Har dit barn pligter?

henh01 skriver:

Herhjemme har vi ingen pligter.. Men vi hjælper hinanden

Jeg har en pige på 8 år og en dreng på 2 år. De bærer selv Deres service fra bordet, hjælper med oprydning osv.
Den store viser automatisk interesse for madlavningen og har selv bedt om en maddag - som hun så har 1 gang hveranden uge.
Derudover kommer lektier osv - de skal jo også passes og herhjemme vægter vi også fri leg i høj grad, derfor har vores børn ikke som sådan nogen pligter.

Gardenia skriver:

Inspireret af en anden debat om folkeskolen, lærerenes deltagelse og børns deltagelse, er jeg nu kommet til at tænke på hvor mange pligter det almindelige danske barn har?

Jeg kan da starte; Vores dreng er 2, men det forventes at han deltager med oprydningen af hans værelse, at han stiller sin kop og tallerken på køkkenbordet når han er færdig, at han holder fingrene fra de ting der ikke er fælles, mors potteplanter og fars vinylplader.
Som han bliver ældre vil den liste udvides, jeg er selv vokset op med en ret striks mor og havde f.eks opvasken 2 gange om ugen, skulle gå til hånde som hun bad mig om, lave mine lektier og passe dem af dyrene som jeg selv havde anskaffet til husholdningen. Sådan var det selvfølgeligt også med mine søskende..
Egentligt så mener jeg at børn har godt af at have pligter, det styrker deres evne til at kunne klare sig selv og derigennem deres selvtillid og tro på egne evner.

min søn på 6 om 1 måned, skal tage sin terlerken og kop ud efter aftensmaden, ligge hans vasketøj i vasketøjskurven og rydde op på sit værelse når det trænger.

Han er meget glad for at '' tjene penge '' så han kan købe legetøj, og så siger vi gerne at han f.eks. kan tjene 2 kr. på lige at sætte skoene pænt i gangen osv

dette er ikke pligter, men ved han synes det er sjovt at gerne vil '' tjene'' penge, får han lov at gøre disse ting, jeg tror nemlig også på at det er sundt for børnene at lære hvordan man '' tjener pengene ''

men jeg synes det er for tidligt med pligter indtil de er 4 men det er jo bare min holning

betski skriver:

Min datter (8 år) skal hver dag give hendes kanin mad og drikke og kæle for den. Det er jo hendes kanin, så dette ser jeg ikke som en pligt.

Hun skal sætte eget service i opvaskeren - dette ser jeg ikke som en plig, da det er noget hun selv har brugt.

Hun skal rydde op på eget værelse - dette ser jeg ikke som en pligt, da det er hende værelse.

Hun skal finde tøj frem til næste dag - igen dette ser jeg ikke som en pligt, da det er hende der skal have det på.

 

Vi er så begyndt at give pligter som giver noget i den sidste ende i form af penge Dette har vi valgt at gøre, for at hun skal lære pengenens værdi. Både i form af den tilfredshedstillelse man får ved at yde noget for at få, men også for at hun skal lære lidt om, hvad ting koster. Hun er pt. ved at spare op til en iPad og det er da først gået op for hende nu, hvor dyr sådan en egentlig er Hun har tidligere brugt spare penge på en dvd afspiller og man kan tydeligt mærke stoltheden over at hun selv har købt den og den bliver nok også passet lidt bedre på

Jeg synes det er sundt at lære børn at man i en familie hjælper hinaden. At tingene ikke kommer af sig selv og at man selv føler noget værdi ved at gøre noget i hjemmet

Se det her du jo egentligt ret i, at kaninen, oprydningen og tøjvalg ikke er en pligt. Som du stiller det op finder jeg sådan set ud af at jeg heller ikke anser det for at være påtvunge pligter, mere en evne jeg giver min dreng så han kan klare sig selv.. Skal han have kæledyr er det da en selvfølge at han skal sørge for det lille liv? Jeps, I like it.

Så tak for du lige fik det klaret op i mit hovede

Mht. til kæledyr så mener jeg stadig det er forældrenes ansvar. Et barn på 8 år kan godt sys det er fedt i starten og s efter et ½ år er det ik fedt længere... og hvem " hænger den så på" Forældrene... og det skal man altså gøre sig klart når man giver sin børn dyr... (har oplevet mange gange børn som blev trætte af deres kæledyr)

Man kan ikke kræve at små børn at de skal tage ansvar men et medansvar

Gardenia skriver:

Se det her du jo egentligt ret i, at kaninen, oprydningen og tøjvalg ikke er en pligt. Som du stiller det op finder jeg sådan set ud af at jeg heller ikke anser det for at være påtvunge pligter, mere en evne jeg giver min dreng så han kan klare sig selv.. Skal han have kæledyr er det da en selvfølge at han skal sørge for det lille liv? Jeps, I like it.

