Et liv med kroniske smerter. :(

Hej piger.
Ved ikke rigtig hvad jeg vil med dette men har nok bare brug for at hældevand ud af ørene.

Sagen er den at som de fleste ved, jeg dagligt lider af kroniske smerter. Fik et piskesmæld for 2 år siden.
Opdagede at jeg var gravid en uge efter uheldet. Den gang snakkede vi om abort men ingen af os havde lyst til dette da isabella var planlagt. Så jeg fuldførte min graviditet hvillet var rigtig hårdt.

Idag får jeg dagligt medicin for mit piskesmæld. Jeg skal starte på arbejdsprøvning imorgen igennem kommunen og jeg har siden fredag haft utrolig mange smerter. En gang imellem får jegen periode hvor jeg næsten ikke kan ståoprejst pga smerter. Og den er jeg i nu. Har heldigvis flest dage hvor mine smerter er sådan jeg kan holde dem ud og være der for min familie.
Sagen er den atjeg utrolig gerne vil have et barn mere i fremtiden, men på mange måder tror jeg ikke dette bliver Aktuelt da det er utrolig hårdt for mig at have isAbella når jeg er i disse perioder. Og det knuser mig indeni hvis jeg må opgive den drøm om en mere i fremtiden. Min kæreste har posttraumatisk stress som han er blevet pensioneret på. Så vi kæmper en kampnår vi begge ikke har det godt.
Jeg elsker min lille familie. Og vi har det utrolig godt hvis vi ikke kigger på vores lidelser.

Jer med kroniske smerter har i flere børn? Hvordan klarer i en dag med flere børn og smerter. .?
Ville i anbefale mig ikke at få flere børn ?
Ved godt man kan se tiden an, vi har dog ikke planer om en mere lige det næste halve år.

Jeg synes det er skide uretfærdigt at jeg har fået den skade. og det knuser mig psykisk også

Nå men tror bare jeg har brug for et kram og vide at alting nok skal gå. At jeg bare er utrolig følsom nu fordi jeg harenperiode hvor mine smerter er ulidelige.

Jeg kan ikke hjælpe dig med om du skal have nr. 2 eller ej. Jeg tror du er nødt til at mærke efter om din krop kan holde til det og om l kan overskue endnu et barn og ikke mindst et spædbarn ved siden af en større søskende... Jeg ved fra de veninder der har fået nr. 2 at det er mega hårdt også selvom man ikke har kroniske lidelser...

Jeg håber at du får lidt bedre hjælp fra nogle andre, som selv har prøvet at få to, og som har nogle af de problemer som l kæmper med!

Stort

Baby2påvej skriver:

Tak

tarkoflen skriver:

Jeg kan ikke hjælpe dig med om du skal have nr. 2 eller ej. Jeg tror du er nødt til at mærke efter om din krop kan holde til det og om l kan overskue endnu et barn og ikke mindst et spædbarn ved siden af en større søskende... Jeg ved fra de veninder der har fået nr. 2 at det er mega hårdt også selvom man ikke har kroniske lidelser...

Jeg håber at du får lidt bedre hjælp fra nogle andre, som selv har prøvet at få to, og som har nogle af de problemer som l kæmper med!

Stort

Tak for dit svar

Kender det selv, har selv piskesmæld efter ulykke.

Har også mange daglige smerter og mange hensyn der skal tages. Vi har 3 børn, den yngste på knap 3 år. Blev gravid 1 mdr efter uheldet, også planlagt ( lavet ved behandling ) hånden på hjertet, ville jeg ikke have valgt barn nr 3 , hvis jeg viste jeg skulle døje sådan fremover.

Det er rigtig hårdt i hverdagen, og jeg føler slet ikke jeg lever optil min egen rolle som mor. De 2 store betaler helt sikkert den højsest pris.

Hvor vidt I skal få barn nr 2 , kan jeg ikke råde dig til. Men ved hvor hårdt det er med smerter og manglende overskud.

Nu din mand / kæreste også er * syg * syntes jeg I skal tænke jer godt om. Ved ikke hvor meget støtte og hjælp i har i hverdag.

