Et liv med kroniske smerter. :(

vi har et barn og jeg har kroniske smerter. Disse smerter er kommet gradvist og bliver værre og værre. Vi har indstillet det med at prøve at få flere børn, dels fordi jeg ikke kan klare flere spontane aborter og dels pga. mit helbred.

Jeg mener faktisk ikke jeg kan forsvare at få et barn mere, når jeg ikke kan holde til at lege med mit barn. Derfor bruger jeg alt det krudt jeg har, på vores søn.

Det gør ondt at give afkald på muligheden for et barn mere og det har været svært for mig at give slip. Men jeg ved det er den rette beslutning. Og min søn siger selv at han ikke ville ønske han havde søskende .- men det er jo set ud fra et barneperspektiv om at så skulle han dele legetøj osv.

Pga. helbreddet har jeg sørget for at vi hver uge besøger min mor, som leger gemmeleg og boldlege - som jeg jo ikke kan. Heldigvis har min mand masser af muligheder for dette også. Jeg selv laver så kreative ting sammen med ham, som at male osv.

michelledam skriver:

Hej piger.
Ved ikke rigtig hvad jeg vil med dette men har nok bare brug for at hældevand ud af ørene.

Sagen er den at som de fleste ved, jeg dagligt lider af kroniske smerter. Fik et piskesmæld for 2 år siden.
Opdagede at jeg var gravid en uge efter uheldet. Den gang snakkede vi om abort men ingen af os havde lyst til dette da isabella var planlagt. Så jeg fuldførte min graviditet hvillet var rigtig hårdt.

Idag får jeg dagligt medicin for mit piskesmæld. Jeg skal starte på arbejdsprøvning imorgen igennem kommunen og jeg har siden fredag haft utrolig mange smerter. En gang imellem får jegen periode hvor jeg næsten ikke kan ståoprejst pga smerter. Og den er jeg i nu. Har heldigvis flest dage hvor mine smerter er sådan jeg kan holde dem ud og være der for min familie.
Sagen er den atjeg utrolig gerne vil have et barn mere i fremtiden, men på mange måder tror jeg ikke dette bliver Aktuelt da det er utrolig hårdt for mig at have isAbella når jeg er i disse perioder. Og det knuser mig indeni hvis jeg må opgive den drøm om en mere i fremtiden. Min kæreste har posttraumatisk stress som han er blevet pensioneret på. Så vi kæmper en kampnår vi begge ikke har det godt.
Jeg elsker min lille familie. Og vi har det utrolig godt hvis vi ikke kigger på vores lidelser.

Jer med kroniske smerter har i flere børn? Hvordan klarer i en dag med flere børn og smerter. .?
Ville i anbefale mig ikke at få flere børn ?
Ved godt man kan se tiden an, vi har dog ikke planer om en mere lige det næste halve år.

Jeg synes det er skide uretfærdigt at jeg har fået den skade. og det knuser mig psykisk også

Nå men tror bare jeg har brug for et kram og vide at alting nok skal gå. At jeg bare er utrolig følsom nu fordi jeg harenperiode hvor mine smerter er ulidelige.

En masse til dig...

Føler virkelig med dig, har jo en kæreste der også døjer med piskesmæld så kan sagtens følge dine tanker...

Qnuz

 

B&J skriver:

ved ikke hvordan det er at have en kronisk smerte. men gud hvor er jeg ked af det på dine vejne fordi du har det... for det må virkelig være et helvede og være så ubeskriveligt hårdt

sender dig verdens største krammer

tusinde tak skal du have

aarhusmor skriver:

vi har et barn og jeg har kroniske smerter. Disse smerter er kommet gradvist og bliver værre og værre. Vi har indstillet det med at prøve at få flere børn, dels fordi jeg ikke kan klare flere spontane aborter og dels pga. mit helbred.

Jeg mener faktisk ikke jeg kan forsvare at få et barn mere, når jeg ikke kan holde til at lege med mit barn. Derfor bruger jeg alt det krudt jeg har, på vores søn.