Så tak for du lige fik det klaret op i mit hovede

Hehe så lidt

Det er nemlig det, at det ikke er påtvunget pligter men noget jeg synes hun skal lære er en del af livet

MorDk skriver:

Mht. til kæledyr så mener jeg stadig det er forældrenes ansvar. Et barn på 8 år kan godt sys det er fedt i starten og s efter et ½ år er det ik fedt længere... og hvem " hænger den så på" Forældrene... og det skal man altså gøre sig klart når man giver sin børn dyr... (har oplevet mange gange børn som blev trætte af deres kæledyr)

Man kan ikke kræve at små børn at de skal tage ansvar men et medansvar

Lige den med kæledyr, synes jeg ikke du har ret i. Jo, hvis forældrene accepterer at det er sådan, så kan jeg godt se hvorfor små børn kan få den ide at kæledyr er legetøj man kan efterlade når det ikke er interessant mere. I min verden er et kæledyr et levende liv, det er et man som ejer skal beskytte og de værdier giver jeg videre til min dreng. Det betyder at han nu ved hvordan han skal omgåes katte, hunde og diverse bondegårdsdyr, han ved de skal have mad og vand hver morgen, når vi kommer hjem om eftermiddagen og aftensmad når vi har spist. Når det på den måde bliver indleveret i barnets bevidsthed i dagligdagen, så tror jeg på det er noget der hænger ved.

Jeg kan da med sikkerhed sige at der ikke er nogen af vores kæledyr fra mit barndomshjem der var ensomme og efterladte, vi fik det ind med modersmælken at skal man være så heldig at have dyr i sit liv, så kommer det med omkostninger og arbejde.

ved ikke om jeg vil kalde det pligter, men de har sammen med os andre ansvar for at der ser ordentlig ud..

Jeg laver maden, manden rydder op efter det..
Jeg står for den overordnede oprydning indenfor, fordi jeg er ret striks med det, men den store dreng på 4 skal selv rydde op på sit værelse, og Johannes på 2 får så lidt hjælp til det af enten den store eller af os og manden står for alt det udenfor, for der er han ret striks..

Begge drenge forventes at smide deres tøj til vask når de tager det af, og den store forventes selv at tage tøj på igen osv..

Om der kommer mere på efterhånden det ved jeg ikke, for helt ærligt så er det os der sviner mest lige nu, og når de bliver større forventes det selvfølgelig bare at de fortsætter med at rydde op efter dem selv..
Jeg er meget striks med min rengøring og hvordan tingene skal være og derfor tror jeg simpelthen ikke jeg kan slippe det til drengene.. kæresten får lov til at støvsuge osv selvfølgelig, men ellers klarer jeg det helst selv..

MariaKyedDK skriver:

min søn på 6 om 1 måned, skal tage sin terlerken og kop ud efter aftensmaden, ligge hans vasketøj i vasketøjskurven og rydde op på sit værelse når det trænger.

Han er meget glad for at '' tjene penge '' så han kan købe legetøj, og så siger vi gerne at han f.eks. kan tjene 2 kr. på lige at sætte skoene pænt i gangen osv

dette er ikke pligter, men ved han synes det er sjovt at gerne vil '' tjene'' penge, får han lov at gøre disse ting, jeg tror nemlig også på at det er sundt for børnene at lære hvordan man '' tjener pengene ''

men jeg synes det er for tidligt med pligter indtil de er 4 men det er jo bare min holning

Ja, jeg glæder mig til vi begynder på lommepenge. Han har allerede en Rasmus Klump sparebøsse inde i hans vindueskarm som han putter 2-kroner og 50-ører i

Jeg har nu fundet ud af at ordet "pligter" egentligt ikke beskriver de forventninger jeg har til vores dreng, det er mere dagligdags aktiviteter man deltager i fordi man er en del af fællesskabet.. For du har ret, pligter kommer når de bliver ældre og mere usamarbejdsvillige

Mht. til kæledyr så mener jeg stadig det er forældrenes ansvar. Et barn på 8 år kan godt sys det er fedt i starten og s efter et ½ år er det ik fedt længere... og hvem " hænger den så på" Forældrene... og det skal man altså gøre sig klart når man giver sin børn dyr... (har oplevet mange gange børn som blev trætte af deres kæledyr)

Man kan ikke kræve at små børn at de skal tage ansvar men et medansvar

Der er vi så ikke helt enige. Jo det kan godt være at interessen daler, men så synes jeg det er forældrens opgave at holde barnet til ilden og lære at man har et ansvar. Hvis jeg som forældre tager over, viser jeg det modsatte af, hvad jeg vil lære hende. Jeg skal ikke overtage noget som er hende opgave at gøre. Det vil efter min mening være for let for min datter. Hvad så når hun ikke vil/gider noget andet. Skal jeg så også tage over der? Nej så vil jeg heller bruge energien på at holde hende til ilden og lære hende at det er vigtigt at hun gør tingene selv om hun ikke lige har lyst.

Gardenia skriver:

Ja, jeg glæder mig til vi begynder på lommepenge. Han har allerede en Rasmus Klump sparebøsse inde i hans vindueskarm som han putter 2-kroner og 50-ører i

Jeg har nu fundet ud af at ordet "pligter" egentligt ikke beskriver de forventninger jeg har til vores dreng, det er mere dagligdags aktiviteter man deltager i fordi man er en del af fællesskabet.. For du har ret, pligter kommer når de bliver ældre og mere usamarbejdsvillige

Nemlig