Her har vi ingen, og ville ikke kunne have klaret det uden min mand. Som ofte trækker det store læs.

KÆMPE  til dig

 

bøllen skriver:

Kender det selv, har selv piskesmæld efter ulykke.

Har også mange daglige smerter og mange hensyn der skal tages. Vi har 3 børn, den yngste på knap 3 år. Blev gravid 1 mdr efter uheldet, også planlagt ( lavet ved behandling ) hånden på hjertet, ville jeg ikke have valgt barn nr 3 , hvis jeg viste jeg skulle døje sådan fremover.

Det er rigtig hårdt i hverdagen, og jeg føler slet ikke jeg lever optil min egen rolle som mor. De 2 store betaler helt sikkert den højsest pris.

Hvor vidt I skal få barn nr 2 , kan jeg ikke råde dig til. Men ved hvor hårdt det er med smerter og manglende overskud.

Nu din mand / kæreste også er * syg * syntes jeg I skal tænke jer godt om. Ved ikke hvor meget støtte og hjælp i har i hverdag.

Her har vi ingen, og ville ikke kunne have klaret det uden min mand. Som ofte trækker det store læs.

KÆMPE  til dig

 

tusinde tak for dit svar. det er utrolig lettende at høre fra en der står i samme situation. altså du fik nr 3 barn efter uheldet? forstår jeg det korrekt?
Jeg er jo også utrolig bange for at isabella vil lide meget under det hvis der kom en mere.
vi har vores familie der hjælper os utrolig meget. men oftes er vi meget stædige og ikke tager imod hjælp fordi vi selv vi klare det. fuldstændig tåbeligt ja men det er også utrolig svært at acceptere at man ikke er den mor som jeg gerne ville være.. de der ting som at svinge og løbe efter isabella og lege vildt som hun så gerne vil. det gør så ondt på mig at jeg ikke kan de ting. kæresten kan og gøre det også.
men vi er et super team min kæreste og jeg. jeg tager den psykiske del af slæbet og han tager det fysiske.
han har behov for at kunne sove og ikke skal op og over med isabella i vs så det gør jeg. for for mig gør det ikke noget at stå op og gå hjem og lægge mig igen hvis jeg har behov for det. hvor at nu bor i på 2. sal der tager kæresten alt op af trapperne. for bare det at slæbe mig selv op af trapperne kan være dræbende.
vi flytter heldigvis i stue lejlighed den 15. november yay..

hvor lang tid har du gået med dit piskesmæld? går du sygemeldt eller har du fået din pension?

michelledam skriver:

Hej piger.
Ved ikke rigtig hvad jeg vil med dette men har nok bare brug for at hældevand ud af ørene.

Sagen er den at som de fleste ved, jeg dagligt lider af kroniske smerter. Fik et piskesmæld for 2 år siden.
Opdagede at jeg var gravid en uge efter uheldet. Den gang snakkede vi om abort men ingen af os havde lyst til dette da isabella var planlagt. Så jeg fuldførte min graviditet hvillet var rigtig hårdt.

Idag får jeg dagligt medicin for mit piskesmæld. Jeg skal starte på arbejdsprøvning imorgen igennem kommunen og jeg har siden fredag haft utrolig mange smerter. En gang imellem får jegen periode hvor jeg næsten ikke kan ståoprejst pga smerter. Og den er jeg i nu. Har heldigvis flest dage hvor mine smerter er sådan jeg kan holde dem ud og være der for min familie.
Sagen er den atjeg utrolig gerne vil have et barn mere i fremtiden, men på mange måder tror jeg ikke dette bliver Aktuelt da det er utrolig hårdt for mig at have isAbella når jeg er i disse perioder. Og det knuser mig indeni hvis jeg må opgive den drøm om en mere i fremtiden. Min kæreste har posttraumatisk stress som han er blevet pensioneret på. Så vi kæmper en kampnår vi begge ikke har det godt.
Jeg elsker min lille familie. Og vi har det utrolig godt hvis vi ikke kigger på vores lidelser.

Jer med kroniske smerter har i flere børn? Hvordan klarer i en dag med flere børn og smerter. .?
Ville i anbefale mig ikke at få flere børn ?
Ved godt man kan se tiden an, vi har dog ikke planer om en mere lige det næste halve år.

