN jeg opmuntre ham, roser ham og gør det hele til en hyggelig leg. Det er ikke hans ansvar og ikke hans ansvar at holde orden på hans værelse... endnu... det er MIT ansvar og han kan hjælpe mor (hvis han kan overskue det) Han er altså kun 2 år

MorDk skriver:

Hvis ikke han gør det/vil det hvad gør I så?

Indtil videre har det ikke givet nogen problemer, men han er også ved at være vant til det, siden han kunne gå stabilt har vi forventet at han rydder op og deltager i det huslige. Så vi har oprøret til gode, når det kommer er hans sprog så udviklet at han ville kunne forstå forskellige konsekvenser, blandt andet den med at man ikke får løn medmindre man har udført sit arbejde. Det er pligterne.
Det med at pille i andres ting har vi haft kampe om som alle andre forældre, han blev fjernet og fik noget andet at lege med. Idag bliver det kun brugt som en direkte provokation (Han stirrer os ind i øjnene mens han vælter fars vinylplader) og der får han at vide at hvis han ikke kan lade være med at pille i ting der ikke er hans, skal han lige tøffe ned på værelset og få det ud af systemet.

Hvorfor spørger du?

MorDk skriver:

Nej jeg vil heller ikke kalde det pligter og jeg forventer IKKE han gør det... MEN jeg opmuntre ham, roser ham og gør det hele til en hyggelig leg. Det er ikke hans ansvar og ikke hans ansvar at holde orden på hans værelse... endnu... det er MIT ansvar og han kan hjælpe mor (hvis han kan overskue det) Han er altså kun 2 år

sådan er det også her.. han synes det er hammerende sjovt at hjælpe til.. men ingen tvang.. synes han er for lille til at have pligter.. men han får pligter når han bliver ældre.. 

Gardenia skriver:

Inspireret af en anden debat om folkeskolen, lærerenes deltagelse og børns deltagelse, er jeg nu kommet til at tænke på hvor mange pligter det almindelige danske barn har?

Jeg kan da starte; Vores dreng er 2, men det forventes at han deltager med oprydningen af hans værelse, at han stiller sin kop og tallerken på køkkenbordet når han er færdig, at han holder fingrene fra de ting der ikke er fælles, mors potteplanter og fars vinylplader.
Som han bliver ældre vil den liste udvides, jeg er selv vokset op med en ret striks mor og havde f.eks opvasken 2 gange om ugen, skulle gå til hånde som hun bad mig om, lave mine lektier og passe dem af dyrene som jeg selv havde anskaffet til husholdningen. Sådan var det selvfølgeligt også med mine søskende..
Egentligt så mener jeg at børn har godt af at have pligter, det styrker deres evne til at kunne klare sig selv og derigennem deres selvtillid og tro på egne evner.

Min datter (8 år) skal hver dag give hendes kanin mad og drikke og kæle for den. Det er jo hendes kanin, så dette ser jeg ikke som en pligt.

Hun skal sætte eget service i opvaskeren - dette ser jeg ikke som en plig, da det er noget hun selv har brugt.

Hun skal rydde op på eget værelse - dette ser jeg ikke som en pligt, da det er hende værelse.

Hun skal finde tøj frem til næste dag - igen dette ser jeg ikke som en pligt, da det er hende der skal have det på.

Vi er så begyndt at give pligter som giver noget i den sidste ende i form af penge Dette har vi valgt at gøre, for at hun skal lære pengenens værdi. Både i form af den tilfredshedstillelse man får ved at yde noget for at få, men også for at hun skal lære lidt om, hvad ting koster. Hun er pt. ved at spare op til en iPad og det er da først gået op for hende nu, hvor dyr sådan en egentlig er Hun har tidligere brugt spare penge på en dvd afspiller og man kan tydeligt mærke stoltheden over at hun selv har købt den og den bliver nok også passet lidt bedre på

Jeg synes det er sundt at lære børn at man i en familie hjælper hinaden. At tingene ikke kommer af sig selv og at man selv føler noget værdi ved at gøre noget i hjemmet