Det gør ondt at give afkald på muligheden for et barn mere og det har været svært for mig at give slip. Men jeg ved det er den rette beslutning. Og min søn siger selv at han ikke ville ønske han havde søskende .- men det er jo set ud fra et barneperspektiv om at så skulle han dele legetøj osv.

Pga. helbreddet har jeg sørget for at vi hver uge besøger min mor, som leger gemmeleg og boldlege - som jeg jo ikke kan. Heldigvis har min mand masser af muligheder for dette også. Jeg selv laver så kreative ting sammen med ham, som at male osv.

det er utrolig hårdt at man skal give afkald på en drøm så stor. mit er i perioder jeg har heldigvis flest dage hvor jeg godt kan holde min smerter ud og være der for isabella og trøster mig selv med at min situation ikke bliver værre fordi det er et piskesmæld. den drøm man går med at da det jo bare er et piskesmæld og disse smerter kan gå i sig selv om nogle år. synes jeg bare ikke er så realistisk mere. selvom jeg har fået det meget meget bedre end da uheldet skete. men nu får jeg jo også medicin dagligt så dette kan også gøre at jeg har det bedre. for skulle jeg blive gravid igen skal jeg jo først og fremmest ud af mit medicin. og bare tanken om dette og skulle gå endnu 9 mdr uden at kunne få smertestillende det skræmmer mig også lidt. nu er isabella kun 16 mdr. så vi har jo selvfølgelig mange år endnu at rende på da det jo ikke gør noget specielt at der er 5 år imellem, men så har de bare heller ikke glæde af hinanden før i voksenlivet og det ved jeg fordi jeg selv har en lillebror som er 21 nu. og vi har først glæde af hinanden nu.

det er en skide svær situation også netop fordi de "gode" dage ville jeg godt kunne klare 2 men de her dage som jeg er i nu har jeg svært ved at bare klare mig selv. selvom jeg gør alt for at ligge mit selv på hylden indtil isabella kommer i seng så er man der jo ikke ligeså meget som når man har det okay..

Wimmie skriver:

Nu har jeg godt nok kun Mila, men jeg lider af kroniske rygsmerter - har jeg gjort de sidste 15-16 år. Det vil ikke hindre mig i at få et barn mere selvom min graviditet var hård for min ryg de sidste 2 måneder og selvom jeg for tiden har meget ondt og sommetider har svært ved f.eks. at løfte hende op fra tremmesengen...

Det er bestemt ikke sjovt men jeg klarer mig og nogle dage er det ikke så slemt.

Man kan ikke mærke andres smerte, så hvorvidt du ville kunne tage dig af et barn mere eller ej er nok kun dig og din krop der kan mærke. Men jeg forstår godt dine overvejelser.

Det er bestemt ikke sjovt at have ondt 

tak for dit svar. og ja jeg har jo heldigvis flest dage hvor jeg har det okay og kan holde min smerter ud og være der 100 procent for isabella. men de her perioder hvor jeg får rigtig ondt er der jeg tænker jeg ikke vil have flere børn. men de "gode" dage ved jeg at at bliver hårdt hvis vi får en mere men at vi nok skal klare den. kæresten og jeg er et utrolig stærkt team fordi vi snakker og lytter så meget til hinanden. så selvom vi har disse perioder hvor det hele virker som om det aldrig får en ende så er vi utrolig gode til at støtte og hjælpe hinanden. og derfor tænker jeg jo at vi godt kunne klare en mere da der ihvertfald går 1 år før vi skal snakke om det. og så skal jeg også først ud af alt mit medicin. men jeg er jo så heldigvis så heldig stillet at et piskesmæld ikke bliver værre kun bedre med årene. men det er bare utrolig svært at skulle indse at man måske er nødtil at ligge sin største drøm om et barn mere på hylden. men isabella er heldigvis kun 16 mdr. så vi har lang tid at tænke over pb igen.

michelledam skriver:

Hej piger.
Ved ikke rigtig hvad jeg vil med dette men har nok bare brug for at hældevand ud af ørene.

Sagen er den at som de fleste ved, jeg dagligt lider af kroniske smerter. Fik et piskesmæld for 2 år siden.
Opdagede at jeg var gravid en uge efter uheldet. Den gang snakkede vi om abort men ingen af os havde lyst til dette da isabella var planlagt. Så jeg fuldførte min graviditet hvillet var rigtig hårdt.

Idag får jeg dagligt medicin for mit piskesmæld. Jeg skal starte på arbejdsprøvning imorgen igennem kommunen og jeg har siden fredag haft utrolig mange smerter. En gang imellem får jegen periode hvor jeg næsten ikke kan ståoprejst pga smerter. Og den er jeg i nu. Har heldigvis flest dage hvor mine smerter er sådan jeg kan holde dem ud og være der for min familie.
Sagen er den atjeg utrolig gerne vil have et barn mere i fremtiden, men på mange måder tror jeg ikke dette bliver Aktuelt da det er utrolig hårdt for mig at have isAbella når jeg er i disse perioder. Og det knuser mig indeni hvis jeg må opgive den drøm om en mere i fremtiden. Min kæreste har posttraumatisk stress som han er blevet pensioneret på. Så vi kæmper en kampnår vi begge ikke har det godt.
Jeg elsker min lille familie. Og vi har det utrolig godt hvis vi ikke kigger på vores lidelser.

Jer med kroniske smerter har i flere børn? Hvordan klarer i en dag med flere børn og smerter. .?
Ville i anbefale mig ikke at få flere børn ?
Ved godt man kan se tiden an, vi har dog ikke planer om en mere lige det næste halve år.

Jeg synes det er skide uretfærdigt at jeg har fået den skade. og det knuser mig psykisk også

Nå men tror bare jeg har brug for et kram og vide at alting nok skal gå. At jeg bare er utrolig følsom nu fordi jeg harenperiode hvor mine smerter er ulidelige.

Puha det lyder ikke rart.

Jeg ville nok personligt selv prise mig lykkelig med at have et barn.

Når både dig og kæresten har nogle "skavanker" er der jo også mindre overskud.

Og det skal helt sikkert bruges på det barn i har

Jeg fik piskesmæld i 2003, da vi blev påkørt af en spritbelist. Det har betydet at jeg i lange perioder har lidt rigtig meget af migræne og kroniske smerter i nakke og højre skulder. Nu 9 år sener går det bedre. Der er da mange ting jeg ik lige ka klare rent fysisk, men som med dig klare min kærste så dem. Tilgengæld er jeg rigtig god til andre ting

Jeg har thea der lige er blevet 4 år og alberte på 3 mdr.

Tænker du er nød til at mærke efter i dig selv, hva der er bedst for jer! Vh stine

michelledam skriver:

tusinde tak for dit svar. det er utrolig lettende at høre fra en der står i samme situation. altså du fik nr 3 barn efter uheldet? forstår jeg det korrekt?
Jeg er jo også utrolig bange for at isabella vil lide meget under det hvis der kom en mere.
vi har vores familie der hjælper os utrolig meget. men oftes er vi meget stædige og ikke tager imod hjælp fordi vi selv vi klare det. fuldstændig tåbeligt ja men det er også utrolig svært at acceptere at man ikke er den mor som jeg gerne ville være.. de der ting som at svinge og løbe efter isabella og lege vildt som hun så gerne vil. det gør så ondt på mig at jeg ikke kan de ting. kæresten kan og gøre det også.
men vi er et super team min kæreste og jeg. jeg tager den psykiske del af slæbet og han tager det fysiske.
han har behov for at kunne sove og ikke skal op og over med isabella i vs så det gør jeg. for for mig gør det ikke noget at stå op og gå hjem og lægge mig igen hvis jeg har behov for det. hvor at nu bor i på 2. sal der tager kæresten alt op af trapperne. for bare det at slæbe mig selv op af trapperne kan være dræbende.
vi flytter heldigvis i stue lejlighed den 15. november yay..

hvor lang tid har du gået med dit piskesmæld? går du sygemeldt eller har du fået din pension?

Ja blev gravid med nr 3 ( de store er tvillinger ), 3 mdr efter uheldet. Behandlingen var planlagt længe ( og ventet ). De store var på daværende tidspunkt 7, 5 år. Så ingen tvivl om de betaler den aller største pris.

De kan jo huske hvordan tingene var før, og lillebror var bestemt ikke nem det første år. Samt den ene store er meget sensitiv, og kræver ekstra hensyn ellers bliver han påvirket.

Det overskud har jeg desværre ikke altid om eftermiddagen, er ofte alene da min mand er selvstændig.Derfor har vi lavet klare aftale om hans arbejdstider selv om han er selvstændig. Da jeg på dårlige dage har svært ved at være alene med alle 3 drenge.

Vi har slet ingen støtte i form af familie, så ingen hjælp og hente der.

Jeg elsker alle mine børn, men kunne have ønske mig det anderledes af hensyn til de store. Syntes det er utroligt svært psykisk, ikke at have overskud til dem som de fortjenter.

De sidste 4 år har været rigtige hårde for os som familie. Jeg håber og tror at det bliver bedre fremover. Vi har fået en forklaring på hvorfor den store reagere som han gør, og får ( forhåbenlig snart ) hjælp til dette. Jeg har fået en afklaring i forhold til min fremtid. Jeg har fået tilkendt FP fra d 1/11. Så der kommer ro på den front.

Håber alle faktore spiller ind og det langsomt går bedre.

Selvfølgelig kan det lade sig gøre med et barn mere, hvis I er gode til at støtte hinanden. Du skal ikke lade dig skræmme af min historie.

Men ja jeg ville nok have valgt anderledes hvis jeg kendte konsikvernserne.

michelledam skriver:

Hej piger.
Ved ikke rigtig hvad jeg vil med dette men har nok bare brug for at hældevand ud af ørene.

Sagen er den at som de fleste ved, jeg dagligt lider af kroniske smerter. Fik et piskesmæld for 2 år siden.
Opdagede at jeg var gravid en uge efter uheldet. Den gang snakkede vi om abort men ingen af os havde lyst til dette da isabella var planlagt. Så jeg fuldførte min graviditet hvillet var rigtig hårdt.

Idag får jeg dagligt medicin for mit piskesmæld. Jeg skal starte på arbejdsprøvning imorgen igennem kommunen og jeg har siden fredag haft utrolig mange smerter. En gang imellem får jegen periode hvor jeg næsten ikke kan ståoprejst pga smerter. Og den er jeg i nu. Har heldigvis flest dage hvor mine smerter er sådan jeg kan holde dem ud og være der for min familie.
Sagen er den atjeg utrolig gerne vil have et barn mere i fremtiden, men på mange måder tror jeg ikke dette bliver Aktuelt da det er utrolig hårdt for mig at have isAbella når jeg er i disse perioder. Og det knuser mig indeni hvis jeg må opgive den drøm om en mere i fremtiden. Min kæreste har posttraumatisk stress som han er blevet pensioneret på. Så vi kæmper en kampnår vi begge ikke har det godt.
Jeg elsker min lille familie. Og vi har det utrolig godt hvis vi ikke kigger på vores lidelser.

Jer med kroniske smerter har i flere børn? Hvordan klarer i en dag med flere børn og smerter. .?
Ville i anbefale mig ikke at få flere børn ?
Ved godt man kan se tiden an, vi har dog ikke planer om en mere lige det næste halve år.

Jeg synes det er skide uretfærdigt at jeg har fået den skade. og det knuser mig psykisk også

Nå men tror bare jeg har brug for et kram og vide at alting nok skal gå. At jeg bare er utrolig følsom nu fordi jeg harenperiode hvor mine smerter er ulidelige.

Du får lige et trøsteknus. 

Nu er jeg over småbørnsstadiet, men vil da sige, at hvis jeg var i den alder, hvor jeg gerne ville have børn, og havde kroniske smerter, som jeg har nu (lider af kronisk bækkenløsning) så ville nok få flere børn, men nr 1 skulle være så stor, at han/hun var selvhjulpen...altså en 6-8 år mindst.

Kærligst
Sussie

Tusinde tak for jeres svar. Det er super dejligt at når man har brug for at få tømt noget af bæret at i sp er der til at give en krammer