Jeg synes det er skide uretfærdigt at jeg har fået den skade. og det knuser mig psykisk også

Nå men tror bare jeg har brug for et kram og vide at alting nok skal gå. At jeg bare er utrolig følsom nu fordi jeg harenperiode hvor mine smerter er ulidelige.

hej søde 

som du ved lider jeg selv med min ryg, her er det også meget i perioder hvor slemt det er, men vinteren er hård ved min krop.. da det her desværre ikke kun er ryg, men også skulder og nogen håndled der går berserk, ja så har vi da snakket om hvorvidt vi overhovedet skal have børn, hvis ikke det bliver bedre med mig. for ni mdr med smerter og uden mulughed for at tage smertestillende når det rigtigt driller, tjaa Det er ikke sjovt. og da kæresten har smadret begge sine ankler har han også perioder hvor han ikke er meget værd. men det er bestemt ikke en sjov diskution at skulle tage, men nødvendigt. 

om jeg selv ville vælge at få et barn mere i dit sted, nej det tror jeg ikke. men i sidste ende er beslutningen jo en i skal tage 

ved ikke hvordan det er at have en kronisk smerte. men gud hvor er jeg ked af det på dine vejne fordi du har det... for det må virkelig være et helvede og være så ubeskriveligt hårdt

sender dig verdens største krammer

michelledam skriver:

Hej piger.
Ved ikke rigtig hvad jeg vil med dette men har nok bare brug for at hældevand ud af ørene.

Sagen er den at som de fleste ved, jeg dagligt lider af kroniske smerter. Fik et piskesmæld for 2 år siden.
Opdagede at jeg var gravid en uge efter uheldet. Den gang snakkede vi om abort men ingen af os havde lyst til dette da isabella var planlagt. Så jeg fuldførte min graviditet hvillet var rigtig hårdt.

Idag får jeg dagligt medicin for mit piskesmæld. Jeg skal starte på arbejdsprøvning imorgen igennem kommunen og jeg har siden fredag haft utrolig mange smerter. En gang imellem får jegen periode hvor jeg næsten ikke kan ståoprejst pga smerter. Og den er jeg i nu. Har heldigvis flest dage hvor mine smerter er sådan jeg kan holde dem ud og være der for min familie.
Sagen er den atjeg utrolig gerne vil have et barn mere i fremtiden, men på mange måder tror jeg ikke dette bliver Aktuelt da det er utrolig hårdt for mig at have isAbella når jeg er i disse perioder. Og det knuser mig indeni hvis jeg må opgive den drøm om en mere i fremtiden. Min kæreste har posttraumatisk stress som han er blevet pensioneret på. Så vi kæmper en kampnår vi begge ikke har det godt.
Jeg elsker min lille familie. Og vi har det utrolig godt hvis vi ikke kigger på vores lidelser.

Jer med kroniske smerter har i flere børn? Hvordan klarer i en dag med flere børn og smerter. .?
Ville i anbefale mig ikke at få flere børn ?
Ved godt man kan se tiden an, vi har dog ikke planer om en mere lige det næste halve år.

Jeg synes det er skide uretfærdigt at jeg har fået den skade. og det knuser mig psykisk også

Nå men tror bare jeg har brug for et kram og vide at alting nok skal gå. At jeg bare er utrolig følsom nu fordi jeg harenperiode hvor mine smerter er ulidelige.

Nu har jeg godt nok kun Mila, men jeg lider af kroniske rygsmerter - har jeg gjort de sidste 15-16 år. Det vil ikke hindre mig i at få et barn mere selvom min graviditet var hård for min ryg de sidste 2 måneder og selvom jeg for tiden har meget ondt og sommetider har svært ved f.eks. at løfte hende op fra tremmesengen...

Det er bestemt ikke sjovt men jeg klarer mig og nogle dage er det ikke så slemt.

Man kan ikke mærke andres smerte, så hvorvidt du ville kunne tage dig af et barn mere eller ej er nok kun dig og din krop der kan mærke. Men jeg forstår godt dine overvejelser.

Det er bestemt ikke sjovt at have